HAlloooo!!!!!!!!!!

Citer:

---

Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. #-o Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....

---

Skrevet af Bea: Man Okt 02, 2006 15:40

Hjælp hjælp, jeg føler mig så allene herinde, ja jeg synes der er lidt kedeligt herinde :!: :o

Nå, men hvad går i forskellige og laver :?: jeg går lidt og tænker på jer :!:

Jeg har haft min far og hans veninde på besøg i weekende. det har været rigtig dejligt. Som i jo ved, er far efterhånden meget svag både fysisk og mentalt, så jeg var bare så spændt på, om han kunne kende vores hus. det kunne han. Han havde nemlig et par af sine rigtig gode dage. Børnene, svigerbørnene og fars oldebørn var samlet lørdag aften til spisning. Weekenden var bare så vellykket at jeg som troede at det nok var sidste gang min far var her, går nu og tænker, at han nok kan komme en anden gang.

Hvordan går det med at læse Biografien om Gyldenkilde? er bogen god?


Jeg vil slutte for nu med ønsket om i alle fortsat må have en god dag. Håber at der snart bliver lidt mere liv i kludene :!:

Nej, jeg er sgu heller ikke selv alt for ihærdig, men det kommer nok på et tidspunkt fnis.........

Knus Bea :)

Skrevet af Sisse: Man Okt 02, 2006 20:21

Heeeej Bea :smi001
Uha, jeg gik amok i haven forleden, fjernede en kæmpe Hibiscusbusk og var ude for at købe noget nyt i stedet, en flot opstammet parykbusk og en spættet ahorn + en masse tulipanløg.

Jeg har på mit arbejde været i fuld sving med at arrangere bustur til Knuthenborg dyrepark vi tager derud 5-6 gange hvert år (jeg er s å led og ked af det sted, meeen det ligger tilpas nær, bussen koster jo pr. time, beboerne er ikke særlig imponerede, de er så demente at de ikke kan kende forskel på en elefant og en hund)

Vi skal så ind og spise et sted bagefter, det plejer at være ret hyggeligt. Men det er hvad jeg udover alm arbejde og det alm herhjemme har brugt den sidste tid på.

Jeg er i gang med at læse Sværkeslægten af Helene Strange, det troede jeg ellers ikke var noget for mig, men den fangede alligevel. Den handler om en bondeslægt fra Falster.

Og så venter jeg, og venter.. vi burde snart få lidt at vide om vores ansættelse efter d. 1. jan 07 (Kommunesammenlægningen) Det ville jo være bare lidt rart hvis vi vidste hvad der skal ske. Næ, ligefrem fyret bliver ingen af os vel, men noget skal der da ske.

Jeg ved ikke om det er at rode ting sammen, men hvad laver Laura :?: Nogen der ved det. Jeg er ikke nysgerrig, vil bare gerne vide en masse :lol:

Knus
Sisse

Skrevet af Bea: Man Okt 02, 2006 21:19

Hej Sisse

Ja, det er altså længe siden, vi har hørt fra Laura. Et gammelt ordsprog siger, intet nyt er godt nyt, så jeg vælger at tro på dette.

Bare ikke det tager for hårdt på Laura med hendes nye arbejde :!:

Det lyder dejligt med nogle nye planter, det bliver rigtig flot når løgene kommer op i blomst. Jeg elker også løgplanter.

Håber de beboere nyder turen selvom de er demente. De kan nok mærke samværet og den forhåbentlig gode stemning. Det kan jo godt være svært for personalet at bevare en god stemning, hvis normeringen er for lav. Håber i er nok personale på, således turen kan blive lidt afslappet. Det kan jo næsten også gøre lige meget, hvor turen går hen, når nu de gamle er meget demente. Det må være stemningen der handler om :?:

Jeg kender ikke bogen du omtaler, men jeg ved at man heldigvis kan blive overrasket når det gælder om bøger. En gang imellem skal man turde hoppe ud i noget, selv om man ikke lige tror bogen er god. Jeg blev selv overrasket engang jeg læste en bog om indianere. Den hed Vinden er min mor, eller noget i den retning. Nu bagefter synes jeg, det er en af de bedste bøger jeg har læst. Jeg har senere læst en del om indianere og deres måde og leve på.

