Søskende-flokken - forstå dit ophav

Citer:

---

Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. #-o Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....

---

Skrevet af Anina: Søn Apr 22, 2007 14:17

Hej Piger :smt039

Jeg er i dag "faldet" over en bog: Forstå dit ophav og bliv fri af Oluf Martensen-Larsen og Kirsten Sørrig og det jeg læste om den var så interessant OG relevant for ENHVER, at jeg fandt en brugt udgave på antikvariat.net og regner med at have den i løbet af nogle dage....

Jeg tror, at jeg vil bede Bibliotekaren :wink: om at tage denne bog "under behandling" her på "biblioteket", simpelt hen fordi jeg tror, at der ikke findes et eneste menneske i hele verden, der ikke er blevet påvirket (på det personlige plan) af hvor i søskendeflokken man befinder sig eller om der overhovedet var søskende i familien.

Det er ganske forbløffende at læse om denne enorme indflydelse "vor" egen plads blandt søskende har for HELE vores senere liv INKL. både de gode, men så sandeligt også de mindre gode sider vores liv antager senere i det voksne liv.... og som kimen til direkte og utvætydigt er blevet lagt afhængigt af om vi var de ældste, de mellemste eller de yngste af børneflokken....

Udfra de foskellige anmelderser kunne jeg skønne at det faktisk ikke behøver at være en livstidsdom, at være den yngste, mellemste eller den ældste i flokken hjemmefra.... og derfor har jeg besluttet mig for at undersøge denne bog nærmere, og hvis den rummer reelle og ikke for akademiske (læs: kedelige eller kliniske) remedier til en slags fornyelse af sig selv i forhold til sin "søskende-fortid" - vil jeg sikkert skrive en hel masse om det i "bloggen".... så flere lader sig smitte af en ny optimisme, hvis de (som jeg) bærer på søskende-traumaer fra fortiden og frem til i dag. Et "søskende-trauma" behøver jo hverken være dramatisk eller negativ.... hvis "bare" pladsen i flokken havde fingrene med i, hvilke af vores medfødte sider og anlæg er evt. blevet enten fremelsket eller, desværre undertrykt.... Så alt er faktisk relevant.... mener jeg.... og aktuelt faktisk.

Jeg selv betragter mig selv som ganske afklaret, men.... vi har også vore børn og børnebørn at tænke på og derfor vil det aldrig være nogen skade til at støve opmærksomheden af på netop dette punkt og se, hvad der evt. udspiller sig for vore øjne lige nu og her.... Set i dette lys - kan et tilbageblik eller en revurdering af sine egne minder - faktisk have en stor værdi for mange andre end os selv....

Jeg er altså den ældste af to (8-års forskel).... hvad er du og havde det en betydning for, om du husker barndommen som god eller dårlig?

Skrevet af Helle: Søn Apr 22, 2007 15:08

Jeg er nummer 2 ud af 5, min søster er 3 år ældre end mig, min bror er næsten 2 år yngre, en anden bror kommer lidt over et år senere, og den sidste 5 år senere, Allan og Lea er der 16 år imellem :shock:
Så det er stor forskel, men det har de faktisk haft det fint med.... tror jeg :lol:

Skrevet af Yvette: Søn Apr 22, 2007 15:24

Jeg er eldst av 4. 1956-modell. Bror 1957, søster 1960 og bror 1967.

Spennende dette! :shock:

Skrevet af Anne: Søn Apr 22, 2007 22:54

Jeg er ældst af 3. Min bror er 3 år yngre og min søster er 10 år yngre end mig.

På mine egne to børn er der 10½ års forskel.

Det er bestemt et spændende emne.

Knus, Anne :smi0055

Skrevet af Hejdien: Søn Apr 22, 2007 23:23

Det er da helt sikkert et emne jeg håber du tager under kærlig behandling :)

Min lillesøster har læst den, men alt hun sagde om den var... Ja det passer ikke på mig , ved ikke om det passer på vores bror , men jeg tror at det passer meget godt på dig :? :?

