Zink - for sundhed mod sygdom

Libri

Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net

Zink - for sundhed - mod sygdom
Af Erik Kirchheiner


Udgivet i 1998 på forlaget Sund og Rask
64 sider
ISBN: 87-89105-59-1

Zink_Kirchheiner.jpg


Om bogen:
Zink er et metal, men det er også et livsvigtigt grundstof. De 2½ gram (2.500.000 mcg/µg /red.) zink, vores organisme indeholder, er ansvarlig for hundredevis af livsnødvendige biokemiske funktioner. Forsvinder de 2½ gram zink, er man død! Og blot en lille zinkmangel kan medføre talrige lidelser - mentale og fysiske.

Zinkmangel kan slukke for vores hukommelse, vor indlæringsevne, vort forsvar mod sygdomme, vor mentale balance og vor evne til at blive helbredt af sygdom. Zinkmangel er ofte hovedårsagen til hud- og øjenproblemer, til diabetes og lavt blodsukker, til hæmmet udvikling hos børn og unge, og til senilitet hos ældre, til spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, til hyperaktivitet og afhængighedsproblemer som alkoholisme, til tungmetalforgiftning, hjerte- og kredsløbsforstyrrelser samt talrige andre helseproblemer.

Skønt zinkmangel er et vidt udbredt problem i Danmark og andre lande med vestlig livsstil, og skønt zinkmangel let kan erkendes ved hjælp af en simpel, billig test, er der praktisk talt ingen læger i Danmark, der undersøger deres patienter for zinkmangel, endsige behandler dem for denne fundamentale lidelse.

Resultatet er, at zinkmangel er blevet et af tidens dominerende, og næsten helt fortiede sundhedsproblemer.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord
  1. Zinkmangel - den usynlige dræber
  2. Hvad er zink?
  3. Der skal være zink i alle celler!
  4. Hvorfor mangler vi zink?
  5. Fibre og fytin stjæler zink
  6. Hvor meget zink har vi brug for?
  7. Zinkmangel og sårheling
  8. Zinkmangel og hudproblemer
  9. Zinkmangel og øjenproblemer
  10. Zinkmangel og sexproblemer
  11. Zinkmangel og forkølelser
  12. Zinkmangel og immunsvigt
  13. Zinkmangel, børn, ungdom og udvikling
  14. Zinkmangel og blodsukkerbalancen
    - Lavt blodsukker
    - Diabetes
  15. Zinkmangel, alkoholisme og andre afhængighedsproblemer
  16. Zinkmangel og mentale problemer
    - Hyperaktivitet
    - Anoreksi og bulimi
  17. Orthomolekylær behandling og cellulær økologi
  18. Zinkmangel og cancer
  19. Zinkmangel, kobberbalance og kadmium-forgiftning
  20. Zink, biokemisk samvirke og vitamin A
  21. Zinkmangel og de lægekonventionelle blindgyder
    - Uddannelsessvigt og fordomme
    - Vildledning og vejledning
  22. Zink - hvorfra og hvordan?
    - Kost

    - Tilskud
  23. Zinktest
  24. Ordforklaring
  25. Stikordsregister
  26. Noter og Litteraturhenvisninger
 
Forord til bogen "Zink - for sundhed - mod sygdom"


Zink - for sundhed - mod sygdom
Af Erik Kirchheiner


Zink_Kirchheiner_m.jpg


Udgivet i 1998 på forlaget Sund og Rask
64 sider
ISBN: 87-89105-59-1

Forord

Har din læge nogensinde fortalt dig, at din sygdom eller dit helseproblem kan skyldes zinkmangel? At dine gentagne infektioner, dine hudproblemer eller dårlige øjne, dit skinnebenssår og dine kolde hænder og fødder kan komme af mangel på zink?

Har han - eller hun - nogensinde foreslået, at du skal tage en simpel test for zinkmangel for at afgøre, om den kan være årsagen til dine helseproblemer?

Har din læge på noget tidspunkt foreslået dig, at du burde indtage et helsekosttilskud med tilstrækkeligt indhold af zink for at forebygge eller helbrede alvorlige degenerative og almindeligt udbredte sygdomme?

Sandsynligvis ikke! - Hvorfor er disse spørgsmål så væsentlige?

De er væsentlige, fordi en lang række af de fremherskende helseproblemer og sygdomme i vor tid skyldes simpel zinkmangel. Ethvert voksent velfungerende menneske indeholder cirka 2,5 gram zink - svarende til en theskefuld. Hvis du mangler denne theskefuld zink er du — død! De 2,5 gram zink er fordelt på organismens cirka 26 trillioner celler. For alle cellerne skal nemlig hver have deres eget zink. De celler, der ikke får noget zink - dør!

Med andre ord: Zink er livsvigtig for hver eneste celle i vor krop - og dermed for os. For hver enkelt af os har det kun så godt, som vore celler har det. Nogle af os har al den zink, vi har brug for. Men så heldige er desværre kun de allerfærreste. Nogle har ikke helt nok, de allerfleste har helt afgjort alt for lidt, og alt for mange har en så alvorlig zinkmangel, at den - ubehandlet - før eller senere vil slå dem ihjel.

Næsten alle danskere lider af zinkmangel, og det har de tilfælles med størstedelen af befolkningen i nutidens industrisamfund.

Denne situation forårsager en syndflod af sygdomme. Da lægerne ikke er uddannede til at behandle disse lidelser ud fra deres årsag, behandler de i stedet med mediciner. Det forhaler lidelserne, forvolder medicinforgiftning og helbreder ikke sygdommene. En af de -mange! - store blinde pletter i det konventionelle behandlingssystem er zinkmangel. Denne lille bog er en afsløring og en håndsrækning til den, der selv vil tackle problemet.

Problemet er både gigantisk og ganske lille. Det er blevet gigantisk af at have været næsten totalt negligeret, så det dækket af uvidenhedens og dovenskabens mørke har fået lov til at vokse til sit nuværende kolossale omfang. Men samtidig er problemet ganske lille, fordi afsløringen af dets eksistens og løsningen på det drejer sig om simple, billige metoder. Her er der et gigantisk folkesundhedsproblem, der - til en afveksling - ikke kræver millioninvesteringer i forskning, uddannelser, omstrukturering og udvidelser. Enhver behandler - naturlæge, biopat, heilpraktiker, ernæringsterapeut, zoneterapeut, kinesiolog, ja, og så selvfølgelig enhver læge - har sin zinktest på bordet foran sig, tester hver eneste patient, han eller hun modtager, og behandler efter resultatet.

Ikke blot er dette lavteknologisk, simpelt, ufarlig og billigt redskab. Det vil også afsløre en af sundhedsvæsenets mest kostbare brølere: Den konsekvente ignorering af vort basale biokemiske behov for zink. Og ved at bekæmpe denne miljøkatastrofe vil man ikke blot lindre svære lidelser, men også spare enorme summer på senere helt undgåelig sygdomsbehandling.


Erik Kirchheiner
 
1. Zinkmangel - den usynlige dræber


1. Zinkmangel - den usynlige dræber

Hvis man har en af de følgende lidelser eller symptomer, er det muligt og faktisk særdeles sandsynligt, at man lider af mere eller mindre udpræget zinkmangel:

  • Appetitsvigt og spiseforstyrrelser, svigtende smagsevne og lugtesans, anoreksi og bulimi, pica
  • Blodsukkerproblemer - hypoglykæmi (lavt blodsukker) og hyperglykæmi (diabetes), alkoholisme
  • Depressioner og andre mentale forstyrrelser, svigtende indlærings- og koncentrationsevne, svigtende hukommelse, hyperaktivitet - især hos børn, apati, forvrænget virkelighedsopfattelse, hallucinationer, epilepsi, senil sindsforvirring
  • Hudproblemer - eksem, acne, psoriasis, strækmærker
  • Hyppige eller kroniske infektioner, bihulebetændelse, mellemørebetændelse
  • Hæmmet vækst og kønslig udvikling, dværgvækst, ledsmerter, ledegigt, cancer og leukæmi [1][2][3][4][5][6][7][12][15]
  • Højt blodcholesterol og serumfedt, blodmangel
  • Hårtab, hvide pletter på neglene, skøre negle, forsinket sårheling, skinnebenssår, blødninger
  • Nedsat kønsdrift og seksuel udvikling, kirtelsvigt, PMS og menstruelle problemer, frigiditet, prostataproblemer, svangerskabskvalme, -forgiftning og andre graviditetsproblemer
  • Overdreven svedafsondring og ubehagelig svedlugt
  • Svigtende blodkredsløb, åreforkalkning, kolde hænder og fødder, højt blodtryk
  • Synsproblemer, natteblindhed, hornhindeløsning, grå stær, makulær øjendegeneration
  • Tyktarmsbetændelse - cøliaki, colitis, Crohns sygdom, diarré
  • Ufrugtbarhed og abort, impotens, dårlig sædkvalitet

Zinkmangel kan også iagttages ved brandskader, kirurgisk traume, Alzheimers sygdom, almen senilitet, ordblindhed, Parkinsons sygdom og åreforkalkning. Akrodermatitis enteropatica er en arvelig lidelse, der var dødelig indtil man lærte at behandle den med zink i terapeutiske doseringer [4].

Zinkmangel er ikke nødvendigvis altid den afgørende eller eneste faktor, der medfører visse af de forstyrrelser og lidelser, der her er opregnet. Men meget ofte er zinkmangel hovedfaktoren og samtidig den mangel, der sætter lavinen af andre funktionssvigt i skred.

Konsekvensen er, at zinkmangel ofte i realiteten bliver hovedårsagen til et stort og meget forskelligartet antal lidelser, der samlet kan medføre fatale sygdomme og død. At fjerne zink fra organismen er at tage et centralt tandhjul ud af et stort og kompliceret urværk. Konsekvensen er, at resten af værket gradvis svigter og hele urværket holder op at fungere [8].


  • [1] Pfeiffer; Carl C; Mental and Elemental Nutrients; Keats Publ. Inc., 1975, IBN 0-87983-1 14-8.
  • [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
  • [3] Prasad, A.S. & al; Experimenlal Zinc Deficiency in Humans; Annals of Internal Medicine; 86; 483; 1978;
  • [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Efl'ects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
  • [5] Hendler; Sheldon Saul; The Doctor's Vitamin and Mineral Encyclopedia; Fireside Book, Simon and Schuster, 1991, ISBN 0-671-66784-X
  • [6] Dilling; Henrik; Klar besked om vitaminer og mineraler; Aschehoug, 1996; ISBN 87 ll-12121-l
  • [7] Flytlie; Knut T.; Vitaminrevolutionen; L & R Fakta, 1998, ISBN 87-614-0043-2.
  • [8] Prasad, A.S.; Zinc Metabolism; Thomas; Springfield; 1966.
  • [12] Moynahan, E.J,; Zinc Deficiency and Disturbances of Mood and Visual Behaviour; Lancet, i, 91, 1976.
  • [15] Hhenkin, R.I.; Disorders of Taste and Smell; Journal of the American Medical Association; 218; 1946; 1971
 
2. Hvad er zink?


2. Hvad er zink?

Zink er selvfølgelig et metal. Det ved vi alle. Men alligevel er det værd at grave lidt dybere i emnet. Som alle andre metaller er zink et grundstof. Det vil sige, at det hører til blandt de i praksis knap 100 uforanderlige substanser, som hele vor fysiske verden er opbygget af. Disse stoffer kan vi ikke danne, omdanne eller nedbryde undtagen ved brug af atomkraft [75]. Derfor har vi netop så stor en mængde af dem i vor organisme, som vi har indtaget og endnu ikke udskilt - hverken mere eller mindre. Nogle grundstoffer er livsnødvendige, og vi ved alle, at disse i første række er ilt, brint, kul, svovl og fosfor. Men mange andre grundstoffer er også livsvigtige. Det gælder som sagt zink, og desuden for eksempel kalcium, jern, jod, magnesium, krom, selén plus mange flere. Når vi taler om ernæring og kropsbehov kalder vi - med et lidt uheldigt udtryk - disse grundstoffer for mineralerne [40].

Mens disse grundstoffer er livsnødvendige, er andre - som for eksempel kadmium og kviksølv - giftige. Ikke så få - for eksempel kobber, selén og jern - er begge dele, afhængig af hvor store mængder vi indtager. I små mængder er de uundværlige; men i større mængder kan de være farlige.

Alle grundstofferne kan opstilles i et skema, der begynder med det letteste grundstof - nemlig brint - og slutter med de tungeste - heriblandt uran. Ud af skemaet kan den trænede forsker læse forbløffende meget om hvert enkelt grundstofs egenskaber - for eksempel dets vægt, dets evne til at knytte sig til andre grundstoffer i kemiske forbindelser og dets adfærd indenfor disse ofte store og komplicerede molekyler. Dette skema kaldes Det Periodiske System. Zink - forkortet til Zn - er grundstof nummer 30 i Det Periodiske System [24].

I den menneskelige og andre levende organismer optræder zink imidlertid ikke som det nøgne metal eller grundstof. Her findes det, som overalt i naturen, i biologisk kompatible biokemiske forbindelser, og i vor føde og vor organisme især som organiske salte, det vil sige zink knyttet til biologisk aktive syrer, som for eksempel aminosyrer. Det er på denne form og i denne biologiske indpakning at vor organisme kan acceptere indtagelsen af zink og er i stand til at udnytte grundstoffet. Det er derfor også sådanne zinkforbindelser i vor føde, som vi er i stand til at optage og udnytte.

