Glad for, at her ikke vrimler med helt unge kvinder

Citer:

---

Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. #-o Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....

---

Skrevet af Anina: Søn Feb 12, 2006 18:53 Emne: Glad for, at her ikke vrimler med helt unge kvinder

Derfor er jeg glad for, at her ikke vrimler med helt unge kvinder .... læst på en anden debat "i byen"...

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af XXXX

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anonym

Der var en diskusssion om unge mødre forleden. Nu kunne jeg godt tænke mig at høre nogle synspunkter på spørgsmålet: Hvornår er man for gammel en mor?

Jeg er selv 35, og jeg fik mit første barn som 32-årig. Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke ville have flere, men nu begynder jeg at overveje det. På den ene side synes jeg, at det er synd, at vores hidtil eneste barn skal være enebarn, på den anden side synes jeg ikke, at et barn er tjent med en mor, der er næste 40 år ældre, end det selv er.

Hvad mener I? Jeg kunne især godt tænke mig at høre fra nogle, som har "gamle" forældre.

Lene

---

hej Lene..
Jeg havde som barn selv de ældste forældere, blandt mine legekammerater, og veninder. Det var træls dengang, men idag er det jo meget normalt at man venter med børn til man har din alder.

Gammel og gammel, er det ikke mere hvordan man opfatter sig selv?? Min mor er feks 58 år idag, og ligner og opfører sig på visse punkter som en på 67 år. Dvs hun lader sig selv " forfalde" eks er hendes hår gråt, hun bruger ingen makeup og beklædning siger hende intet! Ja det er altså ærligt sagt!- dette har bare aldrig interreseret hende det mindste!

Og det er faktisk dette jeg kan mindes, de andre var stolte af deres mødre, synes de var det smukkeste og håbede inderligt at de en dag ville ende med at ligne dem en dag når de blev voksne. Jeg kunne godt være lidt flov når jeg så til forælder komsammen i skolen feks. være flov over mine gamle forældrer.

Puha, jeg skammer mig nu over disse følser som jeg ikke har idag jeg er voksen, men det er nu engang sådan jeg husker det i min barndom. Jeg er 29 har en datter på 7 år, er igang med en uddannelse. og er færdig om 3½ år. Min mand er 33 år. Vi vil gerne have flere børn, og mener ikke på nogen måde vi vil være for gamle.

Vi holder os i form, er velplejede, og jeg tror også det er en følelse indenin man har. Om man feks orker det at få en ny baby? Jeg synes jeg har mere energi nu end da jeg var 18 år!

Og hvis jeg feks tænker på en som er et inspirende forbillede for mig og som jeg gerne ville ligne når jeg bliver ældre må det være frisør Gunbritt, fra feks " Go morgen Danmark" Flot Lækker dame på 63 år ( mener jeg hun er) Wauw siger jeg bare!!!!!!

Så jeg har fuld gå på mod på at få et barn eller to når jeg er færdig. Alder har ikke den store betydning, du møder feks folk på 19 der er så overvægtige og i dårlig form at de er i sundhedsmæssig dårligere form end en på 50 der holder sig selv igang! Så nej du er ikke for gammel!

---

Nej, jeg har ellers ikke noget imod unge/yngre kvinder.... men jeg bliver både harm og nedtrykt når jeg læser/ser/hører om, hvor meget man mener man bør gå op i udseendet.... Jeg vil nu til enhver tid foretrække et mentalt overskud og livsglæde, jeg måske ikke ville have øje for hvis jeg brugte oceaner af tid og penge alene på at pleje min krop og min garderobe.

