"For ung til at være gammel" af Kerstin Thorvall
For ung til at være gammel - klimakteriet med eller uden hormoner
af Kerstin Thorvall
Fremad, 2000
Hæftet, 199 sider
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-557-2331-4
Pris: DKK 65,00
Citer:
Saxo.com skriver: ...og nye muligheder. Nu, hvor vi netop er trådt ind i det nye årtusind, er begrebet ""klimakterium"" en udfordrende uforskammethed. I dag er der jo et utal af muligheder for at ordinere medicin...
""Jeg hævder, at klimakteriet og puberteten har mange lighedspunkter. I begge tilfælde er det helt på sin plads med provokationer, vrede, hyl, skrig og protester. Men også forventninger, overraskelser og nye muligheder. Nu, hvor vi netop er trådt ind i det nye årtusind, er begrebet ""klimakterium"" en udfordrende uforskammethed. I dag er der jo et utal af muligheder for at ordinere medicin, skære op, løfte eller udfylde, så vi alle sammen kan komme til at ligne forvoksede treogtyveårige i al evighed. Jeg mener, at klimakteriet frem for alt er en mental tilstand, og det er netop det, denne bog handler om.
Jeg prøver at indkredse, hvordan man kan føle sig, når man er femten indvendig og halvtreds udvendig. Og alle aldre derimellem. Det handler om en dynamisk periode, hvor alt og lidt til kan ske. Og sker. Jeg har også taget et lille stykke med om mændenes klimakterium. Længe blev der ikke talt om det. Nu har vi vænnes os til det. Ét ord er nok: Viagra.
Kerstin Thorvall, december 1999
Forfatteren beskriver gennem egne erfaringer og oplevelser den periode i en kvindes liv, der normalt kaldes klimakteriet eller overgangsalderen
Fra bogens omslag:
Kerstin Thorvall er en af Sveriges mest læste forfattere. Hun har skrevet over tredive bøger for voksne, børn og unge. I "For ung til at være gammel", beskriver Kerstin Thorvall på en ærlig og humoristisk måde sine personlige erfaringer med den periode i en kvindes liv, der normalt kaldes klimakteriet. En beretning, der giver os alle håb.
Re: "For ung til at være gammel" af Kerstin Thorvall
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Bibliotekaren
For ung til at være gammel - klimakteriet med eller uden hormoner af Kerstin Thorvall
INDHOLD
Introduktion
Forord
- Vanskelige aldre
- Det fuldstændigt uforståelige
- Lille dialog med en kvinde på toogfyrre
Hormonerne
- Hedeturen
- Portræt af en hedetur
- Betragtning
- Den afskaffede overgansalder
- Hormonberetning
- Foråret 1978
- Onani som nytteforanstaltning
- Lægerne
- Noget udenfor emnet, men alligevel interesant
- Menstruationerne
- Påmindelse (opfordring)
- Hormonforstyrrelser?
- Andre værdier
- Chrterrejse
- Bedraget
Desperation
- De andre kvinder
- I dagslys
- Forsøget
- Konference
- Agda
- Taknemmelig?
Være-ung-syndromet
- "Se-ung-ud"-syndrommet
- De dobbelte budskaber og lidt til
- Opmuntring
- For sagens skyld
- Slet ikke let at blive gammel
- Iagttagelse
- Ydmygheden
Nu vender det
- Farer (tag-dig-i-agt-kapitel)
- Noget dejligt og noget befriende
- Og børnebørnene da?
- Gwen
- Irma
- Rosemarie
- Mors mand
- Sonja og Kalle
- Staldtips
- Drengetække
- Om maden
Mødrene
- På stranden (fransk generationsportræt)
- Dialog mellem forfatteren og psykiater, specialist i livskriser
- Mønstereksempel på krise i klimakteriet
Mænd
- Mænd i klimakteriet
- Avisudklip fra den 11. juni 1981, Dagens Nyheter
Fremtiden
- Fremtiden
Fremtiden (Et udvalg)
- Lisbeth
- Medemoiselle Rose
- Overvejelse
- Damen med rulleskøjterne
- Hvem vil jeg gerne blive som?
