"Kræft og jagten på mirakler" - af Stig Bruset

[Libri]

Jeg havde bogen "Kræft og jagten på mirakler" stående længe i bogreolen og troede, at i og med at den var udgivet i Danmark så længe siden, som i 1994, kunne den umuligt være aktuel nok, set i lyset af den intense forskning i kræftens gåde, medierne med mellemrum informerer os om, med kilder i den offentlige sundhedsvæsen og Kræftens Bekæmpelse....

Men det ser nu alligevel ud til, at siden den norske læge, Stig Bruset skrev bogen i - er der ikke sket de helt store gennembrud og mens Kræftens Bekæmpelse samler fokus mest på tobak og sollys, udføres fortsat overvejende storinvasive kræftbehandlinger i Danmark, som om tiden stod stille siden den første strålebehandling for mange år siden.

Nogle påstår at Danmark befinder sig på 36. plads på verdens rangliste over kræftoverlevelse, mens andre går så langt som til at antage, at denne lidet flatterende effekt af dansk kræftbehandling ligger helt nede på 41. plads i verden. Uanset hvad er op og ned på disse tal, er det en kendsgerning, at danske kræftpatienter ser sig nødsaget til, fortsat at søge efter supplerende alternativer til den skolemedicinske kræftbehandling, hvilket gør Stig Bruset's bog "Kræft og jagten på mirakler" højaktuel og nyttig endnu mange år frem.


Kræft og jagten på mirakler
Af Stig Bruset

Oversat fra norsk efter "KREFT - og jakten på mirakler" af Anders Johansen
Udgivet af Forlaget Modtryk Amba 1994
Sider: 399
ISBN 87-7394-346-0

Om bogen:

Hvert år (1994/red.) får godt 25.000 danskere konstateret kræft. Op imod halvdelen af dem bruger en eller anden form for alternativ behandling. Men patienterne - og lægerne - kan have vanskeligt ved at orientere sig indenfor den alternative medicin p.g.a. den store møngde tilbud. Her er det, læge Stig Bruset kommer til hjælp med sin omfattende og på èn gang kritiske og loyale gennemgang af de alternative behandlingsformer, der findes i kampen mod kræften.

Af de alternative behandlingsformer, som omtales, kan nævnes: psykologiske og energetiske behandlingsformer, kostens betydning, vitaminer, mineraler, urter, homøopati, elektromagnetisme og meget mere. Også den lægelige kræftbehandling gennemgås, og alle væsentlige undersøgelser over de forskellige metoders virkninger og eventuelle bivirkninger omtales.

"Kræft og jagten på mirakler" er skrevet for kritiske brugere af alternativ kræftbehandling. I den valgsituation enhver kræftpatient står i, er Stig Brusets bog en værdifuld hjælp ved at informere om, hvad man kan forvente af de forskellige behandlingsformer, hvilke teorier og filosofier, de baserer sig på, samt om der er dokumenteret nogen effekt i form af længere overlevelse og øget livskvalitet.

Hvem er Stig Bruset (svensk):

När Stig Bruset skrev sin bok Cancer och Jakten på Mirakel var han läkare vid Oslo Kreativitetscenter, ett självhjälpscenter för cancerpatienter som numera är nedlagt. Det startades 1988 av två cancerpatienter. Verksamheten hade inspirerats av de amerikanska läkarna Carl Simonton och Bernie Siegel. Här inbjöds cancerpatienter att gå veckokurser eller kvällskurser där man pratade om sina känslor och erfarenheter.

- Självhjälp består av alla åtgärder som kan stärka patienten och som han eller hon själv kan ha ansvaret för, säger Stig Bruset i en artikel i tidningen HÄLSA från 1994.

Sjukvården kan många gånger inverka negativt på patienternas livsvilja och motivation när man möts av en serie negativa prognoser från läkarna. Mycket av behandlingen i den konventionella sjukvården är uppbyggd i en passiviserande reparationsmodell, där patienterna endast erbjuds en åskådarplats för sin egen behandling. Man förbiser att patienterna har förmåga att hjälpa sig själv och att hjälpa andra när en sjukdom besegrats.