Nu håber jeg, at i hurtigt får styr på hvordan i skal arbejde efter første januar. Fyret, nej for jeres proffession er vist en mangelvare. Tror du ikke du bliver i demens afsnittet? Eller har du også lyst til at arbejde i andre områder :?:

Knus Bea :D

Skrevet af Anina: Ons Okt 04, 2006 11:57

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Bea

Håber de beboere nyder turen selvom de er demente. De kan nok mærke samværet og den forhåbentlig gode stemning. Det kan jo godt være svært for personalet at bevare en god stemning, hvis normeringen er for lav. Håber i er nok personale på, således turen kan blive lidt afslappet. Det kan jo næsten også gøre lige meget, hvor turen går hen, når nu de gamle er meget demente. Det må være stemningen der handler om :?:

---

Hej Bea/piger :smt039

Engang i august har jeg skrevet her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=8641 om en dement kunstner, der "vågnede" op af sygdommen de par timer, han dagligt spillede på sit bedste instrument:

Pablo Casals, en verdensberømt cellist havde i sine sidste år ikke kunnet genkende sin familie og/eller sine plejere. Han var total grønsag i døgnets 22 timer - undtagen de sidste to.... når han havde sat sig til sin cello - spillede han hver eneste dag, i samfulde 2 timer.... en mand på tæt de hundrede år og ellers dement, så han ikke kunne genkende sit eget spejlbillede - denne mand spillede guddommeligt og alt i hans nærhed forstummede af beundring.... og alle slap hvad de havde i hænderne, de satte sig hvor de ellers stod og lyttede med sammenfoldede hænder....

Hans ansigt lyste op, årene raslede af ham for øjnene af de mennesker, der omgav ham; han kunne fremkomme med små, fornuftige og rette bemærkninger til det han så i sin nærhed - og ellers spillede han det bedste han kunne.... og det var i verdensklasse, hver en node og hver en lyd.....

Da han døde i oktober 1973 - gik verdens kunstnere og celloelskere i sorg der ingen ende ville tage og de mennesker, der passede ham igennem hans sidste år - blev for livet mærket af hans musik og hans levende personlighed, der tittede frem 2 timer hver dag, selv om han ellers var dement igennem mange år forinden.

Jeg har min private teori om, at hvis man er fortsat "i brug" og gør fortsat ægte nytte - kan det være afgørende for tidspunktet for, hvornår det er at man er nødt til at overgive sig til sygdommen.... alle fysiske reaktioner, der fører til forfald af hjernemassen - er det min formodning - kan forhales ved, at man er levende beskæftiget med livet og befinder si i en god afstand fra den indre ensomhed og depression....

Jeg tror, at denne gammeldags måde at leve på, hvor man levede flere generationer under samme tag eller næsten..... måske kunne være med til at de gamle "havde ikke tid" til at lade sig selv henfalde i en tilstand, hvor sygdommen fik (endnu) mere frit spil. Jeg ved ikke om der er noget om det, men jeg mener faktisk at have bemærket op til flere gange, at de optimistiske ældre bliver senile senere, om nogensinde....

Et eller andet sted har vi alle, vist nok skudt os selv i foden ved at lægge så stor en afstand til hinanden, generationerne imellem.... for mon det ikke forholder sig sådan, at vi har brug for hinanden til at skabe de sundhedsfremmende mentale forhold, uanset om vi er børn, voksne eller gamle.... Det har nok aldrig været meningen, at vi indenfor et folk - skulle isolere os i bestemte aldersklasser og dette ikke mindst a.h.t. den yngste generation, hvor rigtig mange unge i dag, allerede i 7-8 års alderen begynder at mærke isolationen og "tomheden" simpelt hen fordi responsen på dem som mennesker udebliver.... Denne respons kunne man før i tiden finde bl.a. hos farmor opppe på tredje og som gerne har taget sig tid til at lytte på een - men i dag skal man køre flere kilometer og træffe en sløv og nedtrykt Bedste, der ikke kan magte at beskæftige sig med andet end måske det nærmeste måltid eller indre, tavse minder hun/han lever sig ind i, for at erstatte det "tabte" liv.... hvad ved jeg.... noget i den retning tænker jeg i hvert fald selv på....

Jeg tror på, at "kernefamilien" er det ondeste påfund og den mest skadelige livsform for mennesker.... Og alle disse gode undskyldninger vi har for at retfærdiggøre/forklare hvorfor nu denne kernefamilie-livsstil er den eneste rigtige.... De fleste glemmer lykkeligt, at for bare 50 år siden var fænomenet ukendt og blandt dem, der opnåede den høje alder - var der betydeligt færre demente end tilfældet er i dag. Det er helt sikkert ikke den endelige sandhed jeg kommer med her - men i det mindste skulle det gerne indgå i en helhed, hvis der er nogen, der en skønne dag giver sig i kast med en ikke-akademisk udredning af de skadelige aspekter ved den aktuelle livsstil, de fleste af os praktiserer....

