Citer:
Gråzoneland
Af: Christian Monggaard
I sin kommende film, 'Flammen & Citronen', fortæller Ole Christian Madsen om en af besættelsestidens mindre kendte sider
København, 1944. Biler kører langsomt ned ad Niels Brocks Gade. Nogle cyklister kommer trillende forbi. En mand i en lys trenchcoat krydser gaden. En stille dag i hovedstaden.
Pludselig sker der noget. En ung, velklædt mand med ildrødt hår, Flammen, og en lidt ældre og noget mere luvslidt udseende mand, Citronen, kommer stormende ud fra vinbaren Commercial Wine og løber hen mod en bil, en sort Ford A. Citronen, der bærer runde briller og en blød filthat over sit fedtede hår, åbner både for- og bagdør i bilen, mens Flammen hiver en pistol frem fra lommen og afsikrer den. Han vender sig brat om og begynder at skyde mod nogle mænd i jakkesæt og store læderfrakker, Gestapo-soldater, som også løber ud af vinbaren. Én af dem falder om. Chokerede forbipasserende dukker sig og begynder at løbe. Flammen tømmer pistolen og kaster den ind i bilen. Citronen rækker ham en maskinpistol, som han koldt og roligt affyrer mod de bevæbnede efterfølgere. Endnu en af dem falder død om.
Læs mere...: