Depressioner – naturlig behandling.
Af Carsten Vagn-Hansen
Introduktion
Depression er et nyt ord. I gamle dage brugte man ordet melankoli, der betyder sort galde, en af de fire legemsvæsker som havde betydning for temperamentet. Man havde øje for, at melankolien ofte havde sammenhæng med kunstnerisk kreativitet og fremragende præstationer inden for områder som filosofi, kunst, videnskab og poesi. Først i 1800- tallet blev melankoli til en sygdom, som fra da af kaldtes depression.
Livet er ikke en tilstand, hvor man kan forvente at være på toppen hele tiden, og at alt lykkes for en. Alt går op og ned som bølgerne, og lige så lyst og dejligt livet er, når man er oppe på bølgekammen og rider på den, lige så sort, mørkt og trist kan der være i bølgedalen. Men vi må huske på, at det er på baggrund af mørket, at vi får øje på og glæder os over lyset. Er der lyst hele tiden, vil vi efterhