INDLEDNING
Kræftforskningen i Danmark er (1993/red.A.) inde i en tillidskrise i forhold til befolkningen. Striden i Kræftens Bekæmpelse i 1991-92 gav sig udtryk i en debat om anvendelsen af landsforeningens formue, men ikke om forsknings indhold - som efter vores mening ellers nok trænger til at blive diskuteret.
Der er i de sidste årtier postet milliarder og atter milliarder i kræftforskningen over det meste af verden. men resultater er nedslående. Både hyppigheden og dødeligheden af kræft er stigende i det meste af verden. I Danmark er kræfttilfældene mere end fordoblet for de sidste 40 år.
Alligevel bombarderes vi i medierne konstant med budskabet om, at det går fremad for kræftforskningen. Og bare forskerne fik flere penge, ville der ske endnu større fremskridt. Kræftforskningen er blevet en institution - en institution, der i mange år ikke er stillet spørgsmålstegn ved. Et nærliggende spørgsmål er imidlertid, om kræftforskningen er på galt spor. Er kræftforskningen inde i en blindgyde, stivnet i dogmatik (= "troslære"/red.A.)?
Mange mennesker har mistet troen på, at bare kræftforskerne får flere penge, så skal "kræftens gåde" nok blive løst. Det giver sig bl.a. udslag i, at flere og flere kræftpatienter søger andre behandlingsformer end lægernes. Disse alternative behandlingsformer bliver af lægevidenskaben stemplet som totalt virkningsløse. Vi vil gerne med denne bog vise, at virkeligheden er mere nuanceret.
I den etablerede kræftforskning arbejder men ikke (hvad der ellers er lægevidenskabeligt krav) med kontrolundersøgelser af, hvordan det går patienter, der ikke får behandling. Dette finder lægerne uetisk, fordi de tror på, at deres behandling er livreddende. De patienter, som ikke har fulgt den traditionelle behandling, og derfor kunne fungere som en frivillig kontrolgruppe, har ikke hidtil haft forskernes interesse.
Indtil for to år siden var det almindelig praksis, at patienter, som sagde nej til behandling, kunne ikke få lov til at gå til kontrol på hospitalernes kræftafdelinger. På de måde kunne kræftlægerne i mange år lukkeøjnene for, at der er patienter, der lever godt ogt længe
uden at følge lægernes behandling. Disse ulydige patienter stiller ved deres eksistens nogle kraftige spørgsmålstegn ved værdien af den traditionelle behandling, og deres sygehistorier er hovedemnet i denne bog.
Bogen er skrevet i samarbejde mellem en kræftlæge og en kræftpatient. Vi håber, at kombinationen af læge- og patientsynsvinklen giver en alsidig og både saglig og personlig belysning af emnet.
Jeg er selv en kræftpatient, og min sygehistorie er med i bogen. I foråret 1991 var jeg med til at stifte
Kræftforeningen Tidslerne, som er en forening for kræftpatienter i alternativ behandling. Senere skrev jeg en kronik om foreningens syn på kræft med titlen "Kræft - dogmer og nytænkning" (Information, den 2.3.1992). Jeg fik mange personlige reaktioner på denne kronik, bl.a. fra Ulrik Dige, som er bogens anden hovedforfatter.
Ulrik Dige er overlæge i cytologi. Han er dansker, men arbejder ved Universitetssjukhuset i Umeå i Sverige, fortrinsvis med kræftdiagnostik. Vi fandt ud af, at vi havde mange fælles synspunkter på kræft og blev enige om at skrive en bog om emnet. Ulrik Dige indleder med en omtale af det lægevidenskabelige verdensbillede og en kritisk gennemgang af den etablerede kræftbekæmpelse. Desuden behandler han sammenhængen mellem krop og psyke.
Bogen er forsynet med efterskrift af Helge Ib Lydeking-Olsen, som er praktiserende læge og arbejder indenfor "Integreret Medicin", en sammenslutning af læger og alternative behandlere. Han skitserer fremtidsmuligheder for en helhedsorienteret kræftbehandling.
Hovedvægten i bogen er personlige beretninger fra 10 patienter, som jeg har interviewet. (Susanne Lindahl har dog selv skrevet sin historie.) Det drejer sig om 10 patienter, som efter almindelig lægelig logik burde være døde. Enten fordi de har sagt nej til den lægelige behandling, eller fordi deres prognose, selv om de har fået behandling, var ekstrem dårlig. I interviewsituationerne har jeg følt, det har været en stor fordel, at jeg selv kender sygdommen fra min egen krop. Alle beretningerne er godkendt af de interviewede.
Bogens sygehistorier gør ikke krav på nogen videnskabelig undersøgelse, men en række eksempler på patienter, der har trodset kræftstatistikkerne. Patienterne er ikke udvalgt efter lægevidenskabens principper om "randomisering" (lodtrækning) - de er en subjektiv del af virkeligheden.
Der ligger ikke noget systematisk research-arbejde bag kontakten til disse patienter. Flere kendte jeg gennem
Kræftforeningen Tidslerne, andre har jeg fået kontakt til gennem venners venner, og atter andre har jeg mødt "tilfældigt".
Et bedre research-arbejde kunne sandsynligvis have fremskaffet flere helt exceptionelle sygehistorier, men det har også været vores intention, at mere "almindelige" forløb med alternativ behandling skulle med. Forløb hvor der ikke er tale om en egentlig helbredelse, men om at holde sygdommen i skak.
Det har været vigtigt for os, at patienternes erfaringer med alternativ behandling kommer frem på både godt og ondt. Bogen skal nødigt være en ensidig lovprisning af alternativ behandling - for det er et broget marked med mange fælder, men også med en del meget dygtige behandlere.
Det har ikke været vores hensigt at reklamere for eller kritisere bestemte behandlingsformer. Derfor har vi undladt at bringe navne på behandlere. Kur- og kursussteder, som der findes så få af i Danmark, at en anonymisering vil være meningsløs, har vi dog omtalt ved navn. For patienter, som søger konkret hjælp, kan vi oplyse, at Kræftforeningen Tidslerne kan henvise til seriøse behandlere (adresse på foreningen bag i bogen).
Patienternes navne og sygehistorier er helt autentiske. Diagnoserne m.m. er kontrolleret ved journaloplysninger af Ulrik Dige, som også kommenterer de enkelte sygdomsforløb, og i relevante tilfælde har fået diagnosen gransket efter.
Ofte afviser lægerne "mirakelhistorier" med, at de pågældende patienter aldrig har haft kræft. Det er da også givet, at en del helbredelseshistorier, fx af kvinder med brystknuder, kan afvises med, at der ikke er en gyldig kræftdiagnose. Men i denne bogs sygehistorier er der altså kun tale om helt veldokumenterede diagnoser.
Vi vil gerne takke alle patienterne, som med stor åbenhed har villet dele deres erfaringer med andre gennem denne bog. Det er vores håb, at beretningerne kan give andre patienter mod, håb og inspiration til selv at gøre en aktiv indsats for deres helbredelse - men også at læger vil få indblik i, hvordan de "besværlige og ulydige" kræftpatienter tænker. Sygehistorierne illustrerer, at en del kræftpatienter ikke vil være viljesløse ofre i et behandlingssystem. De vil selv slås for at leve og nå til klarhed. Deres valg og erkendelser er med livet som indsats - og ingen kan læse deres beretninger uden at blive personligt berørt. Deres historier bør læses af alle, der mener at livet er umagen værd.
En "ondartet" sygdom
Kræft er en sygdom, de fleste mennesker kommer i kontakt med i løbet af livet. Den er omgivet af meget angst og mange mytedannelser. Det er den eneste sygdom, der har fået en moralsk betegnelse: Den er ondartet. Man kan så undre sig over, hvorfor andre syg¬domme med ligeså stor dødelighed, fx hjerte-kar sygdomme ikke er "ondartede".
Måske er det kræftens skjulte og snigende karakter, der skaber den store angst omkring den. En kræftsvulst kan vokse i flere år i kroppen, uden man mærker den - eller måske har man vage symptomer, som lægen fejltolker, fordi de ligner mere harmløse sygdomme. Når sygdommen bliver erkendt, har den måske allerede spredt sig i hele organismen. (Svulster, der ikke spreder sig og er ufarlige, fx bindevævsknuder i brystet, kaldes til gengæld godartede.) Sygdommen kan i de sene stadier være meget smertefuld, men nu om stunder er der mulighed for effektiv smertebehandling.
Mange går rundt og er bange for at have kræft, og de som har haft sygdommen kan aldrig vide, om de nu er helbredt, eller der stadig er kræft tilbage i kroppen. Det er sandsynligvis disse karaktertræk, der har givet kræft betegnelsen
ondartet.
Den etablerede lægelige kræftbehandling har taget konsekvensen af dette syn på sygdommen: Man uddriver det onde med det onde. Sygdommen bekæmpes med kirurgi, radioaktiv stråling og cellegifte. Behandlinger som ofte har en så ødelæggende effekt på hele organismen, at mange mennesker føler, når de har fået diagnosen kræft, at de står over for et valg mellem at dø af sygdommen eller at dø af behandlingen.
Grundtanken i den traditionelle kræftforskning og behandling er, at sygdommen opstår som en tilfældig fejl i cellen og breder sig, ved at de syge celler deler sig. Det gælder derfor om for enhver pris at udrydde disse celler. Hele kræftforskningen (med minimale undtagelser) er fokuseret på cellens struktur, fysiologi og biokemiske processer.
Et andet syn på kræft, som ligger til grund for denne bog, er, at godt nok består den menneskelige organisme af celler, men mennesket er en overordnet helhed. Det er ikke cellerne, der i deres vækst bestemmer over den samlede organisme, men organismen, der styrer cellerne og bestemmer deres funktion. I vores forståelse er mennesket ikke blot en meget kompliceret og genial sammensætning af celler, men en helhed af krop, psyke og sjæl. Det er kun sproget, forklaringen, der opspliuer helheden i disse tre størrelser. Helheden er i princippet udelelig, og mennesket fungerer som denne helhed i et kompliceret samspil.
Dette syn på mennesket giver også et andet syn på sygdom, i denne sammenhæng kræft. De syge celler bliver i denne forståelse kun et symptom på, at der er noget galt i helheden. Cellerne, svulsten, bliver ikke til sygdommens årsag, men til et symptom på en ubalance i hele mennesket.
At se kræften på denne måde giver også andre behandlingsmuligheder. Det kan i de fleste tilfælde stadig være meningsfuldt at behandle symptomet, svulsten, men årsagen til, at svulsten opstod, må også behandles, og her kan årsagen måske findes "uden for" den fysiske krop - i helheden: i menneskets måde at forholde sig til sig selv, sine omgivelser og tilværelsen i det hele taget.
Vi ser kræft som en multifaktoriel sygdom, en sygdom med årsager på mange planer: fysisk, genetisk, miljømæssigt, psykisk, socialt og sjæleligt. Derfor må en effektiv kræftbehandling arbejde på flere planer. En helbredelsesproces er således individuel, langvarig og svær.
***