Wooww.... hvor det dog "skriver sig" :smi071 Jeg må heller stoppe her, før det bliver "for meget" :smi066

Vi "ses" :smt058

Skrevet af Sisse: Ons Okt 04, 2006 20:52

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Bea

Håber de beboere nyder turen selvom de er demente. De kan nok mærke samværet og den forhåbentlig gode stemning. Det kan jo godt være svært for personalet at bevare en god stemning, hvis normeringen er for lav. Håber i er nok personale på, således turen kan blive lidt afslappet. Det kan jo næsten også gøre lige meget, hvor turen går hen, når nu de gamle er meget demente. Det må være stemningen der handler om :?:


Nu håber jeg, at i hurtigt får styr på hvordan i skal arbejde efter første januar. Fyret, nej for jeres proffession er vist en mangelvare. Tror du ikke du bliver i demens afsnittet? Eller har du også lyst til at arbejde i andre områder :?: Knus Bea :D

---

Til aktiviteter, især ud af huset, er vi altid nok, vi var 4 personaler til 9 beboere, heraf den ene selvhjulpen med alt, så det er helt fint syntes jeg. Jo, det bedste er stemningen, jeg mener også at det er ret ligegyldigt hvor turen går hen, bare der er ro omkring os, og beboerne føler sig trygge.

Jeg kan faktisk slet ikke tænke mig at arbejde med andet end demente, og jeg tror heller ikke vi bliver fyret, men der er ialt 3 steder til demente her i kommunen, noget af det amtsligt og vi er kommunale. Det ville være skørt ikke at lægge noget af det sammen og udvide det eksisterende alm. plejecenter, (som vi er administrativt under og som vi ligger i forlængelse af) med vores bygning. Der har længe været tale om at centeret skulle udvides.

Der vil helt givet blive nednormeret, idet der ikke er brug for alle de gruppeledere og mellemledere der er i dag i deres nuværende stillinger. Hvad de så skal, det er ikke godt at vide, men skal de arbejde "almindeligt" så er der for mange i plejen. Jeg frygter ikke at nogen af os almindelige bliver fyret, vi kan 100% sikkert få arbejde et andet sted, spørgsmålet vil være om man i givet fald vil have lyst til det. Og så naturligvis er det blevet et problem, at der efterhånden ikke er ret mange fuldtidsstillinger i vores fag. Surt vil det være at gå fra 37 timer til 28.

Det der gnaver hos mig er mere hvordan vores personalegruppe kommer til at se ud, vi skal også have ny ledelse, og vi skal have en masse ting ind i plejen vi ikke kender. Bl.a skal vi have håndholdte computere, så vi kan registrere hvornår Alma er på toilettet og hvor længe hun er om at spise fordi hun skal have hjælp til det. :?

Min søn havde engang sådan en lille elektronisk legetøjstingest der bibbede. Den skulle have mad, leges med og have kærlighed på bestemte tider, ellers døde den, jeg tror det hed tamagochi eller sådan noget i den retning. Se det var foreløberen for den kommede demenspleje. :)

Jeg tror også du har ret i meget af det du skriver Anina, om vores familiemønster. Jeg mener heller ikke det er godt når der ikke er brug for én, og det var der jo i gamle dage hvor man så gik til hånde og udrettede fornuftige ting til fælles bedste.
Men jeg må af ærligt hjerte sige, at jeg ikke ville have brudt mig om at skulle bo dør om dør med min svigermor, hun var da sød nok, men hvor hun dog altid blandede sig i alting, intet var godt nok, eller også var det for fint.

Jeg tror heller ikke hun ville have brudt sig om at skulle være afhængige af os. Jeg har altid kunnet være sammen med hende uden problemer, men alligevel har jeg engang svaret, - da jeg blev spurgt om hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik at vide jeg kun havde 3 måneder tilbage af mit liv -, at så ville jeg flytte ud til svigermor, fordi så ville det føles som 3 år.

Jeg håber det bedste for Laura, vi fik ikke rigtig mere at vide om det vaskeri arbejde, andet end da hun startede der. vel?
Knus
Sisse

Skrevet af Anina: Tors Okt 05, 2006 9:40

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Sisse

Jeg tror også du har ret i meget af det du skriver Anina, om vores familiemønster. Jeg mener heller ikke det er godt når der ikke er brug for én, og det var der jo i gamle dage hvor man så gik til hånde og udrettede fornuftige ting til fælles bedste.
Men jeg må af ærligt hjerte sige, at jeg ikke ville have brudt mig om at skulle bo dør om dør med min svigermor, hun var da sød nok, men hvor hun dog altid blandede sig i alting, intet var godt nok, eller også var det for fint.

Jeg tror heller ikke hun ville have brudt sig om at skulle være afhængige af os. Jeg har altid kunnet være sammen med hende uden problemer, men alligevel har jeg engang svaret, - da jeg blev spurgt om hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik at vide jeg kun havde 3 måneder tilbage af mit liv -, at så ville jeg flytte ud til svigermor, fordi så ville det føles som 3 år.

