Her kommer en vejledning om hvordan man undgår at "komme til" skrive af og publicere andres tekster i sit eget navn. En vejledning om hvordan man undgår uhæderligheden af betegnelsen "internet-pirat" eller "ophavsret-tyv". Denne vejledning er
tilpasset vores hjemmeside, men stammer oprindeligt fra
Gladsaxe Gymnasium, vejledning for elever, hvorfra vi personligt har indhentet
en skriftlig tilladelse til at anvende den, inkl. mindre men nødvendige tilpasninger af teksten. Fremhævninger med
bold font, er Gymnasiets egne.
Sådan undgår du at skrive af
Hvordan undgår du at komme til at skrive af?
Hvordan undgår du at snyde?
Det meste af, hvad du ved om emnet du vil skrive om, har du jo fra bøger og artikler skrevet af andre.
Det grundlæggende er, at du
ikke må tage sætninger, der er skrevet af andre, og udgive dem for dine egne. Det er simpelthen at stjæle. Det er ikke nok at copy-paste nogle linjer fra nettet og så skifte et par af ordene ud. Det er også tyveri.
Hvad skal du så gøre?
Du skal udtænke og formulere dine sætninger selv. Fagudtryk, du læser i en bog, artikel eller på en hjemmeside, skal du naturligvis ikke lave om på, men de andre ord skal helst være dine egne.
Det er svært. Der vil altid være lidt afsmitning fra de tekster, man læser. Det kan ikke være anderledes, og det er også OK, hvis bare det ikke bliver til egentlig afskrift.
For at undgå for stærk afsmitning kan du bl.a. gøre følgende:
- Brug helst flere tekster som baggrundsstof, når du skriver en artikel. Bruger du kun en enkelt tekst, er der større risiko for, at du kommer til at kopiere den.
---
- Læs et i en bog, som du skal bruge, og læg bogen væk, når du selv skal formulere dig. Det samme gælder når du læser på en hjemmeside. Hvis du sidder og kigger i bogen eller på hjemmesiden, mens du selv formulerer dig, er der større risiko for, at du kommer til at skrive af.
---
- Vær forsigtig med at copy-paste ting fra internettet direkte ind i teksten, der skal blive til den færdige artikel. Du risikerer at glemme, det er noget, du har kopieret, og så vandrer det ind i din tekst. Og sker det, så har du snydt. Også selvom du ikke har været ude på at snyde. I stedet kan du oprette et særligt dokument til noter fra nettet. Så ved du, at ting i dét dokument skal bearbejdes, inden du kan bruge det i din artikeltekst. Husk i øvrigt, hvis du kopierer noter fra internettet ind i et dokument på denne måde, at kopiere den præcise webadresse med over i dokumentet og notér datoen ned, så du har de nødvendige oplysninger, hvis du får brug for at lave en fodnote. Det samme, hvis du skriver noter til noget, du læser i en bog: Sørg for med det samme at notere ned, hvor det kommer fra.
Skal man bruge noget, man har læst i en tekst til sin artikel, er der grundlæggende to muligheder:
- Enten citerer man ordret fra teksten i citationstegn (” ”) og med en præcis note, der angiver, hvor man har citatet fra. Eller også:
- Omskriver man det, man har læst, til noget, der ligger så langt fra det originale, at man med god samvittighed kan kalde det sit eget – og så sætter man i øvrigt også en note på, for selvom ordene er nu ens egne, så er tankerne ofte stadig lånt fra andre, og så skal man huske at kvittere for det med en note.
Gør man som beskrevet her, undgår man at snyde og snylte på andre, og man undgår vanæren af at gøre sig fortjent til betegnelsen som en "internet-pirat".
Hvis andre hjemmesider finder hos os tekster og/eller inspirationen til at vinkle bestemte emner på en ny måde, vi selv har arbejdet for at finde ud af, og forstå, er de hjertens velkommen til at
henvende sig til os. Vi vil meget gerne dele med andre hjemmesider, forudsat vi krediteres for det.
Grunden til at vi er så strikse med at vogte over vores ophavsret er hverken emsighed alle egoisme, men tværtimod - ønsket om at viden eller budskaber skal nå ud til så mange som muligt. Det vil ikke ske, hvis hjemmesiderne "frit" "låner" hos hinanden uden tydelige, med dybe links angivet henvisninger til kilder for de "lånte" tekster eller "inspirationen" til hidtil ukendte (for dem) aspekter af allerede kendte emner.
Fremover dokumenterer vi alle vores skriftlige aktiviteter på denne hjemmeside ved at arkivere alle nye indlæg og emner på
Archive.org og ved at sende alle nye tekster med email, til vores egen "ophavsret-emailkonto" for således at dokumentere både indholdet af og tidspunkter, vores tekster publiceres online. Disse to, vældig nyttige tips har vi fundet på hjemmesiden
Not-allowed.dk, vi hermed takker .