ØØHHH ja det var en boganmeldelse der gav blod på tanden he he

(og nå ja jeg er nummer to af en flok på tre)

En storebror fra 63 mig selv fra 65 og min lillesøster fra 69..

Jeg er ved at læse Stress og udstødelse og den er helt sikkert anbefalels værdig... bare synd at jeg nogen gange er nød til lige at tage de sidste ti sider om fordi jeg ikke lige kan huske eller fatte det ...

MEN kunne nu godt overveje at gå ned og låne den Anina skriver om her, så kunne man jo debattere med omkring den , og finde ud af hvorfor den vist passer meget godt på mig :lol: :lol:

Skrevet af Anina: Man Apr 23, 2007 8:20

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Hejdien

MEN kunne nu godt overveje at gå ned og låne den Anina skriver om her, så kunne man jo debattere med omkring den , og finde ud af hvorfor den vist passer meget godt på mig :lol: :lol:

---

Indtil videre kan vi jo "nøjes" med noget mere "løst og fast".... og hvis emnet virkelig fænger - kan vi altid finde bogen frem senere....

Specielt tænker jeg på dette punkt tidligt i tilværelsen - vi er blevet klar over om vores søskende, eller bare èn af dem - er vore venner eller ikke venner, men på en eller anden måde "konkurrenter" eller ligefrem "mobbere". Man har hørt jo en del forskelligt i tidens løb.

Desuden har jeg ofte undret mig over forældrenes (ofte) manglende indgriben eller evnen til at "dele sol og vind lige", der i den sidste ende havde afgjort fra starten om søskendeflokken var homogen og "hinandens" eller bar en flok af tilfældige mennesker, der, når sandheden skal frem - lige så godt kunne have været fremmede og uden blodbånd...

:smt058

Skrevet af Anina: Man Apr 23, 2007 8:25

Replik HK/Service nr. 2/februar 2001 havde publiceret en god artikel om dette emne under overskriften: "Vores plads i søskenderækken præger os gennem hele livet"

Artiklens underpunkter "hedder" således:

1. Vores plads i søskenderækken præger os gennem hele livet
2. Når de næste børn dukker op
3. Uenighed om midterbørnene
4. Dansk og amerikansk forskning
5. Statsledere og rumkaptajner
6. Lige børn leger ikke altid bedst
7. Tillidsfolk er ofte storesøskende
8. Kilde til viden og indsigt

Skrevet af Terje Nordberg

1. Vores plads i søskenderækken præger os gennem hele livet

Søskende er vigtige personer i vores liv. Deres tilstedeværelse kan være øretæveindbydende baggrundsstøj eller varme, dybe venskaber. Men uanset, hvilket forhold vi har haft til vore brødre og søstre, så præges vi af dem resten af livet – også i arbejdslivet

Det første barns fødsel er et mirakel. Alt er nyt, og mor og far er fyldt med beundring, bekymring og forventning. Blot ved at være til modtager den førstefødte 200 procents opmærksomhed fra forældrene. Ikke så sært, at ældstebørnene hurtigt vænnes til – og trives med – at være i centrum.
Men denne trang kan vise sig at være et tveægget sværd. På den ene side bevarer ældstebørnene – måske livet igennem – en uophørlig længsel efter at bevare førertrøjen. Omvendt er de – hvis der har været kærlighed og god kontakt i familien – blevet udstyret med masser af selvtillid.
Under alle omstændigheder vil det ældste barn få et normsæt, som ofte vil være konservativt, fordi det dannes i forlængelse af forældrenes ønsker og behov. Hvis den førstefødte forbliver alenebarn i familien udvikles de sociale færdigheder ikke naturligt, og så skal forældrene gøre noget ekstra for at træne barnet.