Jeg oplevet også ret ofte de tydeligt ringeagtende blikke, yngre og hovmodige kvinder sender mig IRL når jeg ikke lige præcist ligner et modebillede i et ugeblad.... og det værste ved det hele (for dem selv!) er, at de faktisk helt og holdent tror på, at de er så meget mere værd end mig og/eller andre uden den daglige fokus på udseendet og påklædning. Når jeg så efterfølgende tænker yderligere på det de lærer deres børn... piger og drenge - ja, så kan jeg godt gå hen og blive stiv af skræk over, at disse børn en dag de bliver voksne - vil gå ud i verden og vælger hinanden som man vælger varer på hylderne i supermarkedet.... efter hvordan de "tager sig ud" og ikke efter det de indeholder af menneskelige værdier :shock:

Skrevet: Tirs Feb 28, 2006 14:50

Jeg havde slet ikke set det --ellers er det noget at det hvor jeg hvis jeg var en overlegen skid ville sige:"Små hjerner - små bekymringer"!
Men sådan "er jeg jo ikke", vel!
Men jeg synes det er nogle utrolige overvejelser at gøre sig. Jeg er nok naiv,--tænkte: Man holder af hinanden, elsker og ønsker børn. Så får man barn eller børn og gør sit alleryderste for at give dem en ordentlig opvækst. Og heri har man forhåbentlig givet dem et så sundt syn på livet og ---(jamen jeg bliver helt tom for nok ord) - at de holder af os - som vi er - og som vi holder af dem. Vi skal og kan jo ikke ligne idoler allesammen- uanset alder.

....jeg er slet ikke færdige med det emne endnu!!!!

Men foreløbig Knus Fleur :smt006

Skrevet: Tirs Feb 28, 2006 19:39

Min umiddelbare komentar er, at det ikke er ydret der tæller. Det der tæller er det der kommer fra hjertet. Håber at fremtidens unge vil satse mere på de indre værdier, frem for det materielle og det ydre.
Jeg er bare bange for at det ydre og penge vil få stor indflydelse på, hvordan mange mennesker i fremtiden vurderer sine medmennesker. På denne måde bliver det, som om vi skal være en slags elite mennesker.
Jeg så et inslag i TV den anden aften om hvordan man på visse virksomheder hjalp deres medarbejdere hvis de var overvægtige og man valgte også en slank person fremfor en overvægtig. Jeg synes det er diskriminerende ud over alle grænser.

Jeg talte med en læge engang, som fortalte at mennesker med overvægt sagtens kunne have et bedre blodomløb end en slank person.

Jeg tænker bare, det ville være en god ide at tale om livskvalitet/glæde, fremfor at tænke i " elitemenneker". Så kunne det jo være lige meget hvordan vi ser ud.

Tanker Bea

Skrevet: Man Apr 03, 2006 0:10

Jeg så lige denne lidt ældre tråd som jeg gerne vil kommentere, så det håber jeg ikke, I har noget imod. :)

Jeg er desværre bange for, at det er værdier som et perfekt udseende, det "rigtige" tøj vore unge i dag er opdraget til at sætte højere end livskvalitet, kærlighed og medmenneskelighed.

Hvorfor er der så mange anorexitilfælde? Hvorfor er der så megen ensomhed og så mange selvmordsforsøg blandt unge i dag?

Medierne bombarderer os med livsstilsprogrammer om, hvordan vi skal bo, hvordan vi skal klæde os, og hvordan vi skal se ud. De viser programmer, hvor kvinder (og mænd for den sags skyld) bliver skåret i alle mulige steder for at få et perfekt udseende, og man ser slutresultatet, hvor alle falder på halen for den nyudsprungne skønhed.

Hvordan skal de unge kunne finde ud af, at det er "tomme" værdier? Hvordan skal de kunne forstå, at det er ok bare at være sig selv og at de er gode nok? Hvordan skal de kunne finde ud af, at der er andet i livet end konstant at skulle tænke på at være perfekt? Som Bea skriver: "det ville være en god ide at tale om livskvalitet/glæde, fremfor at tænke i " elitemennesker".