Tanken att patienter med samma problem kan vara till hjälp för andra är inget nytt. En av de äldsta och mest kända exemplen är Anonyma Alkoholister. Konceptet vilar på att patienten själv har lärt något genom sin egen sjukdom och att detta är en unik erfarenhet som kan vara till nytta för andra med samma problem.

Bruset skriver:

• "Människor med samma typ av problem kommunicerar ofta bra, eftersom de delar samma erfarenheter och de har en öppen kanal till varandra som oftast inte finns mellan terapeut och patient."

Det har funnits självhjälpsgrupper för cancersjuka i många år över stora delar av världen - speciellt i USA. Skandinavien fick sitt första center då Oslo Kreativitetscenter upprättades 1988. I Danmark öppnades Köpenhamns Sjävhjälpscenter sommaren 1990, med OK-centret som modell.

Initiativtagare till OK var konstnärinnan Kaja Finne och Shannon Larsen som båda haft cancer själva. Som cancerdrabbade hade de fått uppleva både behovet av hjälp av information om hur de själva skulle kunna bli deltagare i sin egen läkningsprocess. OK-centret startades utan någon form av statligt stöd med ett privat lån på 150.000 kronor.

Under en inledande veckokurs fick man prata ut om sina känslor tillsammans med andra i samma sitution. Man fick chans att lära sig av andras erfarenheter och komma med i en grupprocess. Ett individuellt behandlingsprogram gjordes där man lärde ut olika psykiska metoder som meditation, visualisering och konstnärliga terapier och information om holistiska behandlingsformer. Man rekommenderade deltagarna en sund vegetarisk kost mm.

Idag är Stig Bruset verksam vid Lierskogen Helsesenter (Gamle Drammensvei 98, 3420 Lierskogen, Norge/red.) där man hjälper patienter att hjälpa sig själv till bättre hälsa samt bruk av örter och kosttillskott. Bruset är också ordförande för Norsk Forening for Helhetsmedisin (NFHM). Hemsida: http://www.nfhm.org . NFHM arbetar bland mycket annat för att Biologisk Medicin och helhetsterapi ska bli en del av den medicinska forskningen.

Læs mere: 2000taletsvetenskap.nu (Web.Archive.org), ellers er hjemmesiden flyttet til en ny adresse: http://www.2000tv.se/
​

 

[Libri]

Kræft og jagten på mirakler
Af Stig Bruset

Indhold

Forord

1. kapitel
Krig eller sameksistens? Forholdet mellem etableret og alternativ medicin

• Ikke al forskning er god forskning
• Modsætninger illustreret ved yin og yang
• Lægernes holdninger til alternativ medicin
• God og dårlig medicin i morgendagens sundhedsvæsen
• Videnskab er metode - ikke erstatning for livssyn
• Apparatfejl-model
• Foran et paradigmeskift
• Lægerollen - en vanskelig rolle

2. kapitel
Kræftens historie - fortid, nutid og fremtid

• Kræftregistre
• Geografiske variationer
• Kræft og miljø
• Fremtiden?
• Vinder vi kampen mod kræften?

3. kapitel
Moderne undersøgelsesmetoder

• Problemer med videnskabelig forskning

4. kapitel
Lægevidenskabens behandlingsformer

• Kemoterapi (cellegiftbehandling)
• Kirurgi
• Hormoner og antihormoner
• Strålebehandling
• Immunologisk behandling
• Psykologiske metoder
• Biorytmer
• Aktiv forebyggelse

5. kapitel
Krop og sjæl - stress og andre faktorer, som påvirker udvikling af kræft

• Opsplitningen mellem krop og sjæl
• Helhedstanken
• Psykoneuro/endokrino-immunologi
• Kræft og immunitet
• Placebo og nocebo i moderne medicin

6. kapitel
Kræft og personlighedstype

• Adfærdsterapeutisk forebyggelse af kræft
• Psykologisk støttebehandling
• Mental indstilling

7. kapitel
Venter patienter et mirakel?

• Hvorfor opsøger patienterne alternativ medicin?
• Hvordan får patienterne kendskab til de alternative tilbud?
• Kyniske kvaksalvere eller idealister?

8. kapitel
Diagnostik - alternative udøveres svageste punkt?

• Irisdiagnose
• Diagnose ved akupunktur/øreakupunktur
• Blodkrystalisations-prøve

9. kapitel
Hvor foregår behandlingen, og hvad koster den?

• Klinikker for alternatic behandling
• Maharishi Ayur-Ved
• Humlegaarden
• Vidarklinikken

10. kapitel
Alternative behandlere

• Specialister og generalister
• Dr. Josef Issels
• Dr. Lorentz Nitter

11. kapitel
Psykologiske, religiøse og energetiske behandlingsmåder

• Shamanisme
• Mytologi som kilde til indsigt
• Healing
• Terapeutisk berøring
• Religiøs helbredelse
• Akupunktur og dens filosofiske baggrund
• ECIWO-biologi - en særlig gren af akupunkturen
• Chi Kung - en kilde til skjulte kræfter?

12. kapitel
Diagnose-chokket

• Det nytter at hjælpe
• Selvhjælpsgrupper
• Samtalegrupper
• Information og litteratur
• Afslapningsøvelser og meditation
• Visualisering
• Kunst som hjælp til helbredelse
• Mod den yderste grænse - døden

13. kapitel
Kostens betydning for kræft

• Vegetarkost
• Kan sund mad kurere kræft?
• Breuss' faste
• Gerson-diæten
• Makrobiotik
• Julia Vøldans kostplan for kræftpatienter
• Antroposofisk kost
• Andre anti-kræft-diæter
• Sammenligning mellem diæterne

14. kapitel
Vitaminer og mineraler

• Vigtige kostfaktorer
• Kan vitaminer og mineraler forebygge kræft?
• Vitaminer og mineraler i alternativ kræftbehandling

14. kapitel
Urter i kræftbehandlingen

• Chaparall
• Echinacea
• Essiac
• Ginseng
• Hoxey's urtekur
• Hvidløg
• Kinesisk urtemedicin
• Laetril
• Mistelten
• Taheebo

16. kapitel
Behandlingsformer i grænselandet mellem konventionel og alternativ medicin

• Homøopati
• Urea
• Antineoplastoner
• Elektromagnetisme
• Elektriske felter
• Magnetterapi
• Thymusekstrakter
• Vacciner
• Enzymer
• Celleterapi
• Hajleverolie
• Oxygenbehandling (hydrogenperoxid, ozon)

Litteratur og kilder
Ordliste
Register​

 

[Libri]

Kræft og jagten på mirakler
Af Stig Bruset

Forord


Halvdelen af alle norske kræftpatienter opsøger alternative udøvere, og også i Danmark bruger op mod halvdelen af kræftpatienterne en eller anden form for alternativ behandling. Det gør de hovedsagelig af to grunde. For det første får de ikke deres behov for kontakt, information, deltagelse og omsorg dækket gennem det ordinære sundhedsapparat. For det andet søger mange helbredelse og lindring der, hvor de har hørt, at andre er blevet hjulpet. Nogle er også på jagt efter deres eget personlige mirakel.

Forholdet mellem vestlig lægevidenskab og alternativ medicin har været præget af stærke modsætninger, og det er ofte yderpunkterne, som har været mest synlige i debatten.

Med hensyn til kræft har lægevidenskaben koncentreret sig om de syge celler og behandlingsmetoder til at nedbryde dem.

Den alternative medicin har koncentreret sig om det syge menneske og om at styrke kroppens egen modstandskraft.

Man kan sige, at moderne medicin styres fra tre forskellige niveauer. Det første udgøres af de fremtrædende forskere, som forestår forskningen og forvalter de medicinske sandheder. Det andet niveau er de administrative og organisatoriske instanser, som sørger for at holde samling på tropperne - ministerium, sundhedsstyrelse og embedslæger. På det tredje niveau finder vi endelig de praktiske udøvere. I fremtiden vil patienterne i stigende grad markere et fjerde niveau gennem deres eget valg af behandlingsmetoder. Patientens rolle vil nærme sig den kritiske forbrugers og fjerne sig fra den passive modtagers.

Men kritiske forbrugere har brug for bred information.

Patienter og andre, som mener, at der er fornuftige argumenter på begge sider, har hidtil haft svært ved at orientere sig inden for den alternative medicins overvældende mængde af behandlingstilbud. Denne bog henvender sig primært til disse mennesker. Jeg har bestræbt mig på at informere om - og ikke mindst dokumentere - de enkelte metoder. Det viste sig, at mængden af dokumentation langt oversteg mine forventninger ved projektets start, og selvom jeg har koncentreret mig om de vigtigste kilder, indeholder bogen næsten 1000 referencer. Ironisk nok er det meste af materialet hentet på lægevidenskabelige institutioner, nemlig Radiumhospitalets bibliotek og Biomedisinsk Bibliotek, Oslo.

Det er i høj grad op til læseren selv at drage sine konklusioner ud fra det materiale, bogen lægger frem. Jeg har ikke set det som min opgave at fremhæve bestemte behandlingsmetoder frem for andre. Men det er vigtigt også at informere åbent om de negative virkninger, så patienterne er klar over, at enkelte behandlingsformer kan være farlige for deres helbred. Jeg har også til en vis grad holdt forskellige teorier op mod hinanden og peget på forskelle af mere filosofisk eller dogmatisk oprindelse. For patienterne kan det være frustrerende at høre om, at de ikke må spise dette eller gøre hint, og det kan derfor være på sin plads med en mere kritisk sammenligning af de forskellige behandlingsmetoder.

Som allerede nævnt er tre fjerdedele af materialet hentet fra medicinske databaser. En mindre del har jeg fået tilsendt eller erhvervet mig ved personlig kontakt med blandt andre Hans Eysenck, professor i psykologi ved University of London, Ewan Cameron, Linus Pauling Institute for Science and Technology, San Francisco og Zaikun Li, professor i traditionel kinesisk medicin ved universitetet i Beijing. Resten stammer fra alternative kilder og patientforeninger som f.eks. People against Cancer. Jeg har også foretaget personlige interviews med forskere og klinikere på kræftbehandlingsinstitutioner fra fire verdensdele. De fleste af disse interviews findes på video, bl.a. optagelser fra Bristol Cancer Help Center, Simonton's Center i Californien, Lukasklinikken i Svejts, mexikanske klinikker som Gerson, Santa Monica og Contreras samt kinesiske sygehuse. Der er også inddraget dokumentation i form af patientinterviews og fotografier. Hvad mine egne erfaringer angår, har jeg arbejdet med kræftpatienter i fem år og i snart tre været rådgivende læge ved Oslo Kreativitetssenter. Herigennem har jeg fået førstehåndskendskab til bl.a. psykologisk støtte, immunstimulerende urter, kostintervention og vitamin- og mineraltilskud.

Manuskriptet er blevet gennemgået og kommenteret af en række fagpersoner, som jeg er stor tak skyldig. En særlig tak til psykolog Asbjørn Faleide, amanuensis ved Psykologisk Institutt, for hjælp med litteratursøgningen og gennemlæsning af materialet omkring temaet psyke og kræft.

En lige så stor tak til cand. scient. og ernæringsforsker Helle Metzer for hjælp med kapitlerne om kost og kosttilskud samt edb-behandling af data.

En speciel tak til cand. scient. Dag Poleszynski, som har gennemgået hele manuskriptet og foreslået både sproglige og faglige rettelser.

Til sidst vil jeg rette en tak til en række mennesker, som har gennemgået dele af manuskriptet og bidraget med konstruktiv kritik:

Kaja Finne, leder af Oslo Kreativitetssenter, har læst afsnittene om selvhjælpsgrupper. Sammen med Lisbeth Lind og Øyvind Øi fra Aruna Kurssenter har hun desuden læst og kommenteret kapitlet om healing og shamanisme.

Jon Mannsåker, formand for International Association for Near Death Studies (lANDS), har kommenteret afsnittet om nær-døden oplevelser.

Thoralf Christoffersen, professor i farmakologi, har gennemlæst kapitlet om urter.
Professor Jens Kr. Wold, Farmasøytisk Institutt, har kommenteret materialet om mistelten og lektiner.

Homøopat Lill Granrud har bearbejdet afsnittene om homøopati og urter; kapitlet om homøopati er ligeledes læst og kommenteret af Andreas Bjørndal, homøopat og formand for Norske Homøopaters Landsforbund.

Akupunktør og specialist i psykiatri Oscar Heyerdahl har gennemlæst afsnittene om orientalsk medicin og akupunktur. Det samme har læge og akupunktør Wilhelm Schelderup, som endvidere har kommenteret afsnittet om ECIWO-biologi.

Lad mig også benytte denne anledning til at takke en række forskere fra ind- og udland, som har bidraget med artikler, bøger og ikke mindst opmuntring.

Til slut vil jeg gerne understrege, at selvom bogen beskriver mange forskellige terapiformer, betyder det ikke, at forfatteren siger god for dem alle. Den bør heller ikke bruges til selvbehandling, med mindre det sker efter samråd med lægen.

Stig Bruset

Nærværende danske udgave er opdateret af Stig Bruset i juni 1994. Og cand. psych. Niels Peter Agger har tilføjet danske tal og oplysninger.​

 

[Libri]

Normalt ville det være nok, for objektivt at introducere en bog. men der er ikke så meget "normalt" som man kunne ønske, når man omtaler den alternative medicin, uanset at man gør det for netop at undersøge hvor den nytter og hvor den fejler - præcis som det også gælder for konventionel medicin.

Hver gang forfatteren omtaler positive erfaringer med alternativ medicin, vil der altid være nogen, som vil drage forfatterens motiver i tvivl og evt. argumentere for, at forfatteren favoriserer naturmedicinen. Omvendt, tilhængere af naturmedicin vil drage forfatterens motiver i tvivl, hver gang han formidler positive erfaringer med konventionel medicin.... Der er mange mennesker derude, der mener hver sit og har svært ved at acceptere, at deres yndlings aversion, uanset hvor den placeres - omtales positivt.

Jeg vil derfor gerne sørge for et eksempel på Stig Brusets objektivitet. Her kommer et afsnit om noget så kontroversielt, som Laetril (også kendt som amygdalin eller B17-vitamin). Her er både noget for skeptikerne og for tilhængere.... og i midten står Stig Bruset og formidler en fair information om begge sider af mønten. Stig Bruset skriver i.....​

Kræft og jagten på mirakler
Af Stig Bruset

14. kapitel
Urter i kræftbehandlingen

• Laetril

Laetril

Laetril kaldes også amygdalin eller vitamin B 17, selvom stoffet ikke er officielt anerkendt som et vitamin. Navnet amygdalin stammer fra det græske 'amygdale', som betyder 'bitre mandler'.

Amerikanske kræfteksperter betragter laetril som det mest udbredte 'kvaksalvermiddel' mod kræft. Allerede midt i 70'erne anslog man, at over 70.000 kræftsyge havde prøvet dette middel (OTA 1990).

Laetril er både navnet på et kommercielt produkt og et af de biologisk aktive stoffer, der findes i bl.a. abrikoskerner. Ordet er en sammentrækning af LAEvo-rotary mandeloniTRILe betadiglukosid.