---

Bare roligt :smi039

Dette romantiske billede af 3-4 generationer under samme tag er jeg selv, helst foruden..... men med et udgangspunkt i netop et gammeldags familiefælleskab, med omsorg og hensyn for sine egne og derved også et overskud for andre end lige familien - samtidigt med at det var en selvfølge, at man havde gensidige opgaver på tværs af generationer - ville helt sikkert netop også forøge den enkeltes frihed til egne interesser og afskaffe det daglige stress for de yngre samt supplere op på det mentale omsorgsbehov hos de mindste + en fornemmelse af, at ingen er overflødig og undværlig - ja, det ville holde på afstand masser af "demens-like", depressioner og tvivlen på om ens liv, overhovedet og nogensinde havde en mening i det hele taget. Er tvivlen først tilstede - er man som gammel meget tæt på det skråplan, der fører direkte ind i sygdom og mentalt forfald....

At man så samtidigt sørger for at skabe en boform i gå-/cykelafstand fra hinanden, hvor alle kan leve deres eget liv i det daglige og kunne vælge/fravælge at gå sammen i den fælles sauna eller ej eller bede sig fri for netop "i dag" at skulle stå for frikadellerne.... samtidigt med at alle er parate til at aftale en turnusordning, så Gammelfar kan blive passet hjemme istedet for at blive losset af på et hospital de sidste 2-3 uger af sit liv, nu han er blevet enig med sig selv om at han er mæt af dage..... og enken svigermor eller tante Ana gerne sover derinde om natten og får den resterende tid til at gå med at sy fint børnetøj til de små i familien......sådan nogle eksempler kunne man opstille mange forskellige af, afhængigt af hvilken type familie/mennesker man tilfældigvis trækker frem af ærmet, for eksemplets skyld.

Når alle stiller sig til rådighed - vil alle vinde frihed og fritid til sig selv.... istedet for at alle gør de samme ting, hver dag og på lignende tidspunkter.... bare hver for sig + skal stresses yderligere når et barn bliver syg eller een selv skal et stykke tid på langs og allerede den færste dag frygter man hængepartier - medmindre der er andre der lige netop i denne periode sørger for.....

Det er altså helt umuligt at sammensætte et fyldestgørende eksempel på det jeg præcis mener med mit forrige indlæg. Jeg må så håbe på, at jeg trods alt, i princippet og med disse eksempler har beskrevet nok til, at man kan forestille sig det helhedsbillede, der en gang for alle ville gøre det af med denne "kollektive" ensomhed, isolation og forladthed de fleste lidt efter lidt bliver udsat for erkendelsen af, efterhånden som tiden går og som helt sikkert gælder de fleste af os den dag vi passerer den magiske grænse af at være fyldt 70-75 år eller senere (hvis man er heldig)....

P.S. Jeg har kopieret de 2 indlæg jeg skrev her over i Alderdommen: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=8820 for, måske engang kan vi skrive noget mere om det.....

:smi054

Skrevet af Laura: Tors Okt 05, 2006 16:20

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Sisse

Jeg ved ikke om det er at rode ting sammen, men hvad laver Laura. Nogen der ved det. Jeg er ikke nysgerrig, vil bare gerne vide en masse.

---

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Bea

Hej Sisse

Ja, det er altså længe siden, vi har hørt fra Laura. Et gammelt ordsprog siger, intet nyt er godt nyt, så jeg vælger at tro på dette.

Bare ikke det tager for hårdt på Laura med hendes nye arbejde.

---

Hej alle sammen :D jeg har det godt og arbejder på livet løs. Det er et godt arbejde med en rigtig sted hvor vi alle står lige og kan hjælpe på tværs af hinanden, gode kollegaer og en god chef :wink:

Hvordan går det med jer har i det godt og er i ved at lægge an til vinteren?? =D> Min lille datter har lige været meget syg igen med meget høj feber i en hel uge,men nu er hun rask gudskelov,jeg håber at der nu vil gå meget langt tid til hun igen bliver syg selvom det er den forkerte vej vi går prr prr.. :mrgreen:

Angående demente så skal i se filmen som hedder en sang for martin ( Tror jeg nok) den er svensk og handler om en der skriver musik og som får alzheimer ,jeg tuede på livet løs :cry: i må have alle have en god aften knus laura :smt061 :smi001

PS jeg glemte lige at skrive at jeg skal være mormor igen til febuar til en lille dreng hurra hurra :smi004 knus laura

Skrevet af Sisse: Fre Okt 06, 2006 8:02

Hej Laura,
Godt at høre fra dig. Det lyder til du stortrives, det glæder mig meget. En sang for Martin har jeg set, jeg storvrælede også da jeg så den, det er virkelig en god film.