Jeg har gråt hår, bruger kun make up, når jeg skal i det store skrud, og interesserer mig ikke synderligt meget for tøj - men forfald???? Det mener jeg nu ikke selv, men unge mennesker ser sikkert anderledes på den sag?

Anne :smi0055

Skrevet: Tirs Apr 04, 2006 20:21

Hej Anne :smt039

Det er kun godt, at man "genopliver" nogle af de gamle, gode tråde.... specielt hvis indholdet fortsat er aktuelt....

Jeg ved med sikkerhed, at disse stærke trends omkring udseende, livsstil og lignende.... er faktisk stærkere i Danmark end de er i mange andre lande på kontinentet. Mon det ikke er en følge af at reklamer i TV er blevet tilladt så forholdsvis meget senere end i store dele af Europa og mennesker andre steder havde meget længere tid til at udvikle en større grad af uafhængighed end tilfældet er her i landet.

Her er livet så gennemtrængt af modeluner, at jeg tit spørger mig selv om de yngre kan overhovedet have et liv med et blivende indhold, eller om de kun kan anerkende dem selv ved at spejle sig selv op imod hinanden... Og når vi ovenikøbet begynder at sælge g-strengtrusser til otteårige (Kvickly sidste år :shock: ) ja, så begynder jeg for alvor at frygte den fremtid mine endnu ikke fødte børnebørn kan se frem til.

Mine egne "standarder" ligger meget løst og jeg må blankt indrømme, at jeg kun i en ringe grad drømmer om et superfint udseende.... jeg har dog et svagt punkt :cry: - du kan læse lidt om hvad det er lige her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=7762

Uanset hvor meget jeg har forsøgt af krumspring og "fornuft".... bliver det ved med at spøge i en grad, der tyder på en alvorlig trauma snarere end bare forfængelighed....

Vi "ses" og knus
Anina :smt058

Skrevet: Tirs Apr 04, 2006 23:57

Hejsa Anina og alle I andre!

Dit "svage punkt" kan jeg godt forstå! :)

Jeg ved ikke, om jeg ville få en "naturlig" kalkunhals, men efter en operation for efterhånden mange år siden, hvor jeg fik fjernet nogle spytkirtler, har jeg en fordybning i højre side af halsen, og når man ser det fra en bestemt vinkel, kan det godt ligne sådan en!

De første år var jeg utroligt ked af det, men jeg har vænnet mig til det, så det generer mig egentlig ikke - bortset fra, når jeg skal fotograferes. Det er altså ikke så fletterende fra den "forkerte" side! Der skal en plastisk operation til for at få en "normal" hals, og det siger min slunkne økonomi absolut nej til!

Angående de unge, så tror jeg lige så meget, at det kvindeideal man ser i dag - langlemmede, radmagre modeller uden facon - er det, de unge stræber efter. De får jo tudet ørerne fulde af, hvor smuk fx Helena Christensen og hendes slags er! Jeg synes, hun er direkte grim - jeg kan overhovedet ikke se skønhed hos hende.

Jeg husker tilbage i 70'erne, da Twiggy var in! Den pige havde helt sikkert anorexi, men det vidste man åbenbart ikke dengang. Jeg husker, man talte om, at hendes type heldigvis ville være et forbigående fænomen, for sådan kunne kvinder da ikke se ud! Ikke desto mindre er det stadig kvindeidealet - så mange år efter!

Mit dejlige 15-årige barnebarn er faldet helt ved siden af - hun er fuldstændig ligeglad med modeluner, hun er helt sin egen. Hun syr selv meget af sit tøj - nok ikke lige min smag det hele, men hun går i det og syr det, hun kan lide, og prisen hun betaler for det er, at hun ikke er med i flokken af populære og modebevidste ungmøer, men hun er komplet ligeglad. Hun lader sig ikke styre af, hvad andre dikterer, men hun har til gengæld hjertet på rette sted, og det er meget mere værd.

