Hej Anne :smt039
Nu er det lidt svært for mig at svare, fordi du ikke har kommenteret anmeldelsen fra Kommunikationsforum og jeg ved derfor ikke, om du har postet denne anmeldelse fordi du er enig med hovedkonklusion i den - eller det modsatte. Derfor vil jeg blot kommentere selve anmeldelsen af filmen på Kommunikationsforum.
Min egen hensigt med interessen for Michael Moores film er ganske anderledes og jordnær end anmelderens fra Kommunikationsforum. Det er simpelt hen min egen skræk for, at vi her i landet er ved at få sneget sygeforsikringer ind i samfundet ad bagvejen og kan indenfor en årrække ende med at opleve lignende tilstande, som dem Michael Moore beskriver i filmen "Sicko". Set i dette lys kan jeg ikke rigtig forholde mig til anmeldelsen fra Kommunikationsforum fordi denne anmeldelse fokuserer mere på Michael Moore som person og hans påståede manipulation med "facts" samt anmelderens tydelig utryghed ved at filmen "Sicko" ikke er dokumenteret med passende statistikker.... hvilket gør den (filmen) så umådelig sværere at angribe af dem, for hvem statistik er et kærkomment tveægget redskab, der som bekendt - kan anvendes forskelligt afhængigt af hvem der skal bruge den (statistik) til hvad. Og således kan en og samme statistik føres som bevis på to eller flere diametralt forskellige påstande.... Ja, jeg kan godt forstå, at når "statistikken" mangler - må anmelderen gå i kødet på Michael Moore på en anden måde - for Michael Moore skal selvfølgelig ikke have ret.... Og da slet ikke ret medgivet af en
Kommunikationschef ansat i Lægemiddelindustriforeningen, tilhørende branchen der i den grad befinder sig under anklage i filmen "Sicko"....
At lade en så "inhabil" person anmelde Michael Moores film - svarer til at lade ulven vogte fårene. Dette ses tydeligst i den part af anmeldelsen hvor Kommunikationschefen for Lægemiddelindustriforeningen -
Lars Bech Pedersen kommenterer de 25.000 patientberetninger Michael Moore har modtaget fra nært og fjernt i USA forud for tilblivelsen af filmen "Sicko".
Se bare, hvad han skriver om det og hvis man skulle sætte et lighedstegn mellem den mistroiske holdning manden lægger fo dagen her - og Lægemiddelindustriens holdning til mennesker i nød, altså de samme mennesker Lægemiddelindustriens produkter gerne skulle komme til gode.
Sikken afslørende mangel på indsigt og empati, hvor der gerne skulle gælde mindst lige så vidtrækkende tvivl om "skyld", som i retsvæsenet hvor man er først skyldig når man reelt dømmes skyldig - i dette tilfælde gældende tvivlen om sandfærdighed af disse patienthistorier Michael Moore har modtaget som dokumentation på og tilskyndelse til at skabe denne film, og som Kommunikationschefen for Lægemiddelforening Lars Bech Pedersen drager i tvivl i sin anmeldelse:
Sans for sandhedsvidner og syge historier
SiCKO virker, fordi Moore har sans for sandhedsvidner og syge historier. I researchen til filmen bad Moore på sin hjemmeside om, at læserne indsendte deres egne skrækhistorier om sygeforsikring og behandling. I løbet af den første uge fik Moore mere end 25.000 e-mails med individuelle sygehistorier. Hver historie repræsenterer derfor en paradoksal virkelighed, grænsende til det groteske. Der er pigen, hvis udgift til ambulancen efter en ulykke bliver afvist af forsikringsselskabet, fordi udgiften ikke er forhåndsgodkendt. Der er historien om kvinden, der får afslag på at få dækket udgifterne til en operation, fordi hun i en fjern fortid blev behandlet for ufarlig svamp. Der er historien om et hospital, der dumper fattige patienter – stadig iført hospitalsskjorte – på gaden. Der er historien om den lille pige, som var født døv, og hvis forældre fik besked fra forsikringsselskabet om, at de kun kunne få udgiften dækket til et Cochlear Implantat på det ene øre. Alle er det historier, som vi først forfærdes over, så griner vi lidt ad det, for det kan umuligt være sandt. Dertil er historierne for absurde. Og dog. Vi ser det jo. Så må de jo være rigtige. Eller måske er de rigtige.
Det er tydeligt, at Kommunikationschefen for Lægemiddelforening Lars Bech Pedersen er en heldig mand. Så heldig, at han simpelthen end ikke kan forestille sig, at baggrundshistorierne vist af Michael Moore
kan være sande. En moden mand, der i sit livs midte fortsat tror på blomster og bier, og af en nådig skæbne er blevet overbevist om, at verden kan kun være lige så lyserød som han ser den gennem sine egne briller.