Det er måske en sølle trøst, men tit er det sådan at børn der ofte er syge med feber vokser sig fra det, og som voksne yderst sjældent bliver syge, det er ikke rigtig noget, du kan bruge til noget lige nu, kan jeg godt indse. Så lad os håbe din datter klarer den kolde tid uden at I skal på den igen.

Tillykke med den "nye" titel som mormor. =D>
Knus
Sisse

Skrevet af Anina: Fre Okt 06, 2006 14:44

Rigtig meget tillykke med dit job.... det var måske også på tide, at du fik lov til at opleve et godt arbejdssted, hvor der er plads til den enkelte medarbejder.... Du har i hvert fald fortjent at få de gode erfaringer med og jeg kan kun tænke mig til, det brag af julefrokost med deltagelse af gode kollegaer. Der er godt nok lidt tid endnu - men se bare på Helle.... der allerede er begyndt at tælle ned til Juleaften :jul05

Mange knus - :smt057

Skrevet af Laura: Fre Okt 06, 2006 14:54

Hej Anina :D ja julefrokosten glæder jeg mig til jul09 ,men først tager jeg lige en efterårsferie med famillien og den glæder jeg mig til. Jeg kan godt mærke at jeg er startet på arbejdet , må indrømme at jeg er lidt stresset, :mrgreen: men bare arbejdspladsen er ok :smi0012 og det at jeg ved ,at det er normalt når man starter et nyt job så er jeg ikke nervøs for at dykke igen , men jeg passer også på . Jeg er startet til yoga så jeg glæder mig til når jeg lærer lidt mere af det så jeg selv kan gøre det derhjemme :smi0012 også en rigtig god weekend til dig knus laura :smi003 :smt061

Skrevet af Bea: Fre Okt 06, 2006 21:14

Hej søde piger :smi001

Nu har jeg endelig ro tíl at sidde og læse og skrive lidt. I går var jeg ude hos mit barnebarn mens min datter skulle orne nogle andre ting. Mit barnebarn er altid godt træt sidst på eftermiddagen, så jeg måtte være opfindsom for at gøre det lille menneske glad og tilfreds. Hun vil alting selv, men desværre får hun mange knubs, da det ofte går galt: Nå, det er jo kun et spørgsmål om tid og hun får noget mere balance i kroppen. Hun har temperament og hun er bare dejlig.

Om demens har noget at gøre med vores livsstil at gøre, har jeg ikke tænkt så meget over. Jeg kan dog se min egen far som er mere eller mindre dement i perioder. Han kvikker op, når der sker noget omkring ham.

Jeg har ikke haft lyst til at leve sammen med mine forældre eller svigerforældre, men har ofte tænkt på, at jeg gerne vil være noget mere sammenmed forældre og børn. Mine forældre har har boet/bor langt væk. Børnene bor forholdsvis tæt på.

Jeg tror vi kunne hjælpe hinanden meget mere end vi gør i dag og at dette ville være godt for os alle sammen hvis vi kunne gennemføre dette. Jeg tænker bare, hvordan gør man.

Lige nu sidder jeg og tænker på, hvordan jeg kan være med til at lave en god stemning hos min far. Nu ved jeg godt, at Anina og Sisse snakker mere generelt om vores kernefamilier kontra det at hjælpe organisere at hjælpe hinanden det i forhold til sygdommen demens. Dette affødte en masse tanker i mit hovede omkring min demente far.

Jeg tror at nogle mennesker bliver gamle og sætter sig i en stol og bliver gamle, hvis ikke der er brug for dem. På denne måde sygner de hen og bliver glemsomme og alngsomme. Jeg har svært ved at forestille mig at mennesker bliver demente af, at der ikke er brug for dem, Demens er så vidt jeg ved en sygdom. det andet er kedsomhed.

Dog har disse linier fra jer sat gang i nogle tanker hos mig, fordi jeg ikke lige har set på sygdommen demens ud fra disse vinkler.

Det er super godt gået Laura :smi013 . Du har kæmpet og vundet over angsten. Du har lige så stille bevæget dig længere og længere væk fra denne opslugende angst. Du er kommet i gang igen og du lydet optimistisk og glad. Det er en solstråle historie, som gør mig virkelig glad. Bare bliv ved. Hvis der kommer små tilbageskridt er du nu nået så langt, at du er i stand til at trodse symtomerne og komme videre. Jeg har lært noget af dette, og er glad for jeg har været her på forum hvor jeg har fået lov at følge dig.