Det er klart, reklamebranchen satser jo på ungdommen i dag. Det er dem, der er de nuværende og kommende forbrugere, og køb og smid væk kulturen bliver de flasket op med. De tjener penge fra de er 14 år ved diverse fritidsjobs - ofte på bekostning af skolen. De er nødt til at arbejde, for deres købetrang er uendelig.

Jeg var ude at handle med min nabos datter på 16 år i går. Hun skulle have en ny mobiltelefon, og den hun skulle have, kostede 1000 kr. Naiv som jeg er, spurgte jeg hende, om den hun havde var gået i stykker. Næh, nej - der var bare kommet en ny og smartere udgave! Den gamle havde hun ikke engang haft et halvt år, så hun måtte i en periode køre med 2 abonnementer, indtil den gamle telefon kunne meldes af.

Folk har generelt mange penge mellem hænderne (vi er så nogle stykker, der ikke har, men så har vi til gengæld så meget andet). Det udnytter reklameindustrien og medierne, for de ved jo, at børn og unge er letpåvirkelige og pengene sidder løst.

Det gamle mundheld - at sætte tæring efter næring - er der vist ikke mange der lever efter i dag. 8)

Anne :smi0055

Skrevet: Ons Apr 05, 2006 15:04

Jeg havde gamle forældre, jeg var et uheld, en efternøler. Begge mine forældre døde pga sygdom. Jeg var 8 år da min mor døde og lige fyldt 9 da far døde. Jeg har været i familieplejer og på børnehjem. :cry: indtil jeg blev 15, siden har jeg klaret mig selv.
Jeg har ikke nogen familie,-bortset fra min søn. Dvs, roder jeg længe nok er der da nok en fætter eller kusine et eller andet sted, det har jeg bare ikke lyst til, de var der i så fald jo også da jeg havde brug for dem.
Jeg har brugt de første 30 år af mit liv på at førsøge at glemme de første 15.

Nej siger jeg, ikke forældre over 40, medmindre man har en 100% sikker viden om, at ifald man dør i "utide" der så tages ordentlig hånd om barnet :!:

Sisse :)

Jeg blev mor som 38årig og det vil jeg bestemt ikke anbefale.

Nu er jeg 50 og har en datter på 12 år, som er på vej ind i puberteten og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at jeg er for gammel til at skulle igennem det en gang til. Samtidig tror jeg dog, at jeg er bedre rustet til det, da jeg er blevet lidt klogere (synes jeg da selv) jeg er blevet meget mere bevidst omkring den psykiske side og har meget mere forståelse for, hvad der foregår inde i hovedet på mennesker.

Men på den anden side, så kunne jeg godt ønske mig, at jeg havde mere frihed til at dyrke mig selv og mine egne interesser. Jeg savner at kunne gøre hvad jeg har lyst til uden at skulle sørge for at min datter er sørget for først.

Angående unge menneskers optagethed af udseende, så er det ikke samtlige unge mennesker, der kun fokuserer på udseende. Jeg har et glimrende eksempel i min nu 26årige datter, som går vældig meget op i at få en god uddannelse (læser på universitetet og har lige fået 12 i en opgave), at leve i harmoni med sin kæreste, at komme ud og opleve verden (har været i Australien for et par år siden og er lige kommet hjem fra en 3 ugers ferie til Thailand.

Jeg blev selv mor da jeg var 16 år og det var bestemt ingen superoplevelse på det tidspunkt, så prøvede jeg igen som 34 årig, og det gik bedre, jeg skal også igennem puberteten nu Pipaluk, så vi hjælper bare hinanden, jeg sender Lea til dig når hun bliver for styg og lover til gengæld at skrive udførligt til dig om alt det jeg oplever :lol: Nå den aftale lyder ikke så godt på skrift som i mine tanker :august34:
Lea er lige nu meget optaget af udseendet og tøj, men det kommer i bølger, så det er ikke så slemt.... endnu :shock: