Slider til sin dødsdag

Citer:

---

Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. #-o Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....

---

Skrevet af Anina: Tirs Maj 16, 2006 16:23

Jeg har sakset et indlæg fra en anden debat, fra en tråd om ældre... Læse bare lige her:

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Den gamle men stadigvæk aktive

Min mand og jeg på folkepension. Jeg er 73 år, min mand bliver 80 år.

Vi har aldrig haft et 7- 16 job, derimod har vi haft nogle meget lange og krævende arbejdsdage med 25 ansatte, hvor mit arbejde bestod i, at hente vare, gøre rent, lønninger og skat. I de 50 år vi var selvstændige har jeg haft sammenlagt 14 sygedage, min mand en måned.

Vi har et hus, og sommerhus , hvor have og alt andet holder vi selv.
Mit vækkeur ringer hver dag kl. 6, fordi jeg skal ned og sørge for vores barnebarn kommer i børnehave, de dage hvor barnebarnet er hos sin mor. Vores datter er alenemor, har også et krævende arbejde som indebærer hun er væk nogle dage af gangen, hvis hun ikke lige arbejder til langt ud på aftenen.

De dage vores datter har fri til spisetid, spiser de hos os, og tager så ned til dem selv og sover. Mine dage går med en masse arbejde, så min drøm om at få læst en masse bøger, må vente til jeg en dag måske bor på plejehjem, eller bare det at se venner og familie, kræves en nøje planlægning flere måneder frem.

Vi har også en søn som kommer her af og til med sine skjorter der skal stryges, for ham og hans kone har også meget arbejde, på hans arbejde kræves der en hvid skjorte dagligt, sommetider to.

Min beretning skal ikke læses som ynk, da jeg tror min hverdag er langt at foretrække end jeres der har tid til, at skrive her om noget ingenting. Hold op for et kedeligt liv, og så alligevel så utilfredse og negative.

Om jeg ikke kan mærke alderen , selvfølgelig kan jeg det, hvorfor skulle jeg ellers sidde oppe nu, sikkert fordi jeg har smerter, underordnet smerter så ringer mit ur kl. 6, og jeg skal ned og få sendt mit barnebarn afsted, hun har fødselsdag, så den skal jeg også lige have fejret for hende.

Leddighed er roden til alt ondt, det kan læses tydeligt her, en times tid har jeg fået tiden til at gå, humøret, og smerterne blev bare ikke bedre af det, for dertil var det for negativt.

Den gamle men stadigvæk aktive

---

Det kan godt være, at det er mig der er syg i hovedet.... men jeg kan ikke forstå, hvordan disse "børn" kan få dem selv til, fortsat at sidde på ryggen af sin mor i den grad, som beskrevet i indlægget.

Jeg er den første til at heppe på hjælpsomheden og fælleskabet.... men dette her lyder i mine ører som en slags mishandling.... Tænk... at være 73 år og fortsat ikke kunne læse en bog til ende i fred....

Desværre ikke mer tid nu, og det er måske bedst fordi jeg er for bestyrtet til (måske) at kunne kommentere retfærdigt...

Skrevet af Sisse: Tirs Maj 16, 2006 19:34

:shock: Moralen må være, at når man opdrager sine børn må man lære dem at blive selvstændige, og flittigt øve sig i at sige "nej".
Sår man meloner, så får man meloner.

Skrevet af Anne: Tirs Maj 16, 2006 22:12

Citer:

---

Det kan godt være, at det er mig der er syg i hovedet.... men jeg kan ikke forstå, hvordan disse "børn" kan få dem selv til, fortsat at sidde på ryggen af sin mor i den grad, som beskrevet i indlægget.

---

Det er vel lige så meget moderen, der tillader dem at gøre det! Hvis de hele livet har været vant til, at mor laver det hele, og hun ikke har lært dem at være selvstændige og klare sig selv, hvorfor så ændre på noget?

Det er jo meget bekvemt for de kære børn (og sikkert ægtemanden med) at have et serviceorgan, der altid står til rådighed, så det er udelukkende hendes egen skyld!

Undskyld mig, men efter min opfattelse må konen være masochist!

Anne:smi0055

Skrevet: Ons Maj 17, 2006 8:17

Ja ellers er det bare en undskyldning for ikke at kunne komme til at læse i fred !!!! ha ha knus laura :smt061

Skrevet af Anne: Ons Maj 17, 2006 12:40

Det kan du have ret i Laura! :razz:

Det kunne jo være, hun forbander sin tilværelse ad h.... til, men giver udtryk for det modsatte, fordi hun ikke magter at lave om på det.

Så skal hun jo pludselig til at stille krav, og det er svært, når man aldrig har gjort det!

Anne :smi0055

Skrevet af Laura: Ons Maj 17, 2006 16:53

Hej Anne :D ja det kan jo være svært , hun kan jo også være bange for at hun måske ikke vil kunne blive accepteret ,som den hun ville blive :shock: ved at tage hensyn til sig selv!! og så er det lettere at sige at de andre keder sig,når de skriver ind på nettet!!!knus laura :smt061

Skrevet af Bea: Ons Maj 17, 2006 21:39

Kære alle

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den kvinde slet ikke kan lade være med at ordne det hele for børnene og børnenebørnene. På en måde kan man også være " Styrende" og have indflydelse ved at gøre sig uundværlig.

I sine første linier fortæller hun stolt om sit arbejdsliv og sine få sygedage. Hun lever højt på at fortælle dette til andre, der vil høre på det. Hun tænker slet ikke, at hun har været heldig at kunne arbejde på den måde. Jeg tror hun har haft det hårdt, men også at hun har haft et jern helbred. Jeg er bange for, hvis hun bliver syg, at hun ikke synes livet har nogen værdi. Jeg spørger ofte mig selv hvorfor der er mennesker der altid har travt. Måske er det fordi, hvis de sætter sig ned, kommer de til at tænke, og det er jo ikke altid rart at blive konfronteret med sit liv.

Jeg ved ikke rigtig, men jeg bliver irriteret når mennesker ophøjer sig selv på den måde, for jeg er overbevist om, det er dem der hyler mest, hvis de bliver rigtig syge. det håber jeg ikke denne kvinde gør, for så bliver livet et helvede. Hun har jo aldrig givet sig tid til at finde ud af, hvad hun gerne vil. Den der med bogen tror jeg ikke på hun læser alligevel, hun vil hellere være effektiv og nyttig.

Nå jeg må hellere slutte, men jeg synes hun virker som lidt af en " martyr"

Tanker Bea

Skrevet af Anne: Ons Maj 17, 2006 22:45

Citer:

---

Måske er det fordi, hvis de sætter sig ned, kommer de til at tænke, og det er jo ikke altid rart at blive konfronteret med sit liv.

---

Det er helt sikkert her, kernen ligger!

Skrevet af Anina: Tors Maj 18, 2006 14:52

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Bea

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den kvinde slet ikke kan lade være med at ordne det hele for børnene og børnenebørnene. På en måde kan man også være " Styrende" og have indflydelse ved at gøre sig uundværlig.

---

Det er nemlig f-u-l-d-s-t-æ-n-d-i-g korrekt. Jeg kan ikke være mere enig og kan samtidigt slet ikke fatte, at du ikke selv er klar over hvor mange, simpelt hen rigtige og sunde tanker du render rundt med..... helt uvidende om det.

Jeg tror også, at du har ret i den antagelse, at damen er enten ved at opdage eller på anden måde oplever, at hun har anbragt sig selv i en livsvarig fælde - hun højst sandsynligt ikke slipper ud af mere..... Så er det nemmere, i en grænseløs desperation - at prøve finde en bekræftelse for sit eget gøren og laden - ved at påpege, at det "andre" gør, som er forskelligt fra hvad hun selv gør - er forkert. Det er hun nødt til. Ellers kan hun ikke retfærdiggøre sig selv. Derfor tror jeg faktisk, at det ikke var et oplæg til diskussion, da hun skrev dette indlæg.... men snarere er det hende selv, der både er afsenderen og modtageren af budskabet.

Havde jeg selv mødt en person som hende IRL - er det slet ikke sikkert, at jeg ville prøve på at hjælpe hende ud af denne fælde. Simpelt hen fordi jeg tror ganske enkelt ikke, at hun har tid nok til at kunne nå at opbygge en ny filosofi, som et baggrundt hvorpå hun kan leve helt og fuldt for resten af sit liv. Der er jo ikke så pokkers meget "rest" tilbage at gøre godt med for hende selv....

En ting er i hvert fald sikker som amen i kirken..... alle de historier man hører om dødsangst i forbindelse med den naturlige død.... er intet i sammenligning med, hvad der venter hende den dag hun indser er nu er det tid..... og ser tilbage på et liv fyldt med slid og selvfornægtelse, uden at have oplevet selv den mindste smule af - hvad den purunge pige engang i tidernes morgen drømte om for sin fremtid. Jeg tror nemlig, at masser af denne dødsangst vi hører om, hviler for en stor del på erkendelsen af alle de tab vi selv eller af andre lod os påføre og som resulterede i, at vi kun levede halvt eller slet ikke.

Skrevet af Bea: Tors Maj 18, 2006 17:12

Kære Anina

Tusind tak for de pæne ord :oops:

Jeg kan sagtens følge dine tanker om at damen vil bekræfte sig selv i, det hun gør er rigtigt. Som du skriver er der ikke så meget tid til at lave livet om og hvis damen erkender at hun er undværlig, lurer der nok en depression " omkring hjørnet". Hun er som du skriver både afsender og modtager af sit eget indlæg.

Jeg ville heller ikke prøve at hjælpe er sådant menneske, da jeg er overbevist om at det er for sent. Gid hun må ende sine dage i fred og ro og at der er nogle af børnene der påskønner det hun har gjort. Jeg kan godt blive i tvivl, for børn der i den grad " udnytter" en gammel mor, er måske heller ikke så gode til at rose hendes indsats?

Med hensyn til til at kigge tilbage på et liv som man kun har levet halvt, tror jeg også du har ret. At leve livet kræver tid til reflektion også i de yngre år. Hvis et menneske farer rundt, lærer det ikke sig selv og livet og kende.

Det er svært at gøre alting korrekt og jeg håber for kvinden at hun forbliver rask til det sidste og ikke får overflødig tid til at tænke for meget. At leve som hun gør giver " grobund" for bitterhed.

Det er da en værre masse vi kan få ud af det indlæg, men det er altid sjovt at diskutere og reflektere på forskellige indlæg.

Knus Bea :)