I vor mad er de rigeste kilder til zink at finde i østers, fisk, plantefrø, hvedekim, løg, ahornsirup, kød, champignon, ølgær, mælk, fuldkorn, nødder, ærter, gulerødder, lever og visse grønsager [40].


  • [24] Schroeder, Henry A.; The Trace Elements and Man; Devin-Adair Comp. 1973; pp. 98, 112, 149;
  • [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
  • [75] Det har dog også været hævdet, at biologisk ændring af grundstofferne forekommer i naturen; men denne opfattelse accepteres ikke i ortodokse videnskabelige kredse. Se: Kervran; Louis C; Biological Transmutations, Swan House Publishing Co., 1972, ISBN 0-913010-02-2
 
3. Der skal være zink i alle celler!


3. Der skal være zink i alle celler!

Zink har over 300 erkendte funktioner i kroppen, hvoraf mere end 200 knytter sig direkte til enzymfunktioner [4]. Men alle disse funktioner er altså kun dem, som vi har erkendt. Der er helt sikkert mange andre, som vi endnu ikke kender til.

Alle de kendte funktioner er nøglefunktioner, uden hvilke vi i det lange løb ikke kan opretholde livet.

Zink er af afgørende betydning for vor energiproduktion. Al den energi vi bruger i vort centralnervesystem - cirka 20% - og meget mere, der stammer fra vor indtagelse af stivelse og anden sukkerholdig føde, fedt og protein, fremstilles ved hjælp af organismens forbrænding af druesukker, også kaldet glukose.

Celledeling er den centrale funktion, der sikrer vor udvikling fra fosterlivet fremover, vor opvækst og livet igennem vor regeneration af udslidt væv, vor sårheling og vort sygdomsforsvar. Celledeling af sunde celler, også kaldet mitose, er helt afhængig af tilstedeværelsen af zink. Derfor fører zinkmangel til hæmmet vækst, forsinket eller nedsat kønslig og mental udvikling og svækket immunforsvar.

Enhver levende celle har sin individuelle eksistens, afgrænset fra omverdenen af sin cellevæg, men er samtidig også afhængig af kommunikation med omverdenen gennem den samme cellevæg. Cellevæggen er som en grænseovergang, bevogtet og kontrolleret. Den overvåger at intet farligt passerer ind i cellen, at uønskede substanser bortvises og kun nyttige får adgang. Dens overvågning fungerer fortræffeligt, så længe den består af de rette substanser. Mangler eller forvanskes substanserne, svigter overvågningen.

For eksempel har cellevæggen brug for zink for at kunne fungere; men hvis zink mangler, bliver det ofte det forgiftende metal kadmium, der sniger sig ind på dets plads. Det nedbryder cellevæggens funktion og forårsager blandt andet, at forkerte substanser får lov til at passere ind og ud gennem cellevæggen. Frie radikaler får da adgang til at angribe cellens arvemasse, DNA, og det kan ved fornyet celledeling føre til abnorme celler og dermed faktisk til cancer. Organismen har et naturligt beredskab, der reparerer skadet DNA; men det fungerer også kun takket være zink, og det blokeres af kadmium og andre skadelige faktorer som for eksempel jern og kviksølv [1][2][8][40].


  • [1] Peiffer; Carl C; Mental and Elemental Nutrients; Keats Publ. Inc., 1975, IBN 0-87983-1 14-8.
  • [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
  • [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Effects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
  • [8] Prasad, A.S.; Zinc Metabolism; Thomas; Springfield; 1966.
  • [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
 
4. Hvorfor mangler vi zink?


4. Hvorfor mangler vi zink?

Praktisk talt alle „civiliserede" mennesker mangler zink. Denne mangel kan afsløres ved en simpel billig test! Men herom senere.

Med „civiliseret" mener vi her, at individet lever i de moderne industrisamfund, som efterhånden har bredt sig over store del af kloden, og lever på de vilkår, der hersker i disse samfund med hensyn til mad og drikke, kostvaner, livsstil og andre beslægtede forhold, som for eksempel forurening og forvanskning af det oprindelige miljø.

Hvorfor mangler „civiliserede" mennesker zink?

Fordi der ikke er tilstrækkelig zink i vore levnedsmidler. Og kun gennem føde og drikke kan vi få den nødvendige zink. Med mindre vi tager kosttilskud! Mere herom senere.

Moderne dyrkningsmetoder - med kunstgødning og sprøjtemidler -og industriel forarbejdning af fødevarer gør vor mad ekstremt zinkfattig. Samtidig øger vort overforbrug af sukker, andre simple kulhydrater, alkohol og mediciner også vort behov for zink [2].

Zink fra planteføde optages betydeligt dårligere end animalsk zink. Visse moderne helsebestræbelser - mere fiber, mindre kød, flere kornprodukter - kan derfor forværre situationen ved yderligere at nedsætte zinkindtagelsen og samtidig binde og blokere den smule zink, der er tilbage i føden.

Konsekvent veganisme eller vegetarianisme kan således forværre zinkmangel, og det samme kan dårlig fordøjelse, diarré, infektionssygdomme, rygning og alkohol, p-piller, medicin-forgiftning, hydraziner, B-vitaminmangel - især mangel på vitamin B-6 - samt krævende sex og hård fysisk træning - for eksempel konkurrencesport. Også tropeklima, sauna og andre forhold, der er sveddrivende, gør at vi taber zink - nemlig gennem sveden.

Mange har den opfattelse, at man kan skaffe sig tilstrækkeligt af alle nødvendige mineraler gennem normal god kost. Det er der også mange såkaldte eksperter, der hævder. Men der er faktisk slet intet videnskabeligt belæg for denne opfattelse - tværtimod! Og så er spørgsmålet jo i øvrigt også, hvad den enkelte egentlig opfatter som normal sund kost. Karakteristisk er det, at de fleste danskere sjældent eller aldrig spiser de fødevarer - østers, ølgær, lever, rejer, nyrer, sardiner, hjerne, brisler, øjne og krabber - der er virkeligt rige på zink.

Den meget omfattende zinkmangel i vore dage viser sig også at skyldes, at en lang række sprøjtemidler og andre forurenende kemikalier blokerer for administrationen af zink. Fosfater samt EDTA (anvendt i produktionen af mikronæringsstofgødninger/red.) reducerer yderligere zinkoptagelsen [40][76].


  • [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
  • [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
  • [76] Gaby; Alan: The Doctor's Guide to Vitamin B6; Rodale Press, Emmaus, Pennsylvania, 1984, ISBN 0-87857-516-2
 
5. Fibre og fytin stjæler zink


5. Fibre og fytin stjæler zink

Og endelig er der endnu en meget væsentlig faktor. Kornfibre - som klid og lignende - er notorisk rige på fytinsyre. Fytinsyre binder både kalcium, magnesium, zink, jern og et stort antal spormineraler [39][40]. Tidligere var den en medvirkende faktor sammen med D-vitamin-mangel til rakitis - „engelsk syge" - der fik dette navn, fordi fattige engelske børn i provinsen undertiden levede næsten udelukkende af den fytinrige havre, og derfor fik kalkmangel og knoglesvækkelse.

Dette er værd at huske, især når man for ikke længe siden var vidne til en særlig havrebølge, hvis fortalere udbasunerede, at havrefibre var det eneste effektive middel mod forhøjet blodkolesterol - hvilket i øvrigt slet ikke er korrekt. Da ældre jo som bekendt ofte lider af knogleskørhed, er det nok ikke ligefrem anbefalelsesværdigt at fylde dem med fytinholdig havre, der yderligere stjæler kalk fra kroppen.

Fra det østlige Iran kender man nogle af de alvorligste registrerede generelle zinkmangler forårsaget delvis af fytinforgiftning, og tilfælde af blodmangel er også registreret, når fytinet går ind og berøver kroppens jern [4].

Det er i det hele taget forbløffende, at man i den seneste tid har forbigået dette forhold, der optog en tidligere generation af ernæringsfolk så alvorligt - og med god grund. Ikke alene fiberbølgens fortalere, men alle lovprisere af klid, kim og fuldkorn, der startede længe før den egentlige fiberbølge skyllede frem, synes at have overset dette centrale forhold.

Selv professionelle behandlere, der hæmningsløst anbefaler alle former for helsefibre - også til ældre - er sjældent klar over, at de herved ofte mangedobler patientens indtagelse af fytiner. Cornflakes og franskbrød indeholder henholdsvis 60 og 90 mg fytinsyre per 100 gr; men klidholdige fuldkornsprodukter kan komme helt op på 2200 mg per 100 g! Normalt regner man med, at en fytin/zink balance i gennemsnit ikke bør overstige 15:1. Med 2200 mg fytinsyre i 100 gr fuldkorn, vil man i snit - afhængig af dyrkningsmetode og kornets oprindelige zinkindhold - kunne forvente en balance på 60:1. Det er 300% mere fytin end det tålelige [40]!

Nuvel, - fytinsyren nedbrydes ved maltning, enzym- eller varmebehandling. Så hvis man koger sin egen havregrød og bager sit eget fuldkornsbrød, og holder sig til det, så har man ingen problemer der. Men er de kornfibre, der kommer på markedet altid fra maltet, enzym- eller varmebehandlet korn? Det er ikke altid muligt at få oplyst, og meget tyder på, at det ofte ikke er tilfældet.

Oxalsyre er vidt udbredt i planteverdenen. Den findes for eksempel i rabarber og spinat. Den stjæler også zink og andre mineraler; men da vor indtagelse af oxalsyreholdige planter ikke er særligt stor og regelmæssig udgør den ikke en risikofaktor af samme størrelsesorden som fytin.


  • [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Efl'ects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
  • [39] Davies, Stephen, & Stewart, Alan; Nutritional Medicine; Pan Books, 1987; ISBN 0-330 -28833-4, p. 131;
    [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
 
6. Hvor meget zink har vi brug for?


6. Hvor meget zink har vi brug for?

Der findes ikke noget enkelt, præcist og endegyldigt dækkende svar på det spørgsmål. Blandt andet fordi behov afhænger af så mange forhold - kost, klima, stress, arv og talrige andre individuelle faktorer som alder, køn, helsetilstand med mere. Så selv de bedste beregninger kan kun blive gennemsnitlige og måske for den enkelte, endda ikke engang tilnærmelsesvist korrekte.

Den beregningsstandard vi oftest støder på - hos lægen, i populære artikler og på helsekost-etiketten - er den Anbefalede Daglige Tilførsel - almindeligvis forkortet til ADT. Hvad er beregningsgrundlaget for denne ADT?

ADT har sin oprindelse i USA, hvor man efter 2. verdenskrig formulerede en række værdier for vitaminer og mineraler, som skulle sikre, at større befolkningsgrupper ikke kom til at lide af svære mangelsygdomme. Disse værdier betegnede man RDA - Recommended Dietary (eller Daily) Allowance - og ADT-værdier er selv i vore dage stort set kopier af de amerikanske RDA og altså nærmest udtryk for en minimal sikkerhedsmargen, i hvert fald slet ikke udtryk for optimale tilførsler, der tilgodeser alle behov.

De er således heller ikke udtryk for den enkelte persons ofte meget individuelle biologiske behov og slet ikke heller de ekstra nutrientkrav, der opstår på grund af sygdom og anden svækkelse, stress, miljøforgiftning, fejlernæring og de mange andre faktorer, vi allerede har nævnt [66].

Eller sagt på en anden måde: RDA/ADT er ikke en standard, der angiver de mængdeforhold, der får den enkelte organisme/person til at fungere på højeste plan, yder effektiv beskyttelse mod sygdomme, beskytter mod stress og forurening og giver en høj immunreaktionsevne (modstandskraft/red.).

Det er heller ikke en standard, der individuelt garanterer den syge, den ældre, den medicinforgiftede, den arveligt belastede, den rekonvalescente (efter nylig overstået sygdom/red.), alkoholikeren eller narkomanen, den overtrætte husmor, det adfærdsvanskelige barn eller - snart sagt - hvem som helst, der har et biokemisk problem - at de sikres de nødvendige vitaminer og mineraler!

Det er derfor fuldstændig uvidenskabeligt, grotesk og tæt på at være kriminelt, når RDA/ADT bruges som opslagstabel til at begrænse patientens indtagelse af nutrienter eller benyttes som en benhård standard for, hvad hvem som helst må få af dette eller hint.

Men det er netop den måde RDA/ADT ofte bruges i lægens konsultationsværelse og på apoteket, hvor man rask væk vildleder folk, skræmmer dem fra vid og sans med ammestuehistorier om vitamin-og mineralforgiftninger og i det hele taget maler fanden på væggen.

At denne misvisende og altid misbrugte RDA/ADT er den eneste officielle standard, som offentligheden som regel bliver bekendt med - nemlig på etiketterne, når de køber kosttilskud - er selvfølgelig faldet mange for brystet, både her og i udlandet. I RDA'ens hjemland, USA, er der forskere, der har prøvet at gøre noget ved sagen. De har opstillet og forsøgt at indføre deres egen standard, som de kalder ODA = Optimal Dietary/Daily Allowances. Det kan vi oversætte til dansk som ODT = Optimal Daglig Tilførsel.

ODT er et forsøg på at skabe en gennemsnitlig standard for, hvad folk bør indtage, ikke for lige netop at slæbe sig fra at blive dødssyg af en eller anden alvorlig mangelsygdom, men for at kunne fungere rimeligt effektivt, være rimeligt beskyttet mod mangelfølger, og i stand til at modstå smitte, stress samt en vis grad af forurening og forgiftning, uden at bukke under. Bemærk, at heller ikke ODT er udtryk for individuelle behov, eller for behovet hos dem, der er meget syge, gamle, arveligt belastede eller på anden måde har specielle behov. Men ODT i det mindste er en langt bedre generel vejleder end ADT [73].

For de syge, de svækkede, de arveligt belastede, de forgiftede, og de kronisk fejlernærede har vi behov for andre standarder. Her taler vi nemlig om egentlig nutrient-behandling. Her bruger man ikke blot de gængse daglige kosttilskudsværdier, her bruger man tilmed ofte mere end ODT, fordi her bruger man nemlig terapeutiske doseringer [47][77].

Disse betragtninger gælder i princippet for alle nutrienter - altså vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer, aminosyrer og lignende. Hvad betyder dette så specifikt, når vi taler om værdierne for zink?

RDA for mænd i alderen 19 til 50 er blevet sat til 15 mg per dag og for kvinder i samme aldersgruppe til 12 mg per dag, for gravide dog 15 mg og for ammende 16 til 19 mg. RDA for småbørn er 5 mg og børn indtil 11 år 10 mg. I betragtning af, hvor lave disse værdier er, er det chokerende, når videnskabelige undersøgelser viser, at folk i gennemsnit får zink svarende til kun en til to tredjedele af RDA [38] ! Det vil sige, at visse grupper får langt mindre. Disse tal gælder for USA, men afviger næppe meget fra forholdende i Nordeuropa.

En foreslået ODT (optimal daglig tilførsel/red.) beløber sig til mellem 22.5 og 50 mg for voksne og børn over 4 år. Terapeutiske doseringer, som de fremgår af mange forskellige behandlingsprogrammer, bevæger sig fra 20 mg til 100 mg daglig.

Disse værdier drejer sig selvfølgelig om den samlede daglige indtagelse - altså kostværdier plus eventuelle kosttilskud. Og når vi taler om kosttilskud er det meget væsentligt at understrege, at zink ikke bør gives alene, men som del af et samlet vitamin/mineral-kosttilskud. Som alle andre nutrienter indgår zink i et kompliceret samspil med praktisk talt alle de andre nutrienter. Ingen af disse er solister. Solister findes simpelthen ikke i den biokemiske opera.

Alle nutrienter har hver deres rolle, store som små, og hvis nogen svigter sin rolle eller tilraner sig en rolle af meget større omfang end planlagt, kommer hele forestillingen ud af helsebringende balance. Derfor, når vi taler om kosttilskud og terapeutiske nutrienter, kalder vi det samvirkende ernæringsterapi for at pointere, at denne synergi, dette samspil mellem nutrienter altid skal overholdes.

Når det handler om zink, drejer dette samspil sig for eksempel i første række om forholdet til kobber, som vi allerede har været inde på, men også balancen til selén og andre mineraler er væsentlig. Hvis store mængder solozink tilføres, vil både kobber og selén fortrænges, og det kan - især ved visse alvorlige sygdomme som for eksempel cancer - få svære konsekvenser.

Derfor giver man i første række zink som del af et generelt vitamin/ mineral-kosttilskud og derefter - hvis der yderligere er behov for det - ekstra zink [58] - dog ikke ude af trit med de samtidigt tilførte mængder af kobber [59] og selén [59].


  • [38] Quillin, Patrick; Healing Nulrients; Vintage Books, Random House, New York; 1989, ISBN 0-679-27187-8.
  • [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
  • [58] Russel; Percy, & WILLIAMS; Anita,: The Nutrition and Health Dictionary. Chapman & Hall, 1995,ISBN 0-412-98991-3
  • [59] Hoffer; A.; The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. 1, 1995
  • [66] National Research Council: Recommended Dietary Allowances; 10th ed.; National Academy Press; Washington D.C., 1989.
  • [73] Lieberman, Shari & Bruning, Nancy; The Real Vitamin & Mineral Book - Going beyond the RDA for Optimum Health; Avery Publ. Group; 1990, ISBN 0-89529-449-4
  • [77] Werbach, Melvyn R.: Nutritional Influences on Illness - A Sourcebook of Clinical Research; Thorsons; 1989; ISBN 0-7225-1726-2
 
7. Sårheling, 8. Hudproblemer, 9. Øjenproblemer


7. Zinkmangel og sårheling

Zink er en væsentlig faktor ved sårheling. Patienter efter kirurgiske indgreb, trafikulykker med kødsår eller andre vævsbeskadigelser heler ofte dobbelt så hurtigt som normalt, såfremt de indtager et massivt ekstra tilskud zink som del af deres basale vitamin/mineral-kosttilskud.

Zinksalve er et velkendt gammelt og effektivt håndkøbsmiddel til behandling at sår, brandsår og hudproblemer som for eksempel acne og skinnebenssår. Undersøgelser viser, at zinken fra salven trænger ned i det angrebne område og udbedrer den lokale zinkmangel. Kirurgisk indgreb, brandsår, frakturer og sårskader forårsager chok, der tapper kroppens zinkressourcer og får organismen til at udskille zink gennem urinen. Hvis man hurtigt kompenserede for denne tilstand med zinktilskud, kunne mange komplikationer undgås og sygdomsforløb forkortes.


8. Zinkmangel og hudproblemer

Zinkmangel fører til hudlidelser. Mange hudlidelser har som årsag eller medvirkende faktor en zinkmangel. Utilstrækkelig indtagelse af zink forsinker helbredelsen af disse lidelser.

Hos børn med eksem har man iagttaget meget lave zinkværdier i blodplasma [41][42]. Ved behandling af sådanne tilfælde med 50 mg zink 3 gange daglig plus andet basalt kosttilskud, oplevede man fuld remission for næsten hele gruppen på 40 patienter efter 3 til 8 måneders behandling [43].

Tendensen i disse resultater kan også iagttages i andre undersøgelser og svarer ligeledes til mange behandleres kliniske erfaring ikke blot ved eksem, men også kroniske sår, som for eksempel skinnebenssår og tilmed åreknuder. Her fandt man også ofte nedsatte zinkværdier i blodplasmaet [43].

Acne, en hudlidelse, der er vanskelig at behandle, fremviser et mønster af mangler, hvoraf zink kun udgør én.

Mangelfaktorer ved acne og andre hudlidelser er også de flerumættede fedtsyrer, vitamin E og andre faktorer. Disse nutrienter arbejder sammen med zink. Zinkmanglen kan her ofte konstateres i plasma, hår, negle og i huden selv [45][46]. Især vitamin B-5 (pantothensyre) er på det seneste kommet i fokus ved behandlingen af acne [47][69].


8. Zinkmangel og øjenproblemer

Øjet er et af de organer, der hos det normale sunde individ udviser en af de højeste koncentrationer af vævszink [40]. Zink har således tydeligt nok meget stor betydning for øjets normale funktion, og zinkmangel rammer let dette sårbare organ. En meget vigtig funktion for zink i øjet er utvivlsomt forvaltningen af vitamin A, der ikke alene holder slimhinder fugtige, bløde og immunaktive, men også danner basis for dannelsen af visse enzymer, der fungerer som beskyttende antioxidanter.

Ved øjenlidelser som grå stær og makulær degeneration kan man ikke blot aflæse zinkmanglen, men også registrere forbedringer af tilstanden ved at give patienterne zinktilskud [48][49].

Natteblindhed er det klassiske symptom på A-vitaminmangel. Zink er A-vitaminets transportfaktor og aktivator. Derfor har zink også en funktion, når det gælder om at kurere natteblindhed. Mere om samvirket mellem A vitamin og zink senere i denne bog.


  • [40] Mervyn; Leonard: The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
  • [41] David; T.J. et al.: Low serum zinc in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 1 1 1 (5):597-601, 1984.
  • [42] David; T.J. et al.: Serum level of trace metals in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 122 (4);485-89, 1990)
  • [43] Wright; J.V. et al. Dr. Wright's Book on Nutritional Therapy, Rodale Press, Emmaus, Pennsylvania, 1979
  • [45] Pohit; J. et al: Zinc status of acne vulgaris patients; Journal of Applied Nutrition, 37(l);18-25, 1985.
  • [46] Michaelson; G., Ljunghall; K.: Patients with dermatitis herpetiformes, acne, psoriasis and Darier's disease have low epidermal zinc concentrations; Acta Derm. Venereol. (Stockholm) 7()(4):304-8, 1990.
  • [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
  • [48] Heinitz; M.: Klinische Monatsblatt fur Augenheilkunde,172(5):778-83,1978.
  • [49] Newsome; D.A. et al.: Oral zinc in macular degeneration; Archives of Ophthalmology, 106(2): 1723-4, 1989.
  • [69] Lit-Hung Leung; A Stone that Kiils Two Birds; Pantothenic Acid in the Treatment of Acne Vulgaris and Obesity; Journal of Orthomolecular Medicine: pp. 99-114; 2. quarter, 1997, vol. 12, no, 2.
 
10. Zinkmangel og sexproblemer


10. Zinkmangel og sexproblemer

Zink har talrige vigtige funktioner i vort kønsliv. Det er derfor ikke sært, at når zink mangler, medfører det mange seksuelle problemer [4]. Desværre erkendes denne sammenhæng meget sjældent af de autoriserede behandlere i vort samfund, og hvad der i realiteten tit er relativt simple og let løselige problemer udvikler sig derfor ofte til dybe tragedier med impotens, frigiditet, barnløshed og skilsmisse.

Hos den velfungerende kønsmodne mand finder vi nogle af de højeste registrerede zinkkoncentrationer i blærehalskirtlen - også kaldet prostata - og i sæden. I de aktuelle medierapporter om den danske gennemsnitsmands miserable sædkvalitet nævnes ordet zink aldrig. Men gennem mange års erfaring ved den alternative behandler kun alt for godt, at det ofte er her problemet - eller en væsentlig del af det - er at finde. Zink er nemlig ansvarlig for sædens motilitet.

Nej, der stod ikke mobilitet! Men det kunne der sådan set godt have stået. For begge ord betyder i denne sammenhæng bevægelighed, og det er sædens bevægelighed og dermed dens chance for at nå effektivt og befrugtende frem til ægget i livmoderen, det drejer sig om. I et almindeligt mikroskop kan man let afsløre den dårlige sæds svigtende evne til at føre sig frem. Og alle frugtbarhedsklinikker med deres omstændelige og kostbare behandlinger kan ikke gøre en pind ved den sag, sålænge sæden ikke får tilført tilstrækkelig zink til at fyre op under motiliteten.

De biologisk aktive zinkforbindelser, der her er tale om, opbevares i blærehalskirtlen og udtømmes sammen med sæden. Tidligere generationers sundhedsrådgivere beskæftigede sig meget med de skader, som drenge og unge mænd kunne påføre sig selv ved at masturbere. Blindhed og sindssyge var de konsekvenser, de truede med. Senere generationer fejede disse advarsler af bordet, og de betragtes i vore dage som et udtryk for datidens sexangst. Men måske var der alligevel lidt om snakken. For det er faktisk ganske betydelige zinktab, som ufrivillig sædudtømmelse, onani og hektisk kønsaktivitet udsætter hankønnet for. Hos en dreng eller ung mand, der stadig er i vækstperioden, og som måske samtidig lever på underlødig mad med stor indtagelse af sukker og andre tomme kulhydrater, som dertil dyrker konkurrencesport og indtager alkohol, kan den slags ekstra zinktab svække sundheden alvorligt og give sig udslag i både mentale og fysiske lidelser [2].

Zinkmangel fører hos barnet til forsinket kønsudvikling og udeblivende sekundære kønskarakterer. Dette viser sig for eksempel ved manglende behåring af kønsdelene, svigtende skægvækst med mere. Zink-tilskud i tide vil imidlertid genoprette den normale udvikling [4][24][30].

Zink er involveret i celledelingen, i opbygning af vævsprotein, i enzym- og hormonaktivitet og mange andre biologiske aktiviteter og er selvfølgelig derfor af største betydning under svangerskabet og fosterudviklingen. Zinkmangel i denne fase er ofte den direkte årsag til abort, svangerskabskomplikationer som for eksempel graviditets-forgiftning, vanskeliggjort fødsel, fødselsskader, lav fødselsvægt, nedsat immunrespons og forsinket mental udvikling hos barnet. Zinkmangel hos moderen påvirker også mælkeproduktion og -kvalitet. Zink i komælk optages ikke så let af baby som zink fra modermælken [4]. Komælk er også behæftet med andre problemer! [47].

P-piller blokerer for zinkindtagelse, og denne virkning er påviselig i længere tid efter at man er holdt op med at tage dem. Kvinder der bliver gravide efter at have taget p-piller bør derfor være særligt omhyggelige med at opbygge deres zinkressourcer.

PMS er forkortelsen for præmenstruelt syndrom. Denne lidelse, der angriber mange kvinder i vor tid, skyldes i første række fejlernæring og forgiftninger. Den ytrer sig regelmæssigt i perioden inden menstruationens indtræden med en lang række både fysiske og svære mentale symptomer. Flere nutrientmangler medvirker til PMS. Zinkmangel er en af de meget væsentlige, især i typen PMS-A, der udviser stor angst, aggression og periodisk en meget højt kobber-koncentration i blodet [78].


  • [2] Pfeiffer; Carl C: Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishing Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
  • [4] Tuormaa; Tuula E.: Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
  • [24] Schroeder, Henry A.: The Trace Elements and Man; Devin-Adair Comp. 1973; pp. 98, 112, 149;
  • [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons, ISBN 0-7225
  • [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; (3. rev. udgave). Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
  • [78] Kirchheiner; Erik: Angst, depression og dårlige nerver. Forlaget Sund & Rask; 1995, ISBN 87-89I05-I9-2

Fortsættes på næste side
 
11. Forkølelser, 12. Immunsvigt og 13. Børn, ungdom og udvikling


11. Zinkmangel og forkølelser

Den almindelige forkølelse er som regel en sæsonbetinget lidelse, der af de fleste betragtes som en uundgåelig del af vinterhalvårets vederstyggeligheder. Som mange af egen erfaring vil kunne bekræfte, kan forkølelser faktisk undgås helt eller næsten ved livsstilssanering og regelmæssig indtagelse af tilstrækkelige kost- og urtetilskud. Men de fleste gør sig ikke den ulejlighed. Folkevitsen er jo, at hvis man behandler en forkølelse, varer den to uger; men hvis man ikke behandler den, så varer den fjorten dage.

Ikke blot er dette helt forkert; men det er også udtryk for en letkøbt holdning overfor en lidelse, der i et større perspektiv er et betydeligt problem, ikke blot fordi forkølelse repræsenterer enorme udgifter for vort sundhedsvæsen og tab for arbejdsmarkedet, men også fordi forkølelse potentielt på længere sigt er en meget væsentlig sundhedstrussel, specielt for de yngste og de ældste, og især fordi situationen frister til at bruge de antibiotika, som vi allesammen allerede har fået for meget af.

Forebyggelse er selvfølgelig det logiske og effektive forsvar. Når først forkølelsen har bemægtiget sig sit offer, bliver sagen jo langt vanskeligere. Dog er der faktisk mulighed for at forkorte lidelsens forløb. Zinkbolcher har i nogle generationer været et godt middel [40][58]. Ifølge nyere undersøgelser kan det reducere et normalt sygdomsforløb til gennemsnitlig den halve tid. Karakteristisk for de fleste forkølelser er jo angrebet på slimhinderne i mund, svælg og luftveje. Her er immunforsvaret altså udsat for lokalt angreb og væsentlig reduceret. Zinkbolchen skal suttes og overfører derved lokalt til slimhinderne den zink, de mangler. Dette stimulerer immunforsvaret.

Ved fremstillingen af zinkbolcher er det væsentligt at vælge de råvarer, der i miljøet i mundhulen har den rette pH og opløselighed til at gøre jobbet. Zinkbolcher kan også med held bruges forebyggende, for eksempel når man bevæger sig ind i et inficeret miljø - bus, kontor, børnehave!

Men man skal ikke betragte zinkbolcher som almindelige bolcher og lade dem ligge fremme! Hvis familiens yngste forspiser sig i dem, kan det let betyde en overdosering, der måske kun giver en forbigående sløvhed, men alligevel ikke er ønskværdig. Og fortsat misbrug kan forskyde kobber- og selenbalancen. Zinkbolcher er ikke slik!

Zink er også kun én af mange naturlige substanser, der er nødvendige til bekæmpelsen af infektioner. Glem ikke de andre - som for eksempel i første række vitamin C og urten Rød Solhat (Echinacea Purpurea/red.)!

Bemærk/red.: siden Erik Kirchheiner har skrevet denne bog, danske apoteker ophørte med at forhandle zinkbolcher, men prøv at søge efter suge- og tyggetabletter i Tyskland, f.eks. Zink Lutschpastillen og Zink Lutschtabletten. Der er mange zink-produkter at finde på tyske (online)apoteker, inkl. zink i kombinationen med C-vitamin.​


12: Zinkmangel og immunsvigt

Det er cirka en snes år siden, at man erkendte zinks centrale betyd¬ning for immunforsvaret [4]. Zink stimulerer thymuskirtlen - også kaldet brislen - og formering og aktivitet af samtlige hvide blodlegemer - de såkaldte leukocytter - der er immunforsvarets „soldater". Immunfunktionen er afhængig af en række forskellige sådanne celletyper, hver med sit sæt af funktioner. Blandt disse er T-cellerne, B-cellerne, makrofagerne - der opæder fremmedlegemer, og deraf har fået deres navn: „grovædere" - og NK-celler - fra engelsk: natural kiiler cells = „naturlige dræber celler", der angriber cancerceller. Alle er de afhængige af zink for at kunne fungere og formere sig [4].

Dyreundersøgelser har vist at zinkmangel under fosterperioden forårsagede et medfødt svækket immunforsvar, der ikke senere kunne udbedres væsentligt med zinktilskud eller andre midler. Det tog tre generationer inden denne svækkelse fortog sig. Iagttagelserne kan utvivlsomt overføres til mennesker og advarer os da om at tage zinkbehovet under svangerskabet meget alvorligt.


13: Zinkmangel, børn, ungdom og udvikling

I vor civilisation mangler zink hos unge så vel som gamle; men allermest udpræget og katastrofalt rammer zinkmangel vore børn og præger således både dem og det kommende samfund.

Vi ved nu at en enkelt mangelfaktor kan være ansvarlig både for et barns dårlige opførsel og samtidig for barnets gentagne infektionssygdomme - influenza, forkølelse, mellemørebetændelse med mere. Og den samme mangelfaktor kan være årsag både til barnets dårlige indlæringsevne og dets spisevægring - i hjemmet blot betragtet som dårlig appetit!

Kan denne samme mangelfaktor også hæmme barnets normale vækst og samtidig være ansvarlig for asocial adfærd, kriminalitet, mentale forstyrrelser, blodsukkerproblemer - herunder diabetes! - samt dårlig sårheling, synsdegeneration, hæmning af normal seksuel udvikling, immunsvigt samt hud- og hårproblemer?

Ja!

Når zink mangler, kan alle disse problemer opstå. Og børn rammes særlig hårdt af disse forhold, netop fordi deres vækst og udvikling kræver megen zink.

Børn er også storforbrugere af slik og junk food, der ofte spises i stedet for egentlig, nærende og vævsopbyggende ernæring. Undersøgelser har vist at mange børn på hvad der almindeligvis opfattes som normal kost, ofte får mindre end selv de minimale nødvendige mængder (af næringsstoffer/red.) og undertiden kun brøkdele deraf.

Og disse meget gennemsnitlige værdier bliver selvfølgelig helt ubrugelige i den individuelle situation, hvor barnets forkølelse, slik-indtagelse, svedeture på fodboldbanen og andre forhold skal tages med i beregningerne.


  • [4] Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
  • [40] Mervyn; Leonard: The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
  • [50] Diamond; W. John, Cowden; W. Lee, & Goldberg; Burton (Ed.) Alternative Medicine Definitive Guide to Cancer. Future Medicine Publishing, Inc., Tiburon, California; 1997, ISBN 1-887299-01-7
 
14. Zinkmangel og blodsukkerbalancen


14. Zinkmangel og blodsukkerbalancen

Når energikrise rammer et samfund, har det katastrofale følger. Det gælder for folk og nationer, det gælder også for vort eget indre samfund, cellesamfundet. Vi producerer energi i vore celler ved biokemisk forbrænding af glukose. Når denne energiproduktion kommer ud af balance og svækkes, bliver vi syge, fordi energikrisen rammer forskellige organer og funktioner. Hypoglykæmi, diabetes og alkoholisme er lidelser præget og formet af indre energikrise.

Energiproduktion kan ikke finde sted uden insulin, som vi fremstiller i bugspytkirtlen. Insulin er tændsatsen til den sukkerforbrænding, der leverer energien. Insulin deltager også i oplagring af sukkerstof i leveren i form af glykogen samt omdanner sukker til fedt med henblik på senere energibehov. Insulin fremmer også gennemtrængelighed af cellevæggene, der tillader glukose at trænge ind i cellerne, hvor selve iltningen og energiproduktionen foregår. Insulin stimulerer også kroppens proteinsyntese og dermed sårheling, vækst og vævsregeneration.[58]

I de forskellige faser af insulinets dannelse i bugspytkirtlen, dets oplagring her som zinkkrystaller og dets senere aktivitet i cellerne er zink uundværlig. Derfor har zinkmangel en lang række konsekvenser for disse insulinfunktioner. Zinkmangel starter en lavine af kriser, der giver symptomer af både fysisk og mental karakter.

- Lavt blodsukker

Hypoglykæmi er en tilstand, hvor der er for lidt glukose i blodet og derfor for lidt energibrændsel til rådighed. Tilstanden skyldes som regel længere tids overbelastning med koncentreret sukker, nutrient-fattige simple kulhydrater og stimulanser samt underskud af vitaminer og mineraler, der er nødvendige for energiproduktionen. Stress, fysisk som psykisk, kan også være medvirkende årsager. Disse forhold sætter organismen i en slags panik. Den overproducerer insulin, overforbrænder glukose og kommer så pludselig i energikrise. Det kan ske flere gange om dagen, for eksempel et par timer efter hvert sukkerrigt måltid.

Derfor viser lavt blodsukker sig som anfald. Umiddelbart efter et måltid står blodsukkeret højt; men det forbrændes så abnormt hurtigt, at patienten lider af svær sult, længe inden næste måltid er i sigte. Denne pludselige sult kan være næsten invaliderende, give hovedpine, svimmelhed, besvimelser og mentale symptomer.

For at stille en diagnose på for lavt blodsukker kræves det, at man opstiller en tidskurve over blodets svingende sukkerkoncentration med udgangspunkt i det registrerede fasteblodsukker ved opvågning og videre gennem de følgende helst 6 timer. Man analyserer så nøje blodsukkerkoncentrationens udsving undervejs gennem denne periode, specielt om den dykker under patientens oprindelige fasteblodsukker, som dette registreres ved opvågningen samme morgen.

Det drejer sig altså om et forløb beskrevet i en kurve. Når lægen bliver bedt om at teste for lavt blodsukker og derefter tager én enkelt blodprøve på et eller andet ganske tilfældigt tidspunkt, vil denne enkelte prøve næsten aldrig kunne afsløre, hvorvidt patienten lider af lavt blodsukker eller ej. Hvorfor vælger lægen så denne intetsigende testmetode? Fordi han mangler viden og indsigt i problemet og er blevet indoktrineret med den trossætning, at lavt blodsukker ikke er en sygdom, men et kvaksalverisk påhit.

Blodsukkeret repræsenterer organismens øjeblikkelige energistatus. Et dyk under fasteblodsukkeret er ensbetydende med en energikrise for samtlige kroppens funktioner, i første række hjernen, men senere alle andre organer. Hvad betyder energikrise? I sin ekstreme form betyder det, at intet af det, der burde foregå, kan foregå. Tankevirksomhed, fordøjelse, bevægelse, opfattelse, følelse, mental balance, syn, hørelse - intet fungerer! Der er bare slukket!

Ja, man kan faktisk dø af et anfald af lavt blodsukker. Heldigvis sker dette sjældent. Patienten griber til noget at spise, oftest noget sødt. Så stiger sukkerkoncentrationen i blodet, og den umiddelbare krise er overstået. Men problemet går ikke væk. Den vildt svingende blodsukkerkurve viser sig igen og igen.

Hypoglykæmi er nemlig ikke blot et spørgsmål om, at visse menneskers blodsukkerkurve svinger lidt kraftigt. Det er en advarsel om, at der er noget fundamentalt galt med hele den måde dette individ fungerer på.

Og denne funktionsfejl vil - ubehandlet - gradvis forværre tilstanden, indtil den ikke længere er under kontrol. Når denne kontrol svigter, har vi en hel buket af rædsler med alt fra diabetes til hjertesvigt, allergier en gros, alkoholisme og kriminalitet og cancer.

Zinkmangel er en hovedfaktor i lavt blodsukker, men langtfra den eneste. Mangel på krom, mangan, magnesium, kobber og talrige andre mineraler plus samtlige B-vitaminer er også del af billedet. Lavt blodsukker behandles af ansvarlige behandlere med kost- og livsstilsregulering, med bredspektrede kosttilskud i terapeutiske doseringer og urtemidler til regeneration af organfunktioner. Der findes en betydelig litteratur om emnet både på dansk og engelsk [30][31][32][33][34][35][36].

- Diabetes

Betegnelsen diabetes - også kaldet sukkersyge - dækker flere forskellige lidelser, der imidlertid alle har det tilfælles, at patienten lider af forhøjet blodsukker på grund af svigtende evne til at forbrænde glukose på normal vis. De to mest omfattende kategorier af diabetikere falder under Type 1 - eller juvenil diabetes - og Type 2 - alders-diabetes. Den sidste gruppe er langt den største og omfatter cirka 90% af alle diabetikere.

Skønt det nu er almindeligt accepteret, at autoimmune faktorer spiller en væsentlig årsagsrolle ved især juvenil diabetes, er der talrige andre forhold, der er medvirkende og ikke må overses, hverken i forebyggelsen eller behandlingen af sygdommen. Overvægt, forkert livsstil, allergier og fejlernæring er blandt disse andre faktorer.

Faktisk kan kontrol af disse faktorer eliminere det høje blodsukker og dermed i praksis sygdommens skadevirkninger. Det er også værd at notere sig, at diabetes ofte følger efter en længere periode med lavt blodsukker og altså således kan ses som en følge af et allerede derangeret sukkerstofskifte.

Den altafgørende substans i sukkerstofskiftet er insulin, som vi under normale forhold selv producerer i vor bugspytkirtel. Ved „Type 1" svigter insulin-produktionen helt, ved „Type 2" er den producerede insulin ikke effektiv.

Zink er uundværlig til aktivering af insulin og praktisk talt alle diabetikere lider af zinkmangel - samt talrige andre mangler iøvrigt. Derfor er det væsentligt - her som i andre situationer - at sørge for, at de samvirkende faktorer, der skal få zink til at fungere i organismen, også bliver tilført. Diabetikere mangler zink, samtlige B-vitaminer, kalcium, magnesium, kalium, krom, vanadium, mangan, kobber, vitamin C, vitamin E og omega-3 fedtsyrer. Altså, et massivt bred¬spektret kosttilskud i terapeutisk dosering danner basisprogram for den ernæringsterapeutiske behandling af diabetes [60][77].


  • [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons, ISBN 0-7225
  • [31] Fredericks; Carlton: New Low Blood Sugar and You; Perigee Books, 1985; ISBN 0-399-51087-7.
  • [32] Warming Larsen; Aage: Konsultation hos Warming Larsen; Gyldendal. 1976 (2. opl.), ISBN 8701-33612-6.
  • [33] Christensen, Oscar: Lavt blodsukker - symptomer og behandling. Forlaget Sund og Rask, 1987, ISBN 87-89105-00-2;
  • [34] Christensen, Oscar: Aldrig mere træt; Sund og Rask, 1994 (6. opl), ISBN 87-89105-00-2.
  • [35] Budd, Martin L.: Lavt blodsukker - En overset civilisationssygdom; Minerva. 1984, ISBN 87-87929-17-1;
  • [36] Murray, Michael T. & Pizzorno, Joseph E.: Encyclopaedia of Natural Medicine; John Bastyr College Pub!., Seattle, Washington, 1990.
  • [58] Russel: Percy, & Williams; Anita,: The Nutrition and Health Dictionary: Chapman & Hall, 1995,ISBN 0-412-98991-3
  • [60] Philpott; William H, & Kalita; Dwight K.: Victory over Diabetes; Keats Publishing Inc., 1983, lABN 0-87983-548-6
  • [77] Werbach, Melvyn R.: Nutritional Influences on Illness - A Sourcebook of Clinical Research; Thorsons; 1989; ISBN 0-7225-1726-2
 
15. Alkoholisne / afhængighed, 16. Mentale problemer


15. Zinkmangel, alkoholisme og andre afhængighedsproblemer

Zinkmangel er en væsentlig faktor i alkoholisme. Almindeligvis får vi at vide, at alkoholisme skyldes psykologiske eller sociale forhold og karaktermæssige svigt. En anden, mindre udbredt, men videnskabeligt velfunderet opfattelse er den, at alkoholisme i første række er en organisk lidelse. Denne anden opfattelse har krav på vor opmærksomhed, især fordi de behandlere, der arbejder med alkoholikere ud fra disse iagttagelser, kan opvise langt bedre behandlings¬resultater end deres kollegaer indenfor - for eksempel - psykiatri og medicinsk behandling af alkoholisme. For disse succesrige ernærings-terapeutiske behandlere er alkoholisme først og fremmest en stofskiftesygdom med et nært slægtskab til lavt blodsukker og diabetes.

Den har svære mentale og fysiologiske konsekvenser og rammer de mennesker, der både har en arvelig forudsætning for lidelsen og samtidig ikke får deres specifikke individuelle ernæringsbehov dækket.

Der findes flere typer alkoholisme, men ligesom i lavt blodsukker er energikrise altid et centralt problem. Alkohol omsættes let og hurtigt til energi. Men derved overtager denne skadelige energikilde nu sukkerets plads. Gengangere i katastrofebilledet er de mange biokemiske sammenbrud, hvor blandt andet underskud af zink hindrer den normale energiproduktion.

Alle alkoholikere lider ikke blot af zinkmangel, men stribevis af andre mangler - især B-vitamineme. Alkohol poster zink såvel som B-vitaminer og mange andre nutrienter ud af kroppen, og den avancerede alkoholiker med sine hudproblemer, nerveproblemer, fordøjelsesproblemer og sin forskruede virkelighedsopfattelse er en karakteristisk holdeplads for alle de klassiske mangelsymptomer.

Rationel ernæringsterapeutisk behandling af alkoholisme er et meget omfattende emne, og det er her kun muligt at henvise den interesserede til den foreliggende litteratur [27][36][64][79][80].


16. Zinkmangel og mentale problemer

- Hyperaktivitet

Hyperaktivitet hos børn med alt hvad dertil hører af adfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder og irrationel adfærd rammer næsten udelukkende drenge, almindeligvis i en familie, der i forvejen er belastet med allergi. I en familie med flere børn rammes som regel kun et af børnene, og dette barn har almindeligvis en normal eller høj intelligenskvotient.

Hyperaktivitet kan have de mest tragiske konsekvenser for barnets forhold til skole, forældre og egen fremtid. Lidelsen erkendes som regel først i skolen, der efter flere forgæves forsøg på at ændre adfærden ved disciplinære metoder involverer skolens psykolog, der derefter går over til psykologisk behandling, ofte både af barnet, direkte, og indirekte af forældrene ved indkaldelse til samtaler og analyse af disses indhold. Dette forværrer ofte situationen katastrofalt ved undervejs at give forældrene en helt uberettiget skyldfølelse.

Når psykologisk behandlingen løber tør af mangel på resultat går man, som så ofte i den slags tilfælde, over til medicinsk behandling, for eksempel med Ritalin, der har svære bivirkninger. Bivirkningerne på længere sigt viser sig, interessant nok, med de samme symptomer som lidelsen viser - vrangforestillinger, angst, søvnløshed, uligevægt, forvirring, appetitsvigt og vekslen mellem overaktivitet og sløvhed. Midlet fører til afhængighed og dermed til svære og ofte risikable abstinenser. For mange børn er det utvivlsomt på længere sigt introduktionen til andre vanedannende stoffer.

Set fra den alternative vinkel er de fleste tilfælde af hyperaktivitet beslægtet med lavt blodsukker og kan biokemisk set nu kortlægges ret præcist [36]. Tit er der tale om simpel sukkerforgiftning, og hvis den ophører, forbedres personligheden ofte dramatisk. Hyperaktivitet viser altid mangel på visse nutrienter; i første række dem, der deltager i sukkerforbrændingen såsom zink, magnesium, krom, mangan og flere andre mineraler samt blandt vitaminerne først og fremmest hele B-gruppen.

Derfor er hyperaktivitet i første række et ernæringsproblem. I det samlede billede indgår regelmæssigt hypoglykæmi (lavt blodsukker) og allergiske reaktioner på - for eksempel og især - mælk og hvede. Der findes også mere komplicerede former for hyperaktivitet, der kan skyldes overskud af kobber eller forgiftning med bly eller kviksølv. Talevanskeligheder kan have de samme årsager. Børn diagnosticerede som autistiske har undertiden vist sig at lide af aluminiumforgiftning eller homocysteinæmi [71][72].

I nogle former for hyperaktivitet spiller både tilsætningsstoffer og naturligt forekommende substanser en væsentlig rolle. Her støder vi på Feingold syndromet. Feingold-børn er nemlig allergiske overfor salicylforbindelser, og deres allergiske reaktioner udtrykker sig som oftest - men ikke altid - ved hyperaktivitet. Feingold syndromet har fået navn efter den amerikanske læge, dr. Ben F. Feingold, der var den første til at påpege salicylaternes betydning for netop denne gruppe af hyperaktive patienter [51][52].

Tomater, citrusfrugt, æbler og agurker og megen anden råkost er bogstavelig talt den rene gift for disse børn, da salicylforbindelser i store mængder findes i mange grønsager og frugter. Dr. Ben Feingold behandler også indgående problemerne omkring, for eksempel, tilsætningsstoffer og sukker. Princippet er enkelt: Hold patienten fra alle tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, sødemidler, farvestoffer, konsistensmidler etc. etc. Ved hyperaktivitet bør man endvidere holde øje med svampeinfektioner, parasitter, pesticidforgiftning og tungmetalbelastning - for eksempel amalgam.

Hvor mange af de hyperaktive børn, der har lavt blodsukker, er allergiske eller har intolerance overfor salicylsyreforbindelser, vides ikke. De bliver ikke registreret. Det er en tragisk kendsgerning, at hyperaktive børn i vort samfund regelmæssigt fejlbehandles i det skolemedicinske regi med blandt andet psykofarmaka.

Alle hyperaktive børn lider af zinkmangel. Men zink alene er ikke løsningen. Et massivt og omfattende behandlingsprogram er påkrævet. Heldigvis findes der efterhånden en del vejledende litteratur om emnet.

- Anoreksi og bulimi

Anoreksi - også kaldet nervøs spisevægring er - ligesom sin nære slægtning bulimi - i første række en zinkmangelsygdom, der, hvis den behandles som sådan, kan helbredes. Men den ortodokse læge-opfattelse er den, at sygdommen er mental og skal behandles med psykiatriske midler.

Denne tragiske fejltagelse kombineret med den totale mangel på organiseret efteruddannelse af læger koster ufattelige lidelser og betyder døden for mange patienter. Det siges, at hver ottende patient, der lider af anoreksi, dør; men efter alt at dømme er tallet langt højere. I U.S.A., hvor man har mere check på tingene, ved man at hver tredje patient dør. Seneste vurderinger her til lands giver udtryk for, at hver fjerde unge kvinde risikerer at pådrage sig denne lidelse.

Nervøs spisevægring - anorexia nervosa - er en „moderne" sygdom. Sygdommen rammer næsten udelukkende yngre kvinder fra pubertetsalderen til midt i tyverne. Den begynder med at patienten udvikler en overdreven angst for at tage på og en forvrænget opfattelse af sin egen krop. Mens alle kan se, at patienten - i de fleste tilfælde - er normal eller mager, vil vedkommende opfatte sig selv som fed og overvægtig. Det fører til desperate anstrengelser for at slanke sig, til pinefulde sulteperioder, undertiden manisk jogging eller aerobics for at brænde det „overflødige fedt" - som altså ikke er der.

Ofte afløses tilstanden periodisk eller akut af pludseligt grovæderi, gerne af isolerede specielle fødevarer - spejlæg, flødeboller, fiskefiletter, chips - efterfulgt af selvforvoldte opkastninger. Denne tilstand kaldes bulimi - på latin: bulimia nervosa. Nogle patienter lider alene af bulimi, andre alene af anoreksi, men mange lider af begge sygdomme, og det er rationelt at betragte dem under et, da de har fælles årsagsfaktorer.

Det er i dag en uantastelig kendsgerning at anoreksi/bulimi i første række er en zinkmangelsygdom. Den er også et udtryk for andre sideløbende mangelfølger, men det helt centrale problem i anoreksi er zink. Denne iagttagelse er ikke af helt ny dato. Allerede i 1934 kunne man ved dyreeksperimenter konstatere appetitsvigt og spisevægring som følge af zinkmangel [12].

Hæmmet vækst, forsinket kønsudvikling og hudproblemer var blandt de andre symptomer, man også dengang og ofte siden iagttog, og som i dag er almindeligt erkendte symptomer på zinkmangel. Senere, i 1937, lykkedes det at helbrede rotter, der led af anoreksi, ved hjælp af et væksthormon med et højt indhold af zink. I 1966 iagttog man svær anoreksi hos rotter forårsaget af påført zinkmangel [10]. Appetitsvigt blev også iagttaget endemisk i det østlige Iran hos befolkningsgrupper, der levede på en zinkfattig kost [4].

I 1978 påviste man, at nedsat zink indtagelse over 6 måneder, der førte til et zinkplasmaindhold på under 70 mkg/100 ml fremkaldte symptomer svarende til anoreksi [12]. Ud af disse data konkluderede nogle forskere, at i tilfælde hvor man fandt nedsat vækst i forbindelse med appetitsvigt og/eller forstyrrede spisevaner, burde man undersøge patienten for zinkmangel. En af disse forskere fremlagde også vidnesbyrd om, at man hos hospitalspatienter med ringe appetit i mange tilfælde ikke kunne opnå den rette vægtforøgelse, før man havde givet patienterne zinktilskud [11].

I 1976 offentliggjordes undersøgelser, der viste sammenhæng mellem zinkmangel og mentale forstyrrelser [12]. Andre symptomer iagttaget i denne sammenhæng var blandt andet nedsat skjoldbruskkirtelfunktion, svigtende evne til at omdanne beta-karoten til A-vitamin, forstyrret hjerterytme og nedsat sekretion af en række væsentlige hormoner [13][14].

Zinktesten har gjort det meget let at påvise den klare sammenhæng mellem svær zinkmangel og anoreksi. Anoreksipatienter vil vise en „Type 1" reaktion på en skala fra 1 til 4 angivet i brugsanvisningen på testflaskens etiket [60]. Denne reaktion - ingen erkendelig smag - er udtryk for svær zinkmangel. Andre patienter lidende af spisevægring og appetitforstyrrelser, der ikke er udtryk for anoreksi, vil have meget varierende reaktioner på testen, men ikke altid en „Type 1" reaktion [20].

Den benyttede testvæske egner sig også glimrende som flydende kosttilskud, hvad der er heldigt, idet svær zinkmangel ikke altid indledningsvis lader sig behandle med zinktilskud i kapsel- eller pille-form. En dosering på 40 til 80 ml testvæske per dag er vanlig og giver et zinktilskud på fra 9 til 18 mg. Når smagsreaktion på test-væsken begynder at vise sig, kan behandlingen fortsætte med zink-tilskud i kapsler eller som tabletter.

Allerede i slutningen af 1970'erne opstod den tanke, at zinkmangel kunne opfattes som den umiddelbare årsag til anoreksi [21]. Forskerne D. Bryce-Smith og R.I.D. Simpson blev de første, der på enkel og overbevisende måde helbredte anoreksi ved hjælp af zink-tilskud. Deres resultater blev offentliggjort i det britiske lægetidsskrift The Lancet [19], hvis indhold i ærkeortodokse lægekredse normalt betragtes som en hovedkilde til praktisk taget ubesmittet evangelisk sandhed.

Hvorfor denne form for behandling ikke var blevet forsøgt langt tidligere er svært at forstå, når man tager de mange klare underbyggende data i betragtning. Hvorfor denne behandlingsform, efter offentliggørelse i et af verdens allermest ansete og læste lægetidsskrifter, ikke siden uden undtagelse har erstattet al anden behandling af anoreksi, er faktisk endnu mere ubegribeligt. Men sådan forholder det sig, som bekendt.

Rapporter om helbredelse af anoreksipatienter ved hjælp af zink-tilskud og uden brug af andre midler er af altafgørende betydning, eftersom de på uomtvistelig måde beviser, at den centrale faktor i denne sygdoms opståen og udvikling er det essentielle grundstof zink. I praksis vil ansvarlige behandlere imidlertid ikke behandle anoreksipatienter alene med zinktilskud. Langvarig zinkmangel medfører nemlig et større antal andre mangler, som sideløbende bør udbedres, hvis man ønsker at opnå et hurtigere og stabilt resultat [21][22][78].


  • [4] Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
  • [10] Todd, W.R.; Elvehjem, C.A. & Hart, E.B.: Zinc in the Nutrition of the Rat; American Journal of Physiology; 107; 146; 1934.
  • [11] Walravens; P.A.; Hambridge, K.M.: Zinc Nutrition and Deficiency in Pediatrics; - in: Hamridge & Nichols: Zinc and Copper in Clinical Medicine; SP Medical & Scientific; New York, 1978.
  • [12] Moynahan, E.J.: Zinc Deficiency and Disturbances of Mood and Visual Behaviour; Lancet, i, 91, 1976.
  • [13] Powers, P.: Heart Failure during Treatment of Anorexia Nervosa; American Journal of Psychiatry; 139-143; 1982.
  • [14] Golden, N. & Sacker, I,: An Overview of the Etiology, Diagnosis and Mistreatment of Anorexia Nervosa; Clinical Pediatrics; 4: 209-214; 1984.
  • [19] Bryce-Smith, D. & Simpson, R.I.D.: Case of Anorexia Nervosa responding to Zinc Sulphate; Lancet ii, 350; 1984.
  • [20] Schauss, Alexander G. & Bryce-Smith, Derek.: Evidence of Zinc Deficiency in Anorexia nervosa and Bulimia nervosa; in: Essman, W.B. (ed.): Nutrients and Brain Function; Chap. 12: S. Karger; Basel; 1987.
  • [21] Bakan, R.: The Role of Zinc in Anorexia nervosa, Etiology and Treatment; Medical Hypothesis, 5; 731-736; 1979.
  • [22] Horrobin, D.F. & Cunnane, S.C.: Interactions between Zinc, Essential Fatty Acids and Prostaglandins; relevance to Acrodermatitis enteropathica, total parental Nutrition, and glaucogonoma Syndrome, Diabetes, Anorexia nervosa, and Sickle Cell Anaemia; Medical Hypothesis; 6; 277-296; 1980.
  • [27] Beasley, Joseph D.,: How to defeat Alkoholism, Times Books, Random House, 1989, ISBN0-8129-I807-X of Applied Nutrition, Calif. 1988; no: 1.
  • [36] Murray, Michael T. & Pizzorno, Joseph E.: Encyclopaedia of Natural Medicine; John Bastyr College Pub!., Seattle, Washington, 1990.
  • [51] Feingold; Benjamin F. & Feingold; Helene S.: The Feingold Cookbook for Hyperactive Children; Random House, N.Y.; 1979; ISBN 0-394-4I232-X
  • [52] Feingold; Benjamin: Why your Child is Hyperactive; 1975.
  • [60] Philpott; William H, & Kalita; Dwight K.: Victory over Diabetes; Keats Publishing Inc., 1983, lABN 0-87983-548-6
  • [64] Oski; Frank A.: Don't drink your Milk! 9th ed.; TEACH Services, Brushton, New York; 1992; ISBN 0-945383-34-7
  • [71] Manilow; M.R.: Hyperhomocysteinemia: A Common and Easily Reversible Risk Factor for Occlusive Atherosclerosis; Circulation, 81; 1990; 2004-6
  • [72] McCully; Kilmer. S.D.; Atherosclerosis, Serum Cholesterol and the Homocysteine Theory - A Study of 194 Consecutive Autopsies; The American Journal of Medical Sciences; 299:4, April 1990, 217-221.
  • [78] Kirchheiner; Erik: Angst, depression og dårlige nerver. Forlaget Sund & Rask; 1995, ISBN 87-89I05-I9-2
  • [79] Mathews Larson; Joan: Alcoholism - The Biochemical Connection; Villard Books, New York, I992,ISBN 0-679-41493-2.
  • [80] Williams, Roger J.: The Prevention of Alcoholism through Nutrition, Bantam Books, I98I, ISBN 0-553-20163-8
 
17. Ortbomolekylær behandling


17. Ortbomolekylær behandling og cellulær økologi

For en hel del år siden blev jeg belært af en aftenskoleleder om, at jeg i mine kurser og foredrag skulle undgå at benytte svære og uforståelige fremmedord, som almindelige mennesker ikke forstod eller havde brug for. Ordet, der var faldet ham for brystet var - økologi! Det var dengang! Men problemet eksisterer stadig. Nye ting, begreber, situationer, problemer, løsninger kræver nye ord. Og jo hurtigere vi lærer dem, desto bedre for os.

Orthomolekylært er et ord, som snart vil vise sig at være nyttigt og praktisk at lære. Det, der er orthomolekylært, er det, der består af eller benytter de rette molekyler. Orthos på græsk betyder det rigtige eller det korrekte. Vi genfinder ordet i ortodoksi, den rette lære; ortografi, den rette skrift; og ortopædi, den rette træning og behandling, nemlig af funktionsfejl.

Betegnelsen orthomolekylær blev introduceret i moderne videnskab af den geniale biokemiker og dobbelte nobelpristager Linus Pauling. Ved brugen af de rette molekyler i de rette mængder i organismens cellemiljø opnår man den optimale indre økologi, hvor organismens selvhelende kræfter får de bedste muligheder for at udligne mangler og overvinde lidelser.

De rette molekyler er de, som legemet allerede kender og anvender, som er legemskompatible og derfor naturligt indgår i kroppens funktioner. Sådanne orthomolekylære substanser vil i første række være nutrienteme - altså mineraler, vitaminer, aminosyrer, essentielle flerumættede fedtsyrer, enzymer af den type kroppen selv organiserer og andre ernæringsfaktorer, som menneskeslægten gennem talrige årtusinder har lært at optage, afgifte og udnytte.

Orthomolekylær behandling virker altså helbredende ved at fremme den naturlige indre økologi. Den står således i modsætning til vor tids lægebehandling, der fortrinsvis er xenomolekylær, altså fremmed-molekylær, med fortrinsvis brug af legemsfremmede syntetiske farmaceutiske substanser, der ikke fremmer den indre økologi, men tværtimod forgifter den, på samme måde som sprøjtemidler, kunst-gødning og industriforurening forgifter både det ydre og det indre miljø.

Orthomolekylær patientbehandling har gjort store landvindinger indenfor mange områder, tidligst og mest overbevisende dog indenfor psykiatrien [26][28][29]. Orthomolekylær psykiatri er dog stadig praktisk talt ukendt i Danmark, selv i fagkredse.

Som vi allerede har set tidligere i denne bog, har orthomolekylære substanser som zink den allerstørste betydning for vor psykiske og mentale tilstand, hvilket selvfølgelig især tegner sig tydeligt, når de mangler, som ved anoreksi, hyperaktivitet, PMS og lavt blodsukker, allesammen lidelser, der i det offentlige læge-konventionelle regi udløser psykiatrisk behandling.

Lavt blodsukker er ofte blevet fejldiagnosticeret som schizofreni. Schizofrene patienter med høj kobberkoncentration i organismen behandles indenfor orthomolekylær psykiatri med zink og mangan, der sænker deres kobber og drastisk forbedrer deres mentale tilstand [28].

Den første LSD-bølge i 50'erne medførte i sit kølvand flere psykotiske tilfælde. Biokemisk analyse af deres urin afslørede en abnorm substans, kaldet the mauve factor ( eng: den lilla faktor) eller kryptopyrrol. Denne substans, et produkt af fejlstyret hæmoglobinsyntese, genfandt man hos en klart afgrænset gruppe af schizofrene patienter og kriminelle [59]. Overskud af kryptopyrroler kan medføre overfølsomhed over for lyd og lys, eksplosivt sindelag, raserianfald, hyppige humørsvingninger, problemer med hukommelse m.v.. Ligeledes blokerer denne abnorme substans (kryptopyrroler/red.) for normale zink og vitamin B-6 funktioner i organismen.

Da vitamin B-6 har afgørende betydning for zinks funktioner, blandt andet for zinks transport fra blodplasmaet ind i cellerne, kan kryptopyrrol-dannelsen blive katastrofal. Både de biologiske og mentale symptomer hos patienterne skyldes i stor udstrækning denne blokade, der imidlertid delvis kan ophæves med terapeutiske doseringer af zink og vitamin B-6 [1][9].

Talrige andre eksempler på lignende biokemiske problemer, tilgængelige for orthomolekylær behandling kan findes i den righoldige, men i Danmark stort set ignorerede videnskabelige litteratur [27][28][30][71][72]. Enhver nutrientmangel medfører faktisk først mentale symptomer, derefter fysiske.

Når det gælder zinkmangel er de mentale symptomer virkelighedsforvrængning, fremmedgørelse, paranoia, mistænksomhed, irrationel aggression, hallucinationer [12][30][31].


  • [1] Pfeiffer; Carl C: Mental and Elemental Nutrients; Keats Publ. Inc., 1975, IBN 0-87983-114-8.
  • [9] Pfeiffer; Carl C. et al.: The Schizophrenias - Ours to Conquer; Pyramid Books, 1970, isbn 0-515-02178-4.
  • [12] Moynahan, E.J.: Zinc Deficiency and Disturbances of Mood and Visual Behaviour; The Lancet, i, 91, 1976.
  • [26] Passwater; Richard A.: The New Super-Nutrition; Pocket Books, Simon & Schuster, 1991; ISBN 0-671-70071-5.
  • [27] Beasley, Joseph D.,: How to defeat Alkoholism, Times Books, Random House, 1989, ISBN0-8129-I807-X of Applied Nutrition, Calif. 1988; no: 1.
  • [28] Hawkins, David, & Pauling, Linus: Orthomolecular Psychiatry -Treatment of Schizophrenia; W. H. Freeman and Comp., San Francisco; 1973; ISBN 0-7167-0898-1;
  • [29] Hoffer; Abram & Walker, Morton: Orthomolecular Nutrition - New Lifestyle for Super Good Health; Keats Publ. Inc., 1978, ISBN O -87983-153-7.
  • [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons,ISBN 0-7225
  • [31] Fredericks; Carlton: New Low Blood Sugar and You; Perigee Books, 1985; ISBN 0-399-51087-7.
  • [59] Hoffer; A.: The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. I, 1995
  • [72] McCully; Kilmer. S.D.; Atherosclerosis, Serum Cholesterol and the Homocysteine Theory - A Study of 194 Consecutive Autopsies; The American Journal of Medical Sciences; 299:4, April 1990, 217-221.
 
18. Zinkmangel og cancer


18. Zinkmangel og cancer

Cancerpatienter har brug for ekstra zinktilskud, og regelmæssig zinktest vil afsløre deres behov. Men her må det atter understreges, måske kraftigere end i nogen anden sammenhæng, at opretholdelsen af balancen mellem zink og andre nutrientfaktorer - i første række kobber, selén og magnesium - er overordentlig væsentlig. Almindeligvis mangler cancerpatienter disse og talrige andre nutrienter. Så hvis man i denne situation begynder isoleret at tilføre kun én af de manglende faktorer - for eksempel zink - vil den kunne udkonkurrere de andre. De negative konsekvenser heraf kan give det falske billede, at den tilførte nutrient i den givne dosering er farlig [50]. Det er den imidlertid kun, fordi dens samvirkende faktorer ikke er tilstede i tilstrækkelige mængder, og den biokemiske situation derfor er helt ude af balance.

Uvidenhed om de samvirkende forhold belaster også selve forskningen og gør, at mange videnskabelige forsøg er struktureret forkert og forsøgsresultaterne derfor bliver misvisende. Men de uacceptable konklusioner fremføres alligevel stadig i mange bøger og artikler og accepteres af mange behandlere, desværre.

Debatten om zink til cancerpatienter har været præget at disse ofte forvirrende forhold. En god tommefingerregel er imidlertid, at gentagne påviselige behandlingsresultater bør veje tungere end isolerede undersøgelser eller blot teoretiske overvejelser.

Her er det væsentligt at konstatere, at et stort antal avancerede alternative cancerbehandlere, de fleste læger, er enige om at bruge tilskud af zink med samvirkende faktorer i cancerbehandlingen [50][67][68][70][74]. Forudsætningen for at give zinktilskud i disse tilfælde er at patienten viser zinkmangel ved test, at patienten udviser symptomer på zinkmangel - se symptomliste tidligere i bogen - og at zink/kobber-tilførslen afbalanceres med en ratio på mellem 7 og 14 enheder zink i forhold til 1 enhed kobber.

Den gængse ratio på 8/1 foretrækkes dog generelt af mange behandlere. Zinktilskuddets størrelse varierer fra 15 til 60 mg daglig fordelt på mindre, ikke fiberholdige måltider. Samtidig er det nødvendigt at fastholde en høj selén-indtagelse, der i det enkelte tilfælde kan variere fra 400 mikrogram til 1000 mikrogram. Karakteristisk for cancerpatienter er, at de ikke blot tolerer meget høje doser af selén, men også drager nytte af dem.

En rimelig høj Zn/Cu-balance plus tilstrækkeligt selén stimulerer dannelsen og aktiviten af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunforsvaret og dermed i cancerbekæmpelsen. Det drejer sig om modstofceller, T-hjælpeceller, makrofager og NK-celler (= natural kiiler cells -altså „naturlige dræberceller"). De sidste angriber cancercellerne direkte, og alle medvirker i kroppens forsvar overfor cancer.

Zinktilskud hæmmer spredning af cancer i organismen - de såkaldte metastaser - samt fremmer dannelsen og regenerationen af de gén-bærende nukleinsyrer RNA og DNA og dermed normalt fungerende sunde celler [50].

Stadig flere tilfælde af hudcancer registreres verden over, og især det ondartede melanom er med rette meget frygtet. Derfor bør det også i denne sammenhæng nævnes, at zink benyttes i solbeskyttende cremer til effektivt at nedsætte de ultraviolette solstrålers cancerforvoldende virkninger.


  • [50] Diamond; W. John, Cowden; W. Lee, & Goldberg; Burton (Ed.) Alternative Medicine Definitive Guide to Cancer. Future Medicine Publishing, Inc., Tiburon, California; 1997, ISBN 1-887299-01-7
  • [67] Quillin; Patrick, & Quillin; Noreen,: Beating Cancer with Nutrition; The Nutrition Times Press, Inc. Tulsa; 1994; ISBN 0-9638372-0-6.
  • [68] Willner; Robert E.: The Cancer Solution; Peltec; 1994;
  • [70] Moss; Ralph W.: Cancer Therapy; Equinox Press, N.Y.; 1992; ISBN I-881025-06-3.
  • [74] Passwater; Richard A.: Kræft og Ernæringsterapier, Forlaget Minerva, 1984, ISBN 87-87929-39-2 - oversat fra: Cancer and its Nutritional Therapies, rev. udg. 1983
 
19. Zinkmangel, kobberbalance og kadmiumforgiftning


19. Zinkmangel, kobberbalance og kadmiumforgiftning

Som allerede tidligere nævnt flere steder i denne bog er balancen mellem zink og kobber meget væsentlig for organismens funktion. Zink i store mængder - mere end cirka 10 gange RDA/ADT - kan nemlig presse kroppens kobberressourcer, især hvis disse i forvejen er lave, og dette vil medføre en lang række problemer. Omvendt kan overbelastning med kobber også give vanskeligheder.

Man bør under normale forhold i sin daglige indtagelse sigte på en balance, der ikke overstiger 10:1 mellem zink og kobber.

Desværre findes der ikke en simpel test i lighed med zinktesten, der kan afsløre kobbermangel eller -overskud. Det er derfor væsentligt at kende og kunne aflæse symptomerne på begge tilstande.

Kobbermangel viser sig ofte ved blodmangel, ødem, nervøs irritation, udmattelse og letargi, osteoporose, kronisk eller periodisk diarré, tab af normal hårfarve, dårlig hårstruktur, nedsat mængde hvide blodlegemer, hvilket fører til immunsvækkelse og modtagelighed for infektioner, svigtende smagsevne, åndenød, sår i huden og rheumatiske betændelser. Kobbermangel kan føre til hjertesvigt.

Overbelastning med kobber fører til overstimulering af centralnervesystemet og dermed irritabilitet, vrede, hyperaktivitet, overdrevne reaktioner og aggressivitet, der kan føre til vold. Tankerne myldrer og personen føler sig fremmedgjort. Autisme, forfølgelsesmani, depression, stammen, skørt hår, PMS = præmenstruelt syndrom kan være andre konsekvenser. Den præventive „spiral" kan volde kobber-forgiftning, og det kan kobberarmbånd også; men de kan på den anden side også hjælpe i nogle tilfælde af rheumatisk betændelse.

Kobber er ofte forhøjet i organismen ved epilepsi, skizofreni, forhøjet blodkolesterol og - selvfølgelig ved zinkmangel samt hos kvinder, der tager p-piller. Plasmakobber er ofte højt hos kvinder umiddelbart før menstruation, og den mentale virkning af dette kan være et væsentligt symptom på PMS. Overskud af kobber reduceres med tilskud af zink, mangan, C-vitamin og rutin. Fytin kan binde kobber, ligesom det kan binde zink, kalcium og jern, så det ikke kan udnyttes af organismen. Chokolade, kaffe og mørk te indeholder ofte væsentlige mængder af kobber.

Kobberstatus varierer meget hos moderne vesterlændinge. Mange lider af kobberforgiftning, en del lider af kobbermangel. Kobber er CO-faktor for mange enzymer, der blandt andet medvirker til dannelsen af melanin, kollagen og elastin, cytokromoxidase samt antioxidant-enzymet superoxiddismutase (SOD), der også indeholder zink og selén.

Organismens kobber ligger først og fremmest i leveren, men hjernen, hjertet og nyrerne indeholder også relativt store mængder. Med alderen falder leverkobberet, mens koncentrationen i hjernen stiger. Hos nyfødte er kobberindholdet i leveren cirka 5 gange større end hos voksne. Dette udgør spædbarnets reserve for flere måneder, eftersom modermælken ikke har noget større kobberindhold.

Østrogenbehandling hæver plasmakobberet. Ofte sker en meget stor del af kobberoptagelsen ikke fra føden, men fra forureningskilder i miljøet. Vandværksvand i den ældre boligmasse eller i den nyeste, især hvor grundvandet er blødt, kan tilføre betydelige mængder kobber. Mange insektmidler og andre sprøjtemidler, der benyttes i fødevareindustrien, specielt til frugter og grønsager, indeholder kobber. Kobbermangel rammer især mindre børn på grund af underernæring, for tidlig fødsel, diarré, for ringe kobberdepoter fra moderen, underlødig babymad - med højt jern- og zinkindhold, men intet kobber (!) - og mad, der indeholder fytin i store mængder som for eksempel brød og „morgenkorn". Stor soloindtagelse af C-vitamin synes at kunne føre til kobbermangel, især hos rheumatiske individer, såfremt et bredspektret mineraltilskud ikke gives samvirkende.

Mens zink/kobber-forholdet drejer sig om et konkurrerende partnerskab i organismen, til gavn for denne, når blot den sunde balance opretholdes, så er forholdet mellem zink og kadmium et ganske andet, langt mere dystert og negativt.

Kadmium er et særdeles giftigt tungmetal, der i organismen blokerer for zink og fortrænger den fra talrige vitale styringsmekanismer, blandt andet i fordøjelsen af sukker, fedt og kolesterol. Kadmium kan altså forvolde sammenbrud i hele denne livsvigtige sektor. Samtidig med, at vi i stigende grad bliver ofre for zinkmangel, bliver vi også - i første række på grund af industriel forurening - belastet med kadmium. Kadmium blokerer ikke alene for zink, men modarbejder også i organismen to andre grundstoffer af vital betydning for vor sukker/ fedt-fordøjelse: magnesium og kalcium.

Symptomer på akut kadmiumforgiftning er kvalme, opkastninger, kramper i underlivet, blødning fra mave og tarm. Kadmium som luftforurening forårsager irriterede øjne, svimmelhed, hoste, hovedpine, åndenød og lungebetændelse. Den kroniske forgiftning er mere snigende og vil ofte blive fejldiagnosticeret. Her drejer det sig om gulfarvning af tænder, ømme næsefløje, tab af lugtesans, smerter i ryg og lemmer, forhøjet LDL-blodkolesterol, højt blodtryk - antagelig forårsaget af nyreskader - plus samtlige symptomer på zink¬mangel.

Kilder til kadmiumforgiftning er industrielle udslip, batterier, spiritus, cigaretter og tobaksrøg, industriforarbejdede vegetabilske olier, konserves, shampoos, ormemidler, kunstgødning og forurenede dental-materialer.

Intravenøs EDTA-chelering parallelt med mineral- og vitamintilskud indeholdende zink, kobber og selén fjerner kadmium fra organismen; men i mange tilfælde er der tale om en langvarig behandling.

På grund af sine nedbrydende aktiviteter er kadmium medvirkende til sygdomme som cancer, blærehakskirtelbetændelse (prostatitis), immunsvigt, nyresten og indlæringsvanskeligheder hos unge. Kadmium er også en faktor i knogleskørhed [2]. Globale studier har påvist, at højt kadmium og lav zink kendetegner de områder og befolkningsgrupper, der særligt er udsat for hjerte/kredsløbslidelser.

Interessant er det også, at krom-mangel dækker nogenlunde de samme geografiske områder og befolkningsgrupper, som er belastet af zink-mangel og kadmiumforgiftning. Krommangel viser en konstant relation til både åreforkalkning og bøjt fedtindhold i blodet. Det vestlige menneske har i gennemsnit kun en fjerdedel af det krom i kroppen som vilde dyr og ikke-vestlige mennesker har.

Summa summarum: Selv en lille zinkmangel rummer risiko for en væsentlig kadmiumforgiftning, idet kadmium med forkærlighed blokerer de positioner i organismen, som står åbne på grund af zinkmangel. Altså: Endnu en væsentlig grund til at undgå zinkmangel!


  • [2] Pfeiffer; Carl C: Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishing Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
 
20. Zink, biokemisk samvirke og vitamin A


20. Zink, biokemisk samvirke og vitamin A

Zink er den faktor, der udløser og aktiverer A-vitamin depoterne i leveren. Denne ind.sigt førte til et gennembrud i forståelsen af vitaminets funktion i organismen og dermed væsentligt øgede muligheder for effektiv terapi. Erkendelsen ligger nu over 25 år tilbage [53][54].

Som solotilskud kan vitamin A - ligesom praktisk talt alle andre nutrienter - overdoseres. Selv om problematikken ved dette forhold ofte overdrives ganske uhyrligt, er det en kendsgerning, man bør have i konstant erindring. Vi skal ikke her komme ind på størrelsesordenen af eller grænseværdierne for indtagelse af vitamin A i den ene eller anden form, da den information er let tilgængelig andetsteds. Blot skal vi her gentage den i denne forbindelse eneste egentlig nødvendige advarsel; Hold øje med indtagelsen af dette vitamin under svangerskabet! Gravide kvinder kan nemlig få for meget vitamin A med fosterskader til følge. Men kendsgerningen er imidlertid også, at de allerfleste svangre kvinder får for lidt A-vitamin - også ofte med fosterskader til følge! Udenfor svangerskabssituationen er risikoen for A-vitaminforgiftning begrænset af, at symptomerne er tydelige, og at de forsvinder ret hurtigt efter at indtagelsen af A-vitamin er blevet reduceret eller helt afbrudt.

En interessant kendsgerning er imidlertid, at forskere og behandlere er vildt uenige om, hvor meget A-vitamin vi kan tåle. Og deres som regel meget enøjede undersøgelser modsiger hinanden voldsomt [5][26][38].

Er der noget her, man har overset?

Ja, helt afgjort. De allerfleste af disse undersøgelser inddrager overhovedet ikke patientens zinkstatus og altså dermed heller ikke selve den aktiverings- og transportfaktor, der får A-vitaminet til at fungere i organismen, i stedet for at ophobe sig i leveren og derfra anstifte problemer. Så når der tales om forgiftning med vitamin A - de overordentlig sjældne tilfælde, hvor dette forekommer - drejer det sig da ikke i virkeligheden om den næsten allestedsnærværende zinkmangel, som man - også her - slet ikke har taget højde for, ja, faktisk totalt har ignoreret?

Det endelige svar på dette spørgsmål har vi endnu ikke. Men selv uden det endegyldige svar er der alligevel god biokemisk logik i at indtage sin A-vitamin sammen med zink. Og enkelte avancerede kosttilskud er da også designede ud fra denne erkendelse [60],

Og lad os lige repetere de væsentligste andre substanser, som zink samarbejder med. Det drejer sig om vitamin B-6 (pyridoxin) i balance med kobber, selen, mangan, magnesium og folinsyre.

Fjenderne er kadmium, sukker, alkohol, p-piller (østrogen), fytin, bly, kviksølv. Mediciner som tetracyclin og penicilin blokeres af zink og vice versa.


  • [5] Hendler; Shcldon Saul: The Doctor's Vitamin and Mineral Encyclopedia; Fireside Book, Simon and Schustcr, 1991, ISBN 0-671-66784-X
  • [26] Passwater; Richard A.: The New Super-Nutrition; Pocket Books, Simon & Schuster, 1991; ISBN 0-671-70071-5.
  • [38] Quillin, Patrick: Healing Nutrients; Vintage Books, Random House, New York; 1989, ISBN 0-679-27187-8.
  • [53] Smith; J.C., McDaniel; E.G., Fan: F.F., et al: Zinc: a trace element essential in vitamin A metabolism; American Association for the Advancement of Science; 181: p.984-55; 1973.
  • [54] Bryce-Smith; D.: Zinc deficiency - the neglected factor; Chemistry in Britain; vol. 25, 8; p. 783-786; aug. 1989.
  • [60] Philpott; William H, & Kalita; Dwight K.: Victory over Diabetes; Keats Publishing Inc., 1983, lABN 0-87983-548-6
 
21. Zinkmangel - og de lægekonventionelle blindgyder


21. Zinkmangel - og de lægekonventionelle blindgyder

Som bekendt anvender læger ikke zinktesten. Faktisk overvejer, endsige undersøger de slet ikke deres patienter for zinkmangel, selv om mange af dem med sikkerhed lider af dette problem og uden særligt besvær kunne helbredes for mange af deres lidelser simpelthen ved at indtage kosttilskud med zink.

Samtidig med at de ignorerer denne billige og naturlige mulighed for at dække deres patienters økologiske behov og på denne måde lindre og helbrede deres lidelser, giver de også belastende mediciner som kortison mod hudproblemer, antibiotika mod infektioner, „lykkepiller" som Cipramil og Fontex mod lavt blodsukker, hyperaktivitet, PMS og andre såkaldte „mentale" problemer og psyko-snak mod den ofte dødelige anoreksi. Selv den konventionelle forskning har forlængst måttet erkende, at medicinforgiftning og fejlbehandling udgør en stadig voksende del af sygdomsmassen. Patientbefolkningen selv er ikke uden skyld i mishandlingen, blandt andet fordi de som en sløv flok slagtekvæg affinder sig med dette organiserede idioti.

- Uddannelsessvigt og fordomme

Det er en gængs og ofte fatal fejl at tro, at en nutrient som zink -eller et hvilket somhelst andet vitamin eller mineral - fungerer som en medicin. Den gamle, nu historiske, simple model, hvor hver nutrient parredes med en specifik mangelsygdom - vitamin C mod skørbug, vitamin A mod natteblindhed, kalcium mod rakitis, B-vitaminer mod beri-beri og pellagra - har hos veluddannede behandlere for længst udviklet sig til en langt mere nuanceret og dybere indsigt. Problemet er ikke alene, at i al almindelighed er danske læger ikke veluddannede. De er heller ikke i besiddelse af nuanceret og dybere indsigt.

Specielt, når det drejer som om samvirkende ernæringsterapi og orthomolekylær lægekunst, så er de faktisk, for det første, slet ikke uddannede, overhovedet, og for det andet har de, tilsyneladende, når det gælder denne livsvigtige del af deres livsopgave, aflagt spejderløfte om, at uanset hvad udviklingen bringer, vil de forblive i dyb uvidenhed derom.

Det er også derfor at de, når de indenfor nogle få områder af deres gerning er pinligt tvunget til at anerkende enæringsterapeutiske forhold, går galt i byen og enøjet forgifter osteoporotiske patienter med solokalcium eller individer med blodmangel med solojern - for eksempel i cancertilfælde, hvor patienterne på grund af jerntilskud kommer til at lide under en yderligere byrde af cancerfremmende frie radikaler!

Denne rablende galimatias, der har impregneret praktisk talt hele den danske lægestand, skyldes ikke blot manglende undervisning og uddannelse, men også en dyb kollektiv hypnose induceret af den økonomisk og socialt dominerende farmaceutiske industri, der i praksis står for størstedelen af den kraftigt mobbende infopressur - eller -dressur - som den almindelige praktiserende læge praktisk talt konstant er udsat for.

Overhovedet at begynde at anskue sygdom og helse ud fra de observationer, der er nedlagt i denne bog, vil for en af disse mesmeriserede medicusser ("hypnotiserede" læger/red.) kræve et smerteligt og sandsynligvis socialt invaliderende brud med den farmaceutiske „Godfather" og hele lægearméens kadaverdisciplin.

For den farmaceutiske mob er jo nem at hygge sig med, så længe man er indenfor, hvor det - nota bene! - kun er de andres kadavere, det drejer sig om. Men den er barsk at konfrontere, hvis man er faldet ud af marchkolonnen [81][82][83][84].

- Vildledning og vejledning

Da de afgrundsdybt uvidende og barskt disciplinerede læger overalt i samfundet benyttes som eksperter i de emner, som de påviseligt ikke har nogen uddannelse i, er det uundgåeligt, at vildledning og ikke vejledning breder sig som ringe i samfundet.

Snart sagt hvert ugeblad har sin ansvarsløse medicinalstyrede marionet, der udbasunerer uholdbare trossætninger om forhold, han eller hun ikke har gjort sig blot den ringeste ulejlighed med at sætte sig ind i, endsige studere, praktisere og høste erfaring om.

Bør man da undre sig over vort lands fortvivlende helsesituation? Bør man undre sig over de lange behandlingskøer, hvor patienterne kreperer, inden de når frem til den lovede, men iøvrigt ofte ganske inkonsekvente behandling? Bør vi undre os over de gentagne nedslående resultater, de frustrerede patienter, de spildte bevillinger, den omhyggeligt organiserede, men på sine steder utvivlsomt meget indbringende idioti?

En radikal ændring af holdning og sigte er presserende nødvendig i det danske sundhedsvæsen. Den kan ikke komme fra lægerne, forskerne eller bureaukraterne. Den kan kun komme fra borgerne, når disse engang - forhåbentligt snart, forhåbentlig ikke for sent - vågner til dåd.


  • [81] Heimlich; Jane: What Your Doctor Won't Tell You, Harper Perennial, 1990, ISBN 0-06-096539-8
  • [82] McTaggert; Lynne: What Doctors Don't Tell You: The truth about the dangers of modern medicine; Thorsons, 1996, ISBN 0-7225-3024-2
  • [83] Berger; Stuart M.: What Your Doctor Didn't Learn in Medical School; William Morrow and Co., Inc., 1988, ISBN 0-688-06553-8
  • [84] Lanctot; Guylaine: The Medical Mafia; Here is The Key Inc., 1995, ISBN 0-9644126-0-8
 
22. Zink - hvorfra og hvordan? Kost


22. Zink - hvorfra og hvordan?

- Kost

Foodstuff-containing-Zinc.jpg


Op gennem hele menneskeslægtens udvikling har folk fået deres zink gennem mad og drikke. Zinkmængden i mad og drikke afhænger af zinkmængden i grundvand og agerjord. På denne måde fik planter, dyr og mennesker kun så meget zink, som deres miljø kunne tilbyde. Var jorden udpint af årtusinders dyrkning eller udvasket af istidsgletschere eller monsunregn blev miljøet zinkfattigt, og dyr og mennesker led af degenerationssygdomme, svigtende indlæringsevne, høj dødelighed, lav frugtbarhed og alle de andre konsekvenser af zinkmangel. Den slags geografisk afgrænsede miljøer kendes og har været studeret blandt andet i det østlige Iran og visse områder i Egypten [2][8].

Befolkninger, der levede ved havet og af dets goder, var heldigere stillet og trivedes bedre. Al føde fra havet - østers og muslinger, fisk og tang, krabber og andre skaldyr - rummer rimeligt store mængder zink. Når jomfrueligt land kom under ploven kunne det også en tid bæve befolkningens zinkindtagelse, og vulkansk aktivitet ændrede visse steder jordsmonnet og berigede det med mineraler fra undergrunden, herunder også zink [2].

Undertiden fik en folkegruppe for lidt zink, undertiden lige netop tilstrækkelig, til at klare sig gennem tilværelsen, sommetider - men sjældent - fuldt tilstrækkelig til at nyde et aktivt, tilfredsstillende og effektivt frugtbart liv.

I dette århundrede har hele dette mønster ændret sig radikalt. Forurening, ændrede dyrkningsmetoder, ændret kost og livsstil, overdreven brug af sukker, alkohol, stimulanser, medicin samt sprøjtemidler med mere er blevet en skæbnesvanger belastning for et stort antal af klodens miljøer. Samtidig, for første gang i menneskeslægtens hele udvikling, er der opstået et alternativ til den afhængighed af det lokale miljø - jorden, vandet og afgrøderne - som mennesket altid tidligere har været underlagt.

Om du i vore dage er født i og tvunget til at leve i et zinkfattigt miljø er ikke længere uomgængeligt afgørende for din udvikling og helse. Du har et valg. Ikke alene fragtes og fordeles fødevarer i vore dage på tværs af alle grænser og over store afstande, hvorved den enkelte konsument - uden egentlig at erkende det - får tilbrudt et bredt spektrum af levnedsmidler med oprindelse i meget forskellige miljøer - morænebund eller lavamark, for eksempel. Men på videnskabelig baggrund kan man nu også give den helsebevidste forbruger et effektivt tilbud til at udbedre de eventuelle mangler i miljøet, der tidligere simpelthen var skæbnesvangre. Dette tilbud er zinktilskud til kosten - med andre ord kosttilskud. Det gælder for zink, og det gælder for talrige andre ernæringsfaktorer, hvis identitet og effektivitet tidligere var ukendt for os, indtil de blev afsløret af dette århundredes intensive biokemiske forskning.

Da sandheden er den, at der slet ikke findes nogen garanti for hverken zinkværdierne eller andre nutrientværdier i moderne industrimad, så er den intelligente forbrugers valg at sikre sig selv og sin familie med kosttilskud.

Faktisk ville det være ganske uforsvarligt ikke at gøre det.


  • [2] Pfeiffer; Carl C: Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishing Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
  • [8] Prasad, A.S.: Zinc Metabolism; Thomas; Springfield; 1966.
 
22. Zink - hvorfra og hvordan? Kosttilskud


22. Zink - hvorfra og hvordan?

zink-tilskud_a.png


- Tilskud

Kosttilskud kommer i mange former og kvaliteter.

Når det gælder zink, er det værd endnu engang at fastslå, at det basale zinktilskud bør gives i form af et bredspektret vitamin/mineraltilskud, der indeholder samtlige de nutrienter, som zink samarbejder med [59].

Biotilgængelighed har gennem årene været et varmt emne, især når det drejede sig om mineraltilskud som zink. Oprindeligt - i 60'eme -brugte man simple zinksalte, der rummede en relativ stor mængde zink per vægtenhed. Senere erkendte man, at disse saltforbindelser allerede i mavesækken blev splittet og en stor del zink gik tabt, fordi den ikke kunne optages af tarmslimhinden. Imidlertid, da zinkmæ ngden var rigelig, blev en del zink alligevel absorberet så effektivt, at tilskuddet stadig havde en vis virkning. Og fremgangsmåden var økonomisk.

Men spørgsmålet om biooptagelighed og faktisk biologisk effektivitet var kommet på plakaten, og helsekostindustrien kastede sig ud i produktionen af de garanteret biotilgængelige mineraltilskud. Garantien for biologisk udnyttelse bestod nu - stort set - i, at man forbandt zinkatomet med en garanteret optagelig biologisk syre, for at få noget nær 100% optagelse. Foretrukne syrer var aminosyrerne, hvilket var et logisk valg, da det er velkendt, at aminosyrerne er kompatible, biotilgængelige og veloptagelige nutrienter. Der opstod derfor nu et marked, hvor de aminobundne - også kaldet aminochelerede -mineraltilskud - og hermed zinktilskud - dominerede. Imidlertid: Simple syrer fylder lidt og giver derfor plads til megen zink; aminosyrer fylder meget og giver derfor plads til relativt mindre zink. I zinksulfat er mere end en femtedel rent zink, i et aminochelat er det kun en tiendedel eller mindre, i zinkglukonat godt og vel en ottendedel. Til gengæld bliver altså mere af den chelerede zink optaget af organismen. Zinksulfat egner sig ikke til kosttilskud i form af kapsler eller tabletter, men som opløsning i form af testvæske kan det med fordel også bruges som kosttilskud [19]. Zinkpikolinat er organismens egen foretrukne orthomolekylære form, og regnes derfor for den mest biotilgængelige.


  • [19] Bryce-Smith, D. & Simpson, R.I.D.: Case of Anorexia Nervosa responding to Zinc Sulphate; The Lancet ii, 350; 1984.
  • [59] Hoffer; A.: The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. I, 1995

Fortsætter på næste side
 
Back
Top