- Helene
- Margit
- Elsa
Re: "For ung til at være gammel" af Kerstin Thorvall
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Bibliotekaren
For ung til at være gammel - klimakteriet med eller uden hormoner af Kerstin Thorvall
Introduktion
En kvindes frugtbare del af livet strækker sig over cirka fyrre år. Den første menstruation kommer normalt i elleveårs alderen og er et tegn på, at æggestokkene er begyndt at producere østrogen. Den første ægløsning indtræffer cirka to år senere. Alderen for den første menstruation er i løbet af de sidste hundrede år gået ned med to år, noget man mener skyldes forbedrede livsvilkår. Den sidste menstruation, menopausen, indtræffer for svenske kvinder i halvtredsårsalderen og skyldes, at æggestokkene er ophørt med at fungere som reproduktive organer og producenter af østrogen. Hvis en kvinde omkring de halvtreds ikke har haft menstruation i mindst tolv måneder, er menopausen indtruffet.
Svenske kvinders middellevealder er 81 år. Det medfører altså, at de kan regne med at leve tredive år, det vil sige ca. 40% af deres liv efter den sidste menstruation. Eftersom mænd i gennemsnit lever kortere tid end kvinder, kommer de fleste kvinder til at tilbringe deres sidste år alene. Historisk er den verdensomspændende demografiske forandring af den ældre befolkningsgruppe et relativt nyt fænomen. Både i den vestlige del af verden og i udviklingslandene er antallet af mennesker over tres øget i løbet af de sidste årtier. Det betyder, at de globale befolkningsproblemer ændres fra fødselskontrol til at omfatte de problemer, som et øget antal ældre mennesker fører med sig.
Holdningen til den midaldrende kvinde er ved at ændre sig i den vestlige verden på grund af sociokulturelle forandringer i samfundet. Flere og flere kvinder er udearbejdende og dermed i stand til at forsørge sig selv. Vi har gennemført en undersøgelse i Stockholm, hvor vi i en periode på fem år fulgte totusind kvinder født i 1942 fra de var 49, til de blev 54 år. Vi fandt frem til, at kvinder i halvtredsårsalderen hovedsageligt er udeerhvervende, og at husmødrene næsten helt er forsvundet, en situation der er unik for Sverige. Antallet af kvinder i chefstillinger er stadig meget lavt trods den kendsgerning, at 30% af alle kvinder er universitetsuddannede. Dette medfører naturligvis, at kvinder nu lever et helt andet liv end for bare tyve år siden. Nu stilles der helt andre krav til hende. Hun skal fungere i alle de roller, som den midaldrende kvinde efterhånden har fået som ægtefælle, mor, kollega, den der tager sig af alle de sociale kontakter, tager sig af de gamle, svagelige forældre osv.
De hormonelle forandringer, der hører sammen med menstruationens ophør, opleves meget forskelligt af kvinderne. Nogle har store problemer med denne overgangsperiode med mange og voldsomme symptomer i form af nattesved, hedeture, søvnløshed, humørsvingninger, problemer med hukommelsen og hjertebanken, mens andre overhovedet ingen symptomer har. Det første tegn på at æggestokkene begynder at svigte er, at man får uregelmæssige blødninger. De klassiske overgangsproblemer, voldsom transpiration, hedeture og symptomer fra skede og urinrør i form af svie og tørhed specielt i forbindelse med samleje er tydelige tegn på mangel på østrogen. Der er foretaget et stort antal undersøgelser om, hvordan kvinder oplever overgangsalderen. Cirka 30% af alle kvinder har så udtalte problemer, at de ønsker behandling, 15% har overhovedet ingen problemer, og de resterende 55% har visse problemer, men mener de kan håndtere dem uden nogen behandling.
For ung til at være gammel - klimakteriet med eller uden hormoner er en meget speciel, begavet kvindes personlige oplevelser af, hvad der skete i hendes krop i overgangsalderen. Den behandler mange problemer, men er også fuld af humor og livsglæde. Eftersom netop dette emneområde har været tabubelagt indtil for bare ti år siden, er der kun sparsomme beskrivelser af det inden for litteraturen. Mange kvinder vil kunne genkende sig selv, andre slet ikke. Nogle kvinder vil sikkert gysende tage afstand fra skildringen og bekymre sig for, hvordan overgangsalderen vil blive for dem. For mig som gynækolog, som i mange år har interesseret mig for overgangsalderen og ældre kvinders helbred, er bogen vigtig at læse og debattere.
Britt-Marie Landgren
Professor i obstetrik og gynækologi
Re: "For ung til at være gammel" af Kerstin Thorvall
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Bibliotekaren
For ung til at være gammel - klimakteriet med eller uden hormoner af Kerstin Thorvall
Forord
Det er muligt for en halvtredsårig kvinde på samme tid at være i puberteten og i klimakteriet.
Halvtreds år udenpå og femten indeni, i stærkt oprør mod mor og samtidigt selv mor til en datter, der har et og andet uopklaret.
En kvinde på halvtreds kan overrumples af sin anden hormonstorm, inden hun rigtigt er kommet over den første. Men hun har ikke teenagerens muligheder for at skabe sig. Lukke sig inde på badeværelset og skrige, at de er åndssvage alle sammen.
Ikke fordi hun ikke har lyst til det. Hun har mest lyst til at stikke af fra det hele, tage det første tog til Tasjkent og lade sig forføre af sovevognskonduktøren. Men hun er jo ikke femten år. Hun er halvtreds. Hun er voksen, ja midaldrende ligefrem. Så må man da kunne beherske sig, ikke sandt? Et voksent menneske må da, jeg mener, man må da tænke på .....
De, der i tide og utide føler trang til at påpege over for andre, at vi da er voksne mennesker, tror jeg i virkeligheden går og gemmer på deres egne barnligheder.
Man kunne tænke sig en halvfarlig selskabsleg, der gik ud på, at man gættede deltagernes faktiske alder. Den de følelsesmæssigt befinder sig i.
Jeg tror ikke, man ville finde mange over femten. Langt flere i tiårsalderen. Navnlig mænd.
Man er altså femten år indeni og halvtreds udenpå og udsat for kraftig gennemtræk. Vindene kommer med modsigende forventninger, mønstre og roller, og man ved ikke, hvor man skal gøre af sig selv for ikke at blive stillet over for nye krav hele tiden.
Man har netop nået den alder, hvor man ikke længere behøver at bekymre sig for sine børn, og så skal man lige pludselig til at tænke på børnebørn og problemet med gamle, svagelige forældre.
Omgivelserne ser mig som datter, mor, svigermor, mormor, far¬mor, kvinde i den vanskelige alder, mens jeg selv febrilsk prøver at finde ud af, hvem JEG er.
Jeg står der midt i hormonerne s mytteri, befinder mig i det, der vist også kaldes livskrisen og længes efter frihed, uafhængighed, eventyr, mens jeg føler, hvordan de vil bagbinde mig og gøre mig til en medgørlig halvgammel kvinde, der ikke længere ønsker noget for sig selv.
Ringe til min gamle mor, invitere børnebørnene over i weekenden, gå ud og købe ind for den menneskesky pensionist over gården.
Herligt, at der er brug for en. Det er det da?
Men hvis jeg nu ikke vil. Hvis jeg smider mig ned og sparker og skriger, at hvornår bliver det min tur?
Hvornår kan jeg begynde at tænke på mig?
Og hvis det ender med, at jeg får et aldrig så beskedent anfald, så nikker de til hinanden og siger, at mor (mormor, svigermor, min datter) ikke har det så let med sig selv i øjeblikket.
I ved. Overgangsalderen.
Kerstin Thorvall
Menton, marts 1982