Men undersøgelser fra Kina, hvor det gennem længere tid har været forbudt at få mere end ét barn, viser, at de "små kejsere" ikke nødvendigvis bliver asociale, fordi de som regel tilbringer megen tid i børnehave og skole. Til gengæld karakteriseres de som motiverede, energiske og succesfulde.

2. Når de næste børn dukker op

Når det førstefødte barn får en lillesøster eller lillebror, føler det sig naturligt udfordret af den nyankomne. Det skal nu lære at dele – også forældrenes opmærksomhed. "Den lille kejser" skal oftere "klare sig selv" og være åh, så fornuftig og forstående, ikke mindst som eksempel for de andre søskende.

Denne overgang kan ikke komme som andet end et chok, og hos nogle sætter det sig dybe spor hos den førstefødte, mens nummer to vokser op med en indbygget pacemaker. Der er altid én foran, som har magten. Derfor kan han eller hun undertiden udvikle sig til en oprører, der er optaget af at konkurrere, eller kan udvikle en rolle, der er lige stik modsat storesøsters eller storebrors. Hvis nummer ét er indadvendt og rolig, kan nummer to for eksempel udvikle sig til at blive mere udadvendt og rastløs.

Hvad så hvis der kommer endnu én? Midterbarnet kan komme til at føle sig presset mellem den ældste og den yngste, hvilket kan udvikle de mere diplomatiske sider og måske en evne til at kunne se en sag både fra magtens og oppositionens side. Måske stilles det frit og får plads til at gå sine egne veje? Måske udvikler det en fintfølende, social intelligens? Måske tiltager det sig en anonym og farveløs rolle i ældstebarnets skygge?

2. Når de næste børn dukker op

Når det førstefødte barn får en lillesøster eller lillebror, føler det sig naturligt udfordret af den nyankomne. Det skal nu lære at dele – også forældrenes opmærksomhed. "Den lille kejser" skal oftere "klare sig selv" og være åh, så fornuftig og forstående, ikke mindst som eksempel for de andre søskende.

Denne overgang kan ikke komme som andet end et chok, og hos nogle sætter det sig dybe spor hos den førstefødte, mens nummer to vokser op med en indbygget pacemaker. Der er altid én foran, som har magten. Derfor kan han eller hun undertiden udvikle sig til en oprører, der er optaget af at konkurrere, eller kan udvikle en rolle, der er lige stik modsat storesøsters eller storebrors. Hvis nummer ét er indadvendt og rolig, kan nummer to for eksempel udvikle sig til at blive mere udadvendt og rastløs.

Hvad så hvis der kommer endnu én? Midterbarnet kan komme til at føle sig presset mellem den ældste og den yngste, hvilket kan udvikle de mere diplomatiske sider og måske en evne til at kunne se en sag både fra magtens og oppositionens side. Måske stilles det frit og får plads til at gå sine egne veje? Måske udvikler det en fintfølende, social intelligens? Måske tiltager det sig en anonym og farveløs rolle i ældstebarnets skygge?

3. Uenighed om midterbørnene

Forfattere, som har beskæftiget sig med søskenderækkens psykologiske effekt, er uenige om midterbørnenes profil. Nogle hævder, at det er dem, som hyppigst frekventerer psykologens konsultation. Andre, at de bliver robuste, fordi de allerede i barndommen vænnes til "livets hierarkiske realitet". Ofte ser man, at midterbarnet tiltager sig en enten-eller holdning, hvor det kæmper imod uretfærdighed.

Det yngste barn har mange "fædre og mødre ". De ældre søskende vil gerne undervise og belære, og vedkommende behøver aldrig at føle sin position som "alles lille søde umulius" truet. Til gengæld vil det opleve, at scenen altid er sat af andre. Det er svært at betræde nye stier, når flokken foran har trampet i forvejen.

Mange yngstebørn forbliver derfor mere barnlige og lever en friere tilværelse end de andre i søskendeflokken. Gentagne karakteristika hos yngstebørnene er risikovillighed, en større personlig drive, kreativitet, humor og en udpræget anti-autoritær indstilling.

