Libri
Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
Det gode liv
Af Carsten Vagn-Hansen
Sider: 88
Udgivet af Helse - Familiens Lægemagasin 1999
ISBN 87-89725-46-8
Forord
Sundhed er helhed, det at have et godt liv på trods af sygdom, kriser, sorg og modgang. Du kan godt være sund, selvom du er syg. For sygdom kan sættes på plads ved at vide noget om den og om vores selvopbyggende og selvhelbredende kræfter, og først i anden række ved hjælp udefra, fx fra lægen. Sygdom er resultatet af en manglende balance mellem de belastninger, vi alle bliver udsat for livet igennem, og den bærekraft, vi dels far fra andre, dels selv skaffer os ved at leve sundt.
Vi kan have forskellige meninger om, hvad der er et godt liv, men forudsætningerne for, at vi kan blive ved med at have det godt, er grundlæggende de samme for alle. Vi får ikke vores sundhed ved hjælp af sygesikringskortet, men ved at investere i vores fremtid ved at have en sund livsstil og et godt forhold til andre. Det er det, som denne bog handler om. Vi må arbejde på at sikre os, at vi også i fremtiden har det godt med vores krop, sind, følelser, medmennesker, miljø, kultur, arbejde og sjæl. Samtidig med at vi lader være med at ærgre os over ting, der er gået galt, og med at bekymre os for ting, der ikke er sket endnu. For livet er lige her og nu, hvor vi skal være med vores fulde opmærksomhed.
Livet er dejligt, og sundhed er svulmende livskraft, livslyst, livsglæde, trivsel og velbefindende.
Vi mennesker er også hinandens sundhed. Du kan ikke være sund alene, men kun hvis du er aktiv for andre end dig selv og føler dig som en værdifuld del af et levende fællesskab.
Carsten Vagn-Hansens hjemmeside