Disse "briller" er der mange andre der også bærer, og ser igennem på den verden vi lever i, og hvor der sker kun pæne ting og hvor alle mennesker - i hvert fald i vores civiliseret del af verden - udelukkende handler ubetinget etisk korrekt, og retfærdigheden bare sættes højest fra den mindste til den mægtigste inkl. lægemiddelindustrien og sundhedsvæsenet. Selvfølgelig.
Alligevel føles det både farligt og hjælpeløst på en gang - når både en mægtig mand fra Lægemiddelforeningen og medløbende politikere, mediefolk og presse - alle som èn - udviser de en trang til at stoppe hele verden ind i denne lille "kasse" hvis størrelse akkurat passer til omfanget af den opfattelsesevne Kommunikationschefen for Lægemiddelforening Lars Bech Pedersen, og andre som ham -
magter at opfatte!
For verden bliver altså ikke anderledes end den er - blot fordi Kommunikationschefen for Lægemiddelforening, Lars Bech Pedersen og andre som ham
har besluttet dem for, at verden skal være sådan som de ser den! Verden har sit eget liv og sit eget indhold, og sine egne "adfærdsmønstre", der på ingen måde lader sig ændre af, at Kommunikationschefen for Lægemiddelforening, Lars Bech Pedersen og andre som ham
ikke ønsker at anerkende tingenes tilstand i et land på den anden side af Atlanterhavet - og ej heller ønsker at erkende, at der findes altså en verden hinsides
deres eget vid, erfaring og fantasi. Samme verden, hvis skyggesiderne er i lige linje på vej mod vores eget danske smørhul, og hvor vi, de almindelige menige mennesker ikke kan regne med et forsvar - hvis vores mægtigste anbringer dem selv på en lyserød sky og omhyggeligt plejer deres
skyklapper....
Enten det eller, hvem ved, måske nogle andre mægtige økonomiske interesser, hvor forsikringsindustri sammen med lægemiddelindustri og sundhedsindustri øjner en ny chance for at kanalisere samfundets penge ind i deres egne lommer gennem omfattende privatiseringer, og ud af lommerne på os, små menige borgere, der fremover - når amerikanske tilstande bliver en realitet i Danmark - får lov til at punge ud til ingenting eller til uforholdsmæssigt for lidt! Præcist som det allerede sker i USA og som Michael Moore beskriver så afslørende, at dette må nødvendigvis afføde bølger af desperate reaktioner fra repræsentanter for de
brancher, der ser deres dividender (fortjeneste/profit) skrumpe som følge af Michael Moores afsløringer. Hvis hans budskab vel at mærke trænger igennem til de samme, små menige borgere, der allerede punger ud langt mere, end de har råd til.
Om Michael Moores budskab trænger igennem eller ej - afhænger alene af om vi, små vælgere reelt
tror på det han beskriver. Og her kommer f.eks. Kommunikationschefen for Lægemiddelforening, Lars Bech Pedersen og andre som ham - og sår tvivl om patienthistoriernes ægthed....
Come on Lars Bech Pedersen! Kan alle 25.000 patienberetninger Michael Moore havde modtaget være et
opspind?
Og hvad får dig til at tro, at ud fra samtlige 25.000 patienthistorier er netop de få han anvender som filmens ledetråd - tilfældigvis usande?
Og tror du virkelig på, at der ikke findes sande patientberetninger i den kæmpe bunke Michael Moore har modtaget på blot en enkelt uge, under sin ressearch til filmen?
Kan det virkelig passe at 25.000 løgnhalse havde rottet sig sammen mod bl.a. Lars Bech Pedersen, og sendte 25.000 falske patientberetninger afsted?
Der er ingen tvivl om, at der
skal forekomme en lemfældig omgang med sandheden, når man beder en bred befolkning om den slags tilbagemeldinger. Til en vis grad. Det er helt sikkert.
Men hele 25.000 løgnehistorier?! Dèn køber jeg altså ikke! Selv hvis kun 50% var sande (til ære for dem, der kan lide statistikkerne)
er det mere end rigeligt for mig at stole på!
Hvorfor?
Fordi indenfor denne "halvdel" der taler sandt om forsikringsklemmen og følgerne deraf - vil måske en skønne dag være mig selv, eller mine børnebørn, eller mine venner, eller bare mine egne medmennesker her i landet - hvis vi tillader at privatiseringen af sundhedsvæsenet fortsætter - som de danske, amerikanskdrømmende borgerlige politikere og deres
ungdomsorganisationerne allerede er i gang med at præparere befolkningen til.
Jeg ser Michael Moores film "Sicko" som en rungende advarsel mod at træde i de amerikanske fodspor og så er jeg komplet ligeglad med, hvad skolastikerne i medievidenskab og kommunikation får ud af at obducere Michael Moores film - perfekt blinde for budskabet og det overordnede
menneskesyn filmen fremmaner og maner til opmærksomheden på!
Menneskesyn! Glem ikke menneskesynet!! I morgen er det måske din og min tur til at være syg og prisgivet!!