4. Dansk og amerikansk forskning

Den danske – nu afdøde – psykiater Oluf Martensen-Larsen gjorde sig i mange år internationalt gældende med forskningsmateriale inden for dette område. I 1989 udkom bogen "Forstå dit ophav og bliv fri", som han skrev sammen med Kirsten Sørrig – en bog, der senere er kommet i otte oplag på Forlaget Hekla.

Hans teorier falder meget godt sammen med den amerikanske videnskabshistoriker, Frank Sulloway fra Massachusetts Institute of Technology, som er den forsker, der har foretaget de mest grundige studier af effekten af fødselsrækkefølgen. Gennem 26 år har han forsket i sammenhængen mellem placering i søskenderækken og personlighedstræk, blandt andet på baggrund af data om mere end 7.000 historisk kendte personer fra reformationen og op til vore dage, undersøgelser af 120.000 almindelige mennesker og studier af i alt 179 undersøgelser om emnet foretaget af andre forskere.

Dette omfattende materiale har Sulloway fremlagt i bogen "Born to rebel" (forlaget Pantheon, New York 1996), og det har dannet det fagligt funderede udgangspunkt for megen anden litteratur om dette tema.

5. Statsledere og rumkaptajner

Sulloway er således ikke i tvivl om, at børn vokser op med et behov for at få maksimalt udbytte af forældreomsorgen. De etablerer så at sige en personlig niche, som ikke mindst har at gøre med den rækkefølge, hvorpå de ankommer i familien. Denne position forsvarer de over for deres andre søskende – på hver deres særlige måde.

Kritikere af Sulloway anfægter ikke, at der er en effekt af placeringen i søskenderækken, men mener, at den primært udfolder sig i familiesammenhænge. Mange af Frank Sulloways undersøgelser baserer sig således på forældrenes udtalelser. Måske synes mor og far, at den lille, gammelkloge Yvonne er indadvendt og konservativ. Men hvordan er hun sammen med andre?

Et faktum er det, at naturforskeren Charles Darwin var den yngste i sin søskendeflok. Andre kendte yngstebørn fra Sulloways materiale er den franske frihedsheltinde Jeanne d'Arc, den amerikanske forfatnings far, Thomas Jefferson, den sydafrikanske frihedshelt Nelson Mandela og Cubas præsident Fidel Castro. Alle sammen kendte personer, der tænkte nye tanker og gik deres egne veje.

Til gengæld fastslår Sulloway, at 21 af de første 23 kaptajner på de amerikanske rumskibe var storebrødre. Det samme billede tegner sig, når man taler om Nobelpris-vindere og amerikanske præsidenter.

6. Lige børn leger ikke altid bedst

- Mine erfaringer med grupper gennem 20 år siger mig, at der er noget om snakken, siger psykolog Ebbe Scheel Krüger fra Århus. Når jeg holder sommerkurser, har jeg undertiden inddelt deltagerne i arbejdsgrupper efter søskenderækkefølge, og så er det sjovt at iagttage, hvad der sker. For eksempel en gang, da søskendehold skulle lave mad til os andre. Gruppen af storesøskende var meget opgavecentreret og god til at fordele opgaverne. Der var tjek på det hele. Alt var fejlfrit, men maden var kedelig. Mellemgruppen var mere social. De lavede et festligt tag-selv-bord og havde brugt tid på at forberede fælles lege under middagen. De yngste var slet ikke blevet færdige til spisetid. Der havde været vild tumult om, hvad vi i det hele taget skulle have at spise – og så havde de bare lavet hver deres ret, som de nu bedst kunne lide. Men de havde haft det sjovt!

Ebbe Scheel Krüger mener ikke, at lige børn nødvendigvis leger bedst, hverken i parforholdet eller i en arbejdssituation.
- Det går glimrende, så længe man er enige om, hvordan det skal være, og allerbedst er det vel, hvis man kan få lov til at spille den rolle, som man er vant til fra sin baggrundsfamilie.