Kan i alle have en rigitg god weekend :!:

Knus Bea :D

Skrevet af Sisse: Lør Okt 07, 2006 20:44

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Bea

Demens er så vidt jeg ved en sygdom. det andet er kedsomhed.

---

Joo, jeg tror da heller ikke det er lige netop dét, der er den fulde årsag, men jeg ved at såfremt et menneske lever afsondret, uden god kontakt til andre, ikke rigtig har noget fornuftigt at tage sig til. Så ruller det derudaf. Senilitetsspiralen hed det engang. Herom kan man se mere her:

http://www.akf.dk/udgivelser/2002/pd...itetsspiral%22

Helbred og funktionsevne har en række aldersbetingede
biologiske forudsætninger, men udvikles i og beror på et samspil med
psykiske ressourcer og sociale rammer (fx familie, socialt netværk,
arbejde/aktiviteter, økonomi). Trekanten kan forklare, hvorfor nogle mennesker
klarer sig særligt godt B og tilsvarende kan den forklare, hvordan der
hos andre kan udvikles sygdom, svækkelse og social isolation. Fx kan helbred
og funktionsevne fremmes af både gode mestringsevner og stimulerende
og trygt menneskeligt samvær. Omvendt kan social isolation føre til en
»senilitetsspiral« med tab af fysiske og psykiske færdigheder, ligesom fx
høretab eller depression kan fremkalde demenslignende symptomer og føre
til social isolation (Kirk & Schroll, 1998).

Naturligvis er der andre ting der er bestemmende for om et menneske bliver dement, og vi har tit også på arbejdet oplevet at det er nogen helt andre mennesker (sådan virkede de i da) vi har med på kro og spise; så sidder den demente og spiser med kniv og gaffel, spilder ikke osv

Knus
Sisse

Skrevet af Bea: Søn Okt 08, 2006 11:58

Kære Sisse

I aftes var jeg inde og kikke lidt på linket her. Jeg har ikke læst det hele, men har fået et indtryk af hvad det handler om.

Der er nok ingen tvivl om at vi alle sammen påvirkes af vores omgivelser og vores muligheder for at leve et liv, hvor man ikke sygner hen og bliver ensom.

Jeg tror også det handler om hvorvidt mennesket i deres liv oplever en sammenhæng i deres tilværelse. Med det mener jeg, at vi skal kunne håndtere det at være gammel, vi skal begribe hvlike muligheder der er til rådighed og vi skal forstå at benytte os af disse muligheder. Sidst men ikke mindst skal vi også kunne se en mening med at benytte os af disse muligheder. Altså betyder det også noget at samfundet bare laver et ældrecenter, hvor ældre kan være og flette peddirør, eller lave et eller andet ligegyldigt.

Jeg ved ikke om det her lyder helt uforståeligt, men jeg henviser til AAron Anthonowskys udarbejdelse af OAS, som betyder en oplevelse af sammenhæng, altså at mennekset skal kunne håndtere, begribe og have/ føle en meningsfuldhed med det de laver.

Anthonowsky har forsket i sundhedsfremme - forbyggelse frem for behandling. Han har bl.a forsket i nogle af de jødiske kvinder der har overlevet koncentrationslejren under krigen. Hvilke faktorer der var med til at kvinderne kunne overleve i disse koncentrationslejre. Andre har forsket i og fortalt om hvorfor menneskene døde. Her fandt han frem til at de mennesker der havde et stærkt OAS havde større muligheder for at overleve under stærkt pres.

Jeg vil prøve at gå på nettet og se om jeg kan finde et link til hans bog. det er længe siden jeg selv har læst noget i bogen, men jeg tager ofte disse tanker i brug, når jeg prøvet at finde frem til hvorfor mennesker har det som de har og hvorfor de handler som de gør

Håber ikke det er jeg skriver er uforståeligt, det er sgu længe siden jeg har skrevet om noget teoretisk. Dog synes jeg det er sjovt at få genopfrisket lidt omkring disse tanker.

Der, hvor jeg kan se det farlige i sundhedsfremme - tanken er der, hvor/hvis man tænker for meget i sundhedsfremme g forebyggelse, at man anser det for muligt at skære ned på det at behandle. Der er stadig lidelser som skal behandles og stadig mennekser der ikke er stærke nok og ikke formår at leve et liv, således de ikke bliver syge. Jeg mener at stundhedsfremme i sidste ende kan være med til at underminere vores behandlersystem. Dette mener jeg fordi at det ken ende med, at vi, hvis vi bliver syge god kan få den besked, at vi har haft muligheder for at leve anderledes, og derved ikke har krarv på den en optimale behandling. Sundhedsfremme og oplysningskampagner kan bruges som forsvar mod for store offentlige sygehusregninger under vores igangværende individualiseringsproces.

Nej Sisse nu vil jeg ikke skrive mere, men jeg kan sgu ikke lade være med at se på både forsiden og bagsiden når der kommer nye begreber frem i lyset.
Al pædagogik og sygdomslære skal ses i lyset af hvordan samfundet udvikler sig. Håber ikke jeg ser spøgelser???????????, eller måske var det det bedste???????????

Kan du fortsat have en god søndag!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


Knus Bea :)

Skrevet af Sisse: Søn Okt 08, 2006 18:52

Kære Bea,
Det lyder spændende, og nej det er ikke spor uforståeligt hvad du skriver, jeg har aldrig hørt om Anthonowsky eller for dan sags skyld OAS, så nu har jeg lidt at fare på biblioteket efter igen. :D Jeg er ikke sikker på at det er spøgelser du ser, selvom det nok ville være det bedste.

Jeg har haft en fin weekend tak, kort efter jeg kom fra arbejde i går, gik jeg i bad, imens skulle min søn, der har været hjemme for at se til indholdet i køleskabet, åbenbart spille handymand, skar sig dybt i venstre hånd med en hobbykniv #-o Jeg hader når jeg ikke kan få lov at være i bad uden der skal snakkes til mig imens, men jeg kunne da forstå at det var noget vigtigt.

Så: med håret fyldt med shampoo og smådryppende forbandt jeg staklen imens jeg sad i kø i telefonen til lægevagten som jo er adgangstegnet til skadestuen. Det var da meget hyggeligt, aftensmaden (2. dags oksekødsuppe) blev ihvertfald til aftensmad.
I eftermiddags skrællede jeg æbler, og så pludselig da jeg delte et æble lavede jeg et 5 cm langt nydeligt snit langs roden på tommelfingeren :roll: I dag klarede min søn det med telefon, forbinding og kørsel.

Der var da hyggeligt igen i dag på skadestuen, jeg måtte godtnok nøjes med at blive limet, og jeg har lige sendt sønnen retur til Fyn med bussen, vi nåede at få mad inden, lun leverpostej er da udemærket, jeg har hjemmesyltede asier og rødbeder :) Fisken jeg egentlig havde tænkt vi skulle haft, står nu i ovnen,- så er der nem mad en anden dag. =D>
Jeg synes godtnok det er svært at lave noget med de resterende 9 tommelfingre :lol: men ellers har det været en dejlig weekend.
Knus
Sisse

Skrevet af Bea: Søn Okt 08, 2006 19:52

Hej Sisse :!:

Mon ikke i to skullle beholde hænderne i lommen den næste uges tid :?: JA, jeg trækker på smilebåndet, men kan godt se, at det ikke er spor morsomt at køre i pendulfart til skadestuen. Forøvrigt gør det også pokkers ondt bagefter.
Jeg har prøvet at være nummer syv i køen til vagtlægen, og det er altså ikke spændende hvis man sidder med et akut problem.
Sådan har det heller ikke altid været, men i disse forandringstider opstår der flere og flere uhensigtsmæssige tiltag.

Jeg smutter lige igen, men er tilbage ved tastaturet igen i morgen. Pas nu på dig selv :!: Måske skulle du sætte dig lige så stille og kikke fjernsyn :?: Vi ses :!:

Knus Bea :)

Skrevet af Bea: Søn Okt 08, 2006 21:47

Hej Sisse

Jeg kunne ikke lade være med at gå på nettet, inden jeg går i seng.

Her er linket hvor du kan finde bogen derer skrevet af Aaron Antonovsky. Bogen hedder Helbredets mysterier. http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/s...135+1000+10075



Knus Bea :smi015

Skrevet af Sisse: Man Okt 09, 2006 18:36

Kære Bea,
Jeg synes det var pænt af dig at sætte det link til bogen, jeg har set de har den oppe på vores bibliotek, og jeg afspadserer lige til på mandag, så det er så fint det kan være.
Næ, jeg er lidt øm i hånden, men det generer ikke ret meget, det er værre med den højre skulder hvor lægen lagde en stivkrampevaccination, den er megaøm.

Men jo, det er faktisk ikke til at lave ret meget med sådan en hånd, jeg støder den hele tiden, og jeg har lovet mig selv at følge dit råd, ihvertfald til jeg har været ved lægen til sårkontrol på onsdag.

Jeg vil også sige det er irriterende og skulle sidde i kø, men jeg tror nok at den samlede ventetid i Nyk.F er blevet mindre, man skal ikke sidde i venteværelset til lægevagten i hverken halve eller hele timer mere. Men det gør man tilgengæld stadig ved skadestuen, selvom de jo ved man er på vej, inden man ankommer.

Knus
Sisse

Skrevet af Bea: Ons Okt 11, 2006 9:53

Hej Sisse

Håber du får glæde ud af at læse lidt Antonovsky. Jeg synes det er spændende. Det er længe siden jeg har læst noget så jeg kunne godt trænge til at få det genopfrisket.

Håber ømheden snart forsvimder, men der går jo lidt tid inden sådan noget bliver helt igen. Pas nu lige på di,g så du ikke får betændelse oveni. Du ved selvfølgelig alt om dette, men jeg ved, at du ikke er den der skåner dig selv.

Det lyder da dejligt, hvis der ikke er så lang ventetid længere på lægevagten. Det ville også være ønskeligt med mindre tid på skadestuen. Nå, men Rom er ikke bygget på en dag og jeg håber bare de mennesker der har akut brug for hjælp, at de kommer hurtiger til. Jeg har en fortælling fra det virkelig liv om vagtlæge, skadestuen og vand i lungerne. Hvis ikke mandens kone selv havde taget teten, var hendes mand død i dag. det er sådan noget, der ikke må ske!!!!!!!!!!!!!!!!

Kan du have en god dag :!:

Knus Bea :D

Skrevet af Sisse: Ons Okt 11, 2006 17:06

Kære Bea,
Egentlig har du ret, men tanken om det er fordi jeg ikke skåner mig selv, eller bare er for dum, har da tit strejfet mig.
I dag har jeg haft travlt med at tømme krukker for de efterhånden ret kedelige sommerblomster, plantet lyng i stedet i et par stykker, og fyldt skuret med de tomme krukker. Da jeg var ude for at købe lyng faldt jeg så over en masse krokusløg, dem lagde jeg også. Og jeg har samlet en del valnødder hos en kollega - jo, jeg har rigtig leget med jord og bakterier. #-o :oops:

I eftermiddags var jeg så ved lægen til sårkontrol, det ser fint ud, og det undrede han sig meget over. Jeg har lovet ikke at gå amok i haven mere i denne uge.

Jeg begyndte på Helbredets mysterier i aftes, jeg var lidt træt, så den virkede tung at komme i gang med, men tv programmet ser temmelig kedeligt ud for i aften, så jeg klør nok på med læsning i stedet.

Det lyder grimt at vagtlægen ikke har kunnet høre der var vand i lungerne. Jo, der sker (for) mange hovsa ér rundt omkring på lægevagten, men også på sygehuse og skadestuer.
Du må have en god aften, brrr hvor er det dog blevet koldt, jeg har lukket lidt op for varmen.
Knus
Sisse

Skrevet af Bea: Ons Okt 11, 2006 19:35

Kære Sisse

Jeg har altså også lukket op for varmen i dag, da jeg har frosset lidt i dag.

Jeg kan altså godt forstå det kribler i fingrene med at lege med jord, men det er som du jo godt ved ikke smart med et åbent sår. jeg skal ikke spille hellig, for jeg har ofte trodset mit helbred og bare gået igang og bum så fik jeg også kærligheden at føele på den hårde måde. Du er ikke dum, du gør bare som mange andre også kommer til at gøre en gang imellem.

Når du skriver at bogen er tung at læse, så husker jeg altså også læsningen som tung. Jeg fik undervisniong på samme tid som jeg læste og det gør det heler lidt nemmere. Prøv at gå ind og sorter lidt i de forskellige kapitler. Jeg ved ikke om jeg husker rigtig, men jeg mener at man godt kan bruge bogen som en slags opslagsbog. ( Nu er jeg altså ikke helt sikker i min sag).

Det er min mands gamle arbejdskammererat, der blev meget syg. Han har haft meget dårligt hjerte og har det endnu. Konen ringede til vagt lægen og som bad hende køre ind med manden. Hun fortalte hvor syg han var. Hun er selv social og sundheds assistent, så hun vidste godt at det ikke var særlig smart. Nå, men hun var påvirket af mandens dårlige tilstand og lover at komme med ham. Hun blev så bange da hun var nået halvvejs, så bange at det var uforsvarligt at køre. Manden fik det værre og værre og hun var sikker på han døde, druknede inden de nåede sygehuset. Efter den tur, har hun lært at ringe 112 og hun forstår heller ikke sig selv, når hun ikke gjorde det dengang. Da de kom ind på afdelingen kunne de godt se den var helt galt og bebrejdede hende noget så grusomt. Hun siger hun aldrig gør det mere, og hun har også fortalt dem hvad hun mener om vagtlægeordningen og deres ukavalificerede måde at rådgive og behandle pårørende på.

Nå, men jeg må ind i stolen. Jeg har ikke set nyheder i dag, så jeg skal lige se dem kl. 21.00.

Knus Bea