De fleste af oldtidens kulturer brugte laetrilholdige produkter. Kinesi¬ske, græske, romerske og arabiske læger anvendte f.eks. ekstrakter af bitre mandler (aqua amygdalarum amarum) som lægemidler. Krystallinsk amygdalin blev første gang isoleret i 1830, og formlen er bl.a. gengivet i Merck Index.

Den senere tids popularitet skriver sig tilbage til den amerikanske biokemiker Ernst T. Krebs, som lige efter Anden Verdenskrig fremstillede en ekstrakt af abrikoskerner.

Nogle alternative udøvere, deriblandt Krebs, hævder, at kræft skyldes mangel på amygdalinllaetril, og at det derfor er berettiget at kalde stoffet et vitamin. De hævder, at vitamin B 17 hos primitive folkeslag er en lige så vigtig kræftforebyggende faktor som f.eks. vitamin C (Culbert 1983).

Traditionelle vitamin forskere har aldrig anerkendt dette synspunkt. Ernst T. Krebs hævder, at alle celler indeholder enzymet betaglukosidase, som nedbryder laetril til glukose, benzaldehyd og hydrogencyanid (kendt som cyankalium eller blåsyre). Sidstnævnte stof er yderst giftigt for både raske celler og kræftceller. I følge Krebs' teori har alle normale celler et enzym, rhodanese, som videreomdanner de farlige cyanidforbindelser til det mindre giftige thiocyanat. Kræftceller mangler derimod rhodanese, og derfor virker laetril specifikt på dem, idet den hæmmer deres respiration, så de så at sige 'kvæles.'

Laetril indtages i form af amygdalinholdige fødevarer, som tabletter, kapsler eller som intravenøse infusioner. Laetril indeholder ca. 6% cyanid og kan således i sig selv være giftigt i store doser. Desuden indeholder flere madvarer enzymet glukosidase, hvad der kan tænkes at øge omdannelsen til hydrogencyanid yderligere. Til disse madvarer hører mandler, alfaalfa (lucernespirer), salat, selleri og forskellige svampe.

De fleste oplever ingen bivirkninger af behandlingen, men der er rapporteret flere enkelttilfælde af forgiftninger. Der er også meldt om dødsfald, bl.a. i The New England Journal o/ Medicine (Braico 1979).

I diskussionen omkring laetril har striden mellem alternativ medicin og lægevidenskab nået hidtil uanede højder. Der er så meget prestige på spil, at man næppe kan forvente nogen form for objektivitet fra nogen af parterne.

I følge en amerikansk kongresrapport fra Office of Technology Assessment har man trods omfattende testning ikke påvist nogen effekt af laetril i dyreforsøg. Laetril blev både testet alene og i kombination med beta-glucosidase. Forsøgene blev udført på dyr med transplanterede svulster (GT A 1990).

Mange af disse dyreforsøg fandt sted ved forskningsinstitutionen Memorial Sloan-Kettering Cancer Center (MSKCC), som konkluderede, at laetril ikke viste nogen effekt. MSKCC er et af USA' s mest ressourcestærke centre, som sidst i halvfjerdserne talte 4.600 ansatte. Konklusionerne omkring laetril blev imødegået i en tryksag, Second opinion, hvor enkelte af de ansatte beskrev, hvordan positive resultater systematisk var blevet undertrykt. De hævdede, at centeret bevidst havde tilbageholdt resultaterne af især forskeren Kanematsu Sugiuras forsøg.

Sugiura havde i seks forsøg påvist, at laetril hindrede spredning af spontane kræftsvulster hos mus, men disse resultater blev ikke offentliggjort (Pruchniki 1978 ).

Biokemikeren Harold Manner og kolleger har i Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics rapporteret om god effekt på kræft hos mus, når de blev behandlet med vitamin A palmitat, enzymer og laetril. I alt 550 mus blev fordelt på 11 grupper og derefter behandlet med ovenstående komponenter i forskellige kombinationer. Vitamin A og laetril gav ingen effekt alene, men når de blev kombineret med enzymer, viste svulsterne tilbagegang hos 76% af musene (Manner 1978 ).

I en stor undersøgelse fra National Cancer Institute, som bl.a. omfattede næsten en halv million skriftlige tilbagemeldinger, registrerede man 230 tilfælde, hvor laetril skulle have haft virkning. Kun 22 patienter indgik i den endelige vurdering, idet de øvrige blev sorteret fra på grund af utilstrækkelige medicinske oplysninger. Et panel bestående af 12 kræfteksperter vurderede de 22 således:

• 2 tilfælde af fuldstændig tilbagegang
• 4 tilfælde af delvis tilbagegang
• 9 tilfælde af stabilisering
• 7 tilfælde af sygdomsudvikling

Det er vanskeligt ud fra dette materiale at konkludere noget om effekten af laetril, især fordi patienterne også brugte andre former for alternativ medicin.

Det store antal patienter, som ikke blev vurderet, afspejler, hvordan enhver diagnose og enhver bedømmelse af en behandlingsform kan gøres til genstand for diskussion. I det aktuelle tilfælde kan man roligt gå ud fra, at kræfteksperterne ikke havde nogen særligt positiv forhåndsindstilling til laetril og derfor ville lede efter andre mulige forklaringer på gunstige sygdomsforløb.

Den mexicanske Contreras-klinik har i mange år brugt laetril som en af hovedingredienserne i behandlingen og offentliggjort tre undersøgelser. De blev udført uden kontrol grupper, og laetril blev testet i kombination med enzymer og store doser vitaminer.

Den første undersøgelse omfattede 257 patienter med inoperabel lunge¬kræft, som blev behandlet med intravenøs laetril i 3 uger og derpå med laetrilpiller. I følge rapporten i Kemdalin informa opnåede 15 patienter fuldstændig og 17 patienter delvis tilbagegang af kræften. Hos 110 patien¬ter skulle sygdommen have stabiliseret sig i mindst 6 måneder (Contreras 1980).

Den anden undersøgelse blev præsenteret på en medicinsk kongres ved Central Army Hospital i Mexico City og drejede sig om leverkræft (primær og med spredning). 79 patienter blev behandlet med cellegiften 5FU og 6 g amygdalin, som blev givet direkte i levervenen gennem et kateter. I følge forfatterne levede patienter næsten dobbelt så længe, som man kunne forvente ud fra den medicinske litteratur (nemlig 270 dage mod de forventede 150); livskvaliteten blev beskrevet som 'acceptabel' (Con trera s 1987).

Den tredje undersøgelse var en 5-års opfølgning af patienter behandlet for prostatakræft ved Contreras-klinikken. Den omfattede 863 patienter og indgik i den tidligere nævnte amerikanske kongresrapport, Unconventional Cancer Treatments. Alle patienterne fik en kombination af amygdalin, enzymer og vitaminer (100-300.000 lE vitamin A palmitat og 5-10 g vitamin C). Forfatterne hævder, at amygdalin ikke gav bivirkninger overhovedet, mens 1 % fik hududslæt af enzymerne og 2% fik gener af henholdsvis vitamin A (hovedpine, muskelsmerter) og C (mavebesvær, diarre). Resultatet var en overlevelsesprocent på 83,1 efter 5 år, hvilket i følge forfatterne er mere end 13% bedre end den konventionelle behandlings resultater (Contreras 1988 ).

Ved Mayo-klinikken er der blevet udført Fase 1- og Fase II-undersøgelser (se s. 56), som siden er offentliggjort i New England Journal of Medicine (Moertel 1982). Her blev 178 patienter med fremskreden kræft behandlet med laetril plus et supplement af vitaminer, mineraler og enzymer. Forfatterne hævder, at man ikke fandt tegn på, at laetril er en effektiv behandling mod kræft. Kun 1 patient oplevede en delvis og forbigående bedring. Derimod konstaterede man foruroligende høje niveauer af cyanid i blodet hos 3 patienter. De almindeligste bivirkninger var i øvrigt kvalme (ca. 30%) og opkastninger (ca. 25%).

Undersøgelsen blev senere imødegået af andre forskere, deriblandt Linus Pauling og statistikeren U.D. Bross (Pauling, Bross 1982). Kritikken gik især på, at man ikke havde nogen kontrol gruppe og heller ikke sammenlignede med konventionel behandling. I følge dr. Bross viste undersøgelsen blot, at patienter, som ikke havde gavn af den konventionelle behandling, heller ikke kunne hjælpes med laetril. Hertil svarede dr. Moertel, at laetril var blevet testet på samme måde som enhver anden celle gift.

Andre hævdede, at man havde testet et virkningsløst stof, fordi det laetril, man anvendte, var fremstillet af NCI selv og ikke identisk med det, der var blevet brugt af tidligere patienter.

Laetril er forbudt i en række lande, og meget tyder på, at populariteten er dalende på det amerikanske kontinent. I dag bruges midlet især ved mexicanske klinikker som Contreras- og Manner-klinikken. Men samtidig får stoffet stadigt nye tilhængere i Europa. Den engelske naturterapeut Leon Chaitow beskriver i sin bog An End to Cancer? laetril som hovedmidlet mod kræft. Den kendte tyske læge dr. Hans Nieper bruger en variant af laetril (mandelonitrolisid) som en vigtig del af sin behandling. I Norden er især Josef 0stlund fortaler for stoffet. I bogen Ratt kost botar cancer anbefaler han kræftpatienter et højt indtag af nitrolisider i naturlig form gennem mungbønner, som han hævder har et højt naturligt indhold af laetril (0stlund 1990). Josef 0stlund drev tidligere en helseklinik sammen med sin kone, hvor de behandlede sygdomme ved hjælp af helsekost.

De fleste forskere har hidtil koncentreret sig om de giftige cyanidforbindelser, når de har undersøgt effekten af laetril. Som nævnt nedbrydes laetril imidlertid også til benzaldehyd, og dette stof vier kræftforskere stadigt større opmærksomhed. En gruppe japanske forskere har således hævdet, at benzaldehyd er det mest kræfthæmmende stof i abrikoskerner, og henvist til, at det har hæmmet svulstvækst hos mus med 40-60% (Takeuchi 1978 ).

Andre japanske forskere har gennem de sidste ti år arbejdet videre med stoffet, og forsøg på kræftpatienter har givet lovende resultater. Kochi og medarbejdere testede benzaldehyd på 65 patienter med fremskreden kræft uden andre behandlingstilbud (Kochi 1985) og nåede i følge Cancer Treatment Reports følgende resultater:

• Objektiv respons i alt 55%
• 9 patienter oplevede fuldstændig tilbagegang af sygdommen
• 29 fik delvis tilbagegang
• 24 stabiliseredes
• 5 oplevede fortsat sygdomsudvikling
• Der blev ikke konstateret giftige bivirkninger

Også norske forskere har vist interesse for benzaldehyd, og i følge Kreftnytt testes præparatet Zilascorb nu på Radiumhospitalet i Oslo. Dette præparat er en blanding af vitamin C og benzaldehyd. Hydropharma har taget patent på produktet, som i flere forsøg har vist sig at kunne hæmme kræftcellernes proteinsyntese, så svulsteme så at sige dør indefra (Pettersen 1990). I modsætning til de gængse cellegifte skal stoffet ikke være ret skadeligt for organismen som helhed (Pettersen 1991).


Uddrag slut.


Kræft og jagten på mirakler
Af Stig Bruset

Oversat fra norsk efter "KREFT - og jakten på mirakler" af Anders Johansen
Udgivet af Forlaget Modtryk Amba 1994
Sider: 399
ISBN 87-7394-346-0​