Alligevel mener han, at vi skal være meget forsigtige med generaliseringer. Selv spørger han altid efter en ny klients nummer i søskenderækken. Det giver ham en hypotese om mulige karaktertræk, men mere mener han heller ikke, at der skal lægges i det.

7. Tillidsfolk er ofte storesøskende

Koordinator i HK's kursusafdeling, Lone Warburg, har sammen med sine kolleger noteret sig, at der blandt HK's tillidsrepræsentanter er et overvejende flertal af storesøskende.

– Når vi på tillidsmandskurserne opfordrer deltagerne til at tegne deres personlighedsprofil, viser det sig meget ofte, at begreber som "tage sig af de andre", "vise ansvar" og "gå foran" vejer tungt hos de mennesker, som vælge at blive tillidsfolk. Vi har ingen undersøgelser, som vise det, men det er vor helt klare fornemmelse.

Steen Thomsen er personalechef på en mellemstor, midtjysk produktionsvirksomhed og har mange års erfaringer med gruppetræning og lederuddannelse. Han fortæller, at man ved ansættelsessamtaler i virksomheden altid spørger ansøgeren om hans eller hendes familieforhold, herunder placering i søskenderækken.

– Denne viden står naturligvis ikke alene, men indgår sammen med en række andre faktorer i det samlede billede. Generelt vil jeg sige, at der skal mange gode argumenter til, for at vi sætter to storesøskende til at arbejde tæt sammen i team. Det går simpelthen ikke, og det nytter heller ikke at forsøge at "file dem til". De kommer let til at styre forløbet, og det er ikke umiddelbart nogen fordel i samarbejdssituationer, mener Steen Thomsen.

8. Kilde til viden og indsigt

Placeringen i søskenderækken er altså blot én af mange faktorer, når mennesker skal vurderes ud fra en personligheds- og samarbejdsmæssig vinkel. Forsøg på at sætte dens betydning på en firkantet formel, vil straks havne i afdelingen for amatørpsykologiske fumlerier. Omvendt går vi glip af en kilde til mulig viden og indsigt i os selv og hinanden, hvis vi ikke overvejer, hvilken betydning det har haft at være ældst, midterbarn eller yngst i en søskendeflok.

Det kunne vel være et spændende eksperiment at inddele en gruppe medarbejdere – for eksempel til en samarbejdskonference eller et kursus – efter den placering, som de havde i deres barndoms søskendeflok. Lad grupperne diskutere følgende spørgsmål:
- Hvad var min rolle i søskendeflokken?
- I hvilken grad er det stadigvæk min rolle – i parforholdet, i kollegagruppen, blandt vennerne?
- Er dette en rolle, som jeg er tilfreds med at have, eller kunne den se anderledes ud?
Det ikke sikkert, at "lige børn" leger bedst. Mange gange er det tværtimod, for ofte har vi det bedst, hvis vi kan få lov til at spille den rolle, som vi gjorde i familien. Eller er vi så trætte af den, at vi for enhver pris vil noget andet?

Diskussionen om og bevidstgørelsen af denne problematik kan bidrage til en større selvforståelse og ikke mindst større respekt for menneskers forskelligheder.

Skrevet af Hejdien: Man Apr 23, 2007 8:36

Citer:

---

Forfattere, som har beskæftiget sig med søskenderækkens psykologiske effekt, er uenige om midterbørnenes profil. Nogle hævder, at det er dem, som hyppigst frekventerer psykologens konsultation. Andre, at de bliver robuste, fordi de allerede i barndommen vænnes til "livets hierarkiske realitet". Ofte ser man, at midterbarnet tiltager sig en enten-eller holdning, hvor det kæmper imod uretfærdighed.

---

He he det er mig BEGGE DELE så hvem siger at ikke alle kan have ret :wink: :wink: