"Opskriften på et langt liv" af Bobby Zachariae

[Libri]

Opskriften på et langt liv
- og andre essays om sygdom og sundhed
af Bobby Zachariae

Pris: DKK 249,00
Sideantal: 228
Indbinding: Hæftet
Forlag: Rosinante
Udgivet: 05-06-2002
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-621-0332-6

Psykiske og sociale forhold har betydning for vores levealder. Optimisme øger chancen for et langt liv, og man kan tilsyneladende selv påvirke sit immunforsvar. Også parforholdet og kontakt med familie, venner og kolleger er vigtige ingredienser i opskriften på et langt liv.

I denne bog kan du læse om de seneste forskningsresultater og få oplysning om, hvordan man kan håndtere sygdom og fremme sin sundhed, eller hvordan man tackler konflikter i sit parforhold. Der er inspiration at hente i Opskriften på et langt liv, der introducerer en række temaer under hovedoverskrifterne: ""Krop og psyke"", ""Mænd og kvinder"", ""Følelser og fobier"" og ""Sundhedsvæsen og sygdomsbehandling"".

I Danmark har vi de rette betingelser for at leve et langt liv. Alligevel falder danskernes gennemsnitlige levealder, og antallet af allergier og kræft- og hjerte-kar-sygdomme er støt stigende. Ifølge Bobby Zachariae kan en del af forklaringen skyldes, at vi tænker på sundhed som fravær af sygdom og overser betydningen af samspillet mellem krop og psyke for vores velvære.

Indhold:
- Krop og psyke ;
- Mænd og kvinder ;
- Følelser og fobier ;
- Sundhedsvæsen og sygdomsbehandling

http://www.saxo.com/item/178244

Bliv ældre med livsglæden i behold.

Vær optimist. Påvirk dit immunforsvar og vær opmærksom på hvordan du omgås familie og venner. Følger du disse råd, har du chancen for at få et langt liv. Få i Bobby Zachariaes bog den nyeste viden om, hvordan vi kan påvirke længden af vores liv og have det godt.

Bobby Zachariae skriver om sin bog:
"Opskriften på et langt liv" består af en række korte essays, som formidler resultater fra den nyere forskning i sammenhænge mellem biologi, psyke og sociale forhold – for eksempel hvordan påvirkes immunforsvaret af vores følelser, og hvilken rolle spiller vores relationer til andre mennesker for vores helbred og livslængde. Andre essays handler omvendt om betydningen af vores biologi for psyke – for eksempel hvilken rolle spiller kønsforskellene for vores tanker, følelser og adfærd.

Ændret sundhedsvæsen.
Fra slutningen af det 19. århundrede har vores sundhedsvæsen været domineret af en biomedicinsk tankegang, hvor sygdomme overvejende blev betragtet som fejl i vores biologiske maskineri - fejl som principielt skulle kunne rettes ved hjælp af medicin eller kirurgiske indgreb. Men sygdomsbilledet har ændret sig, og vi plages i dag mest af såkaldte livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, kræft, allergier og kroniske smertetilstande. Den biomedicinske model er ikke altid særlig effektiv i behandlingen af disse sygdomme, fordi de afhænger af mange forskellige miljømæssige, biologiske, psykiske og sociale forhold.

I de forløbne 25 år er der sket en voldsom udvikling i udforskningen af disse sammenhænge. Læs de nyeste oplysninger i "Opskriften på et langt liv".

Bobby Zachariae, professor. Født 1955, er cand. psych og dr. med på en afhandling om forbindelsen mellem psyken og immunforsvaret. Han arbejder nu som forskningsprofessor ved Århus Universitet med et projekt om kræften og dens psykiske aspekter.

http://www.bogklubben.dk/cds/showpage.asp?nodeid=2683&inpBook=09852

Fortsættelse (omtale) følger...

 

[Libri]

Opskriften på et langt liv
- og andre essays om sygdom og sundhed
af Bobby Zachariae

Pris: DKK 249,00
Sideantal: 228
Indbinding: Hæftet
Forlag: Rosinante
Udgivet: 05-06-2002
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-621-0332-6

Indhold

Forord 9

1. KROP OG PSYKE

- Opskriften på et langt liv
- Sociale forskelles betydning for livslængden
- Optimister lever længere
- Troen på en behandling kan måles i hjernen
- Alderdom svækker immunforsvaret
- Vrede aktiverer immunforsvaret
- Forkølelse og stress
- Psykologisk behandling hjælper børn med luftvejsinfektioner
- Psyke og sukkersyge
- Psyke og allergi
- Afspænding kan lindre astma
- Hypnose kan lindre astma
- Psyke og psoriasis
- Psyke og aids
- Psyke og kræft
- Psyke og mavesår
- Psyke og sportspræstationer
- Kroppens røgalarmer
- Er feber gavnlig eller skadelig?
- Kan man få "psykisk feber"?
- Fantomsmerter
- Somatiserende patienter
- Alkohol og helbred

2. MÆND OG KVINDER

- Gifte mænd og kvinder lever længere
- Fødselsvægt og partnervalg
- Immunforsvar og partnervalg
- Duftstoffer og seksuel tiltrækning
- Håndtering af konflikter i parforholdet
- Utroskab
- Hvordan genoprettes et parforhold?
- Kvinder er bedre til at aflæse følelser
- Femininitet og åbenhed
- Myten om kvinders oversygelighed
- Er kvinder mere pjevsede?
- Kvinder har flere uforklarlige symptomer
- Hvorfor slås drenge, og hvorfor er mænd aggressive?
- Hvem er mest voldelig i parforholdet?
- Når kvinder lever som mænd, dør de som mænd
- Sociale relationers betydning for menstruationssmerter
- Stress svækker fertiliteten
- Skizofreni kan skyldes farens alder
- Stress øger risikoen for abort
- Psykiske konsekvenser af abort
- Myter om overgangsalderen

3. FØLELSER OG FOBIER

- Hvad er en fobi?
- Homofobi
- Angsten for det fremmede
- En kur mod eksamensangst
- Hvad skyldes generthed?
- Depressionens oprindelse
- Jule- og nytårsdepression
- Vinterdespression
- Kan selvmord smitte?
- Hvordan fremmer man psykisk hårdførhed?
- Motion: den bedste kur mod depression
- En kur mod søvnløshed
- Dagdrømme og psykisk sundhed
- Glæde og frustration øger risikoviljen
- Hvad er stress?
- Stress indvirker på hukommelsen
- Stress lindrer smerte
- Stress og spisevaner
- Hvorfor elsker vi fed mad?
- Alternativ behandling af overvægt
- Årsager til anoreksi
- Afhængighed sidder i hjernen
- Internetafhængighed
- Ludomani
- Hvorfor begynder unge at ryge?
- Hvad er psykoterapi?
- Den gode psykoterapeut

SUNDHEDSVÆSEN OG SYGDOMSBEHANDLING

- Sygdomsvæsen eller sundhedsvæsen?
- Kan sygehusvæsenet vurderes ved tilfredshedsundersøgelser?
- Røven af fjerde division?
- Kan ventelister afskaffes?
- Hvad fortæller statistikker?
- Information og kommunikation i sundhedsvæsenet
- Patienters individuelle behov for information
- Alternativ behandling - hvordan kan vi vide, om det virker?

Epilog: Usædvanlige dødsfald

 

[Libri]

Opskriften på et langt liv
- og andre essays om sygdom og sundhed
af Bobby Zachariae

Pris: DKK 249,00
Sideantal: 228
Indbinding: Hæftet
Forlag: Rosinante
Udgivet: 05-06-2002
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-621-0332-6

FORORD​

Selvom de fleste vil være enige i, at krop og psyke hænger sammen, er vores måde at tænke på fortsat domineret af den opsplitning mellem det kropslige og det sjælelige, som blev formuleret i 1600- tallet. Denne adskillelse af biologi og psyke har haft gennemgribende konsekvenser for, hvordan vi opfatter sygdom og sundhed. For eksempel har vores sundhedsvæsen gennem de sidste 100 år været domineret af en såkaldt "biomedicinsk" tankegang, hvor sygdomme betragtes som fejl i et biologisk maskineri, der kan korrigeres med medicin. Denne sygdomsforståelse blev forstærket af opdagelsen af, at infektionssygdomme som tuberkulose og kopper skyldes bakterier og andre mikroorganismer. Fysiske sygdomme behandles derfor fortsat, uden at der tages højde for, hvordan psykiske og sociale forhold påvirker vores helbredstilstand.

Mens udviklingen af industrisamfundene og det biomedicinske sundhedsvæsen i første halvdel af forrige århundrede var forbundet med væsentlige forbedringer af befolkningernes sundhedstilstand, ser det nu ud til, at grænsen er ved at være nået. Vi har således nærmet os det punkt, hvor selv væsentlige forøgelser af udgifterne til det eksisterende sundhedsvæsen ikke nødvendigvis resulterer i mærkbare forbedringer i sundhedstilstanden, f.eks. i form af forhøjet levealder eller mindre sygelighed. Den gennemsnitlige høje levealder har bl.a. betydet, at andelen af ældre i befolkningen er vokset. Dermed er omfanget af behandlingskrævende sygdomme steget, da alderdom ofte medfører øget sygelighed. Desuden har forbedringer i hygiejne, kloakering og opbevaring af fødevarer samt opdagelsen af antibiotika bevirket, at infektionssygdomme ikke længere udgør den største sundhedsrisiko for befolkningerne i Vesten. I dag domineres sygdomsbilledet i stedet af hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme, sukkersyge og allergier. Det er mere langsomtvirkende, kroniske sygdomme. Vi kalder dem livsstilssygdomme, fordi adfærd som motion, rygning, kost og stress, influerer på udviklingen og sværhedsgraden af disse sygdomme.

Livsstilssygdommene skyldes ikke blot en enkelt årsag, f.eks. en bakterie eller en fejl i generne. De er derimod sygdomme, der tilsyneladende afhænger af mange forskellige forhold, herunder både biologiske, psykiske, sociale og miljømæssige faktorer. Man begår derfor en fejl, hvis man sætter lighedstegn mellem et lands sundhedsvæsen og dets sundhedstilstand. Det eksisterende bio-medicinske sundhedsvæsen har i bedste fald kun direkte indflydelse på ganske få procent af de forhold, som har betydning for sundheden, således som vi normalt måler den. Det vil sige sundhedsforhold vurderet ud fra parametre som overhovedet at leve (børnedødelighed), hvor godt vi lever (f.eks. antal sygedage), og hvor længe vi lever (1ivslængde). De resterende procent udgøres af forhold, som lægerne kun har ringe indflydelse på, herunder vores livsstil (f.eks. rygning, kostvaner, motion og stresshåndte-ring), sociale forhold (f.eks. uddannelse, indkomst, ægteskab og venner) og miljøfaktorer (f.eks. arbejdspres, forurening og støj). For at imødegå disse udfordringer foreslog den amerikanske forsker George Engel for snart 30 år siden, at vi erstatter den snævre biomedicinske model med en biopsykosocial model. Det er en model, der tager højde for, at sundhed og sygdom ikke kun er et spørgsmål om biologiske processer alene, men derimod er et resultat af samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale forhold.

Opskriften på et langt liv tager afsæt i denne tankegang og formidler resultater af den nyere forskning i sammenhænge mellem vores biologi, psyke og sociale relationer. Det gælder eksempelvis betydningen af socialstøtte for vores livslængde, og hvordan vores tanker og følelser kan påvirke biologiske processer af betydning for helbredet, f,eks. immunsystemet. Resultaterne af denne forskning har efterhånden dokumenteret, hvordan vores fysiske helbred og vores livskvalitet er to sider af samme mønt. Vores psykiske velbefindende påvirker vores kropslige helbredstilstand, som selv har betydning for vores generelle livskvalitet. Bogen sætter også fokus på forholdet mellem mand og kvinde og på forskellene kønnene imellem. Nu hvor efterdønningerne af kvindefrigørelsens første faser er ved at have lagt sig, kan vi mere fordomsfrit undersøge, dels hvordan forholdet mellem mænd og kvinder er bestemt af såvel biologiske som miljømæssige og kulturelle faktorer, dels den betydning parforholdet kan have for vores fysiske og psykiske sundhed.

Det siger sig selv, at Opskriften på et langt liv på ingen måde foregiver at fremstille den endelige sandhed om hverken krop, psyke, sociale relationer eller sundhedsvæsen. Bogen løfter naturligvis kun en lille flig af den foreliggende forskning, og som ved al forskning er der tale om foreløbige sammenhænge, der senere måske vil vise sig at hænge anderledes sammen, end vi hidtil har antaget. Det er imidlertid mit håb, at de udvalgte essays kan illustrere kompleksiteten i den eksisterende biopsykosociale forskning og samtidig udfordre vores forståelse af samspillet mellem krop, psyke, sundhed og sociale relationer.