Moster og niece

Beas indlæg om tabet af sin elskede moster har sat mange tanker i gang hos mig.

Jeg har også sådan en højtelsket moster - en moster som jeg i mine unge år var mere fortrolig med end min egen mor. Den dag i dag er der et helt særligt bånd mellem hende og mig. Måske fordi jeg er hendes første niece, og måske, fordi hun aldrig selv har kunnet få børn. Min moster og onkel har dog en adopteret datter.

Det var min moster, der fortalte mig, hvordan det var at blive voksen. Det var hende, der tog mig med i biografen som 14-årig for at se filmen "Ung Leg". Jeg husker, min mor var meget fortørnet, da der i filmen blev vist en fødsel! Ak ja, heldigvis er de tider da forbi, hvor unge piger selv skulle finde ud af livets mysterier!

Det var hende, der forærede mig en luksusbarnevogn, da jeg ventede mit første barn, og det var hende, der gav mig en smuk guldhalskæde i barselsgave - en halskæde, som jeg har båret siden, og det er nu snart 47 år.

Desværre mister jeg også snart min moster. Hun er alvorligt syg af kræft og har frabedt sig både kemo og strålebehandling. Lige nu har hun det efter omstændighederne godt, men det er en stakket frist, og snart må jeg også tage afsked med hende.

Det vil også for mig være et bånd, der bliver revet over. Min moster fylder 80 i april. Forhåbentlig når hun det.

Jeg synes tit, jeg hører om helt specielle moster/niece forhold. Er der nogen, der har en forklaring på det?

Knus, Anne :smi055

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anne

Jeg synes tit, jeg hører om helt specielle moster/niece forhold. Er der nogen, der har en forklaring på det?

Knus, Anne :smi055

---

Kære Anne :smt058

Jeg går og funderer over, det du skriver med at mange har et dejligt og kærligt forhold til deres moster. Jeg kan endnu ikke se en sammenhæng som er en rød tråd i alle moster niece forhold. Tænker lige lidt mere på det og er spændt på om der kommer et bud fra en af i andre herinde?

Jeg føler med dig Anne, for det er et stort savn, når en vi holder af, bare sådan forsvinder for evigt. Det er en forandring i vores liv og vi skal lære at leve med det på den bedste måde. Jeg fortæller mig selv gentagne gange at jeg har været heldig at have en moster der holdt af mig, og jeg prøver at leve videre med hende indeni. Hun var en livsklog kvinde og hun har lært mig meget. Moster tænkte over tingene og havde den opfattelse, at vi skulle se et menneske eller en sag fra flere vinkler.

Nu håber jeg bare at din moster får en værdig " sidste tid". Jeg ved, at ved at fra vælge Kemo og stråler, kan få en længere periode efter der er konstateret kræft. En af vores venner gjorde det samme. Han fik mellem tre og fire år at leve i, efter at han havde fået diagnosen " kræft". Håber altså din moster får lov at holde sin 80 års fødselsdag!

Skriv lidt om det Anne. Det er rart med lidt " mostersnak". Du og jeg står jo med den samme problemstilling, som vi kan vende med hinanden og de andre herinde. Det er fordelen ved at vi har hinanden.

Vi ses. :august1

Knus Bea :smi001