Kan voksne føle barneglæde?
Citer:
Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. #-o Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....
Skrevet af Anne: Lør Okt 28, 2006 13:38
I et svar til mig i et andet indlæg skrev Anina følgende:
Citer:
Dejligt at læse om, at man aldrig blive for gammel til at føle "barneglæden" over gode udsigter til gode oplevelser.... Der er nok nogle af os, der faktisk ikke tror på, at man kan bevare barneglæden altid, men det tror jeg faktisk at man kan. Selv om man skal hjemmefra på arbejde, en dag man ellers så absolut ville blive hvor man er og skrive, skrive og atter skrive.... kan man komme i skrive-underskud? Ja, det kan man .
Det emne kunne jeg da godt tænke mig at høre jeres meninger om.
Kan vi, som modne mennesker, der har oplevet både godt og skidt i livet, stadig føle den barnlige glæde ved udsigten til gode oplevelser eller ved glædelige overraskelser?
Jeg kan da stadig godt få kriller i maven af glæde - enten ved udsigten eller forventningen til noget godt, eller hvis andre mennesker overrasker mig med et eller andet, fordi de synes, jeg har fortjent det.
Jeg føler også denne kildrende glæde, når jeg fx står på toppen af et snedækket bjerg i Østrig, og solen stråler fra en skyfri himmel i 10 graders frost, eller når mit barnebarn lægger armen om halsen på mig og siger: "Du er sød, farmor”! :smt049
Det mener jeg bestemt, man kan kalde barnlig glæde. Lad os dog endelig beholde den del af vores barnesind. Jeg tror, det er den, der giver os livsglæde og får os til at se skønheden omkring os, og at vi kan tackle livet både i svære og i lyse tider.
Kærligst, Anne :smt049
Re: Kan voksne føle barneglæde?
Skrevet af Anina: Ons Sep 05, 2007 19:25
Citer:
Oprindeligt indsendt af Anne
Det emne kunne jeg da godt tænke mig at høre jeres meninger om.
Æv, du søde ven :smt049
Er det ikke bare trælst.... som vi, nogen gange overser gode poster, uden at hinanden brokker sig over ikke at få respons... :oops: Snart et år siden har du postet din opfordring :oops:
Kommer tilbage senere, med et lille håb om at du ikke er blevet ked af det manglende svar.... for emnet er ikke kun interessant, men også evigt aktuelt.
Mærkeligt nok, er der ingen problemer med at være skidt tilpas, bitter eller vred.... Kører helt af sig selv.
Mens glæden eller "barneglæden" skal fandme evig og altid omhyggeligt vedligeholdes - ellers forsvinder den bare og man kan lige så godt starte forfra igen, hver gang man opdager at den er blevet væk...
Mon mange depressive tilstande ikke egentligt kan stamme fra, at glæde-evnen blev glemt at vedligeholde og man havde "bare" glemt igen "hvordan man gør"? Kender det fra mig selv , i hvert fald.... så der er helt sikkert også andre, der havde prøvet....
Her er der noget alle, også os selv herinde har rigtig godt af at få terpet igennem ved lejlighed. Specielt nu, når den mørke tid er ved at begynde og der bliver længere og længere imellem de lyse stunde, der bare kommer til os fra en skyfri himmel :smt024
