Oprindeligt indsendt af Sisse
Jeg tror også du har ret i meget af det du skriver Anina, om vores familiemønster. Jeg mener heller ikke det er godt når der ikke er brug for én, og det var der jo i gamle dage hvor man så gik til hånde og udrettede fornuftige ting til fælles bedste.
Men jeg må af ærligt hjerte sige, at jeg ikke ville have brudt mig om at skulle bo dør om dør med min svigermor, hun var da sød nok, men hvor hun dog altid blandede sig i alting, intet var godt nok, eller også var det for fint.
Jeg tror heller ikke hun ville have brudt sig om at skulle være afhængige af os. Jeg har altid kunnet være sammen med hende uden problemer, men alligevel har jeg engang svaret, - da jeg blev spurgt om hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik at vide jeg kun havde 3 måneder tilbage af mit liv -, at så ville jeg flytte ud til svigermor, fordi så ville det føles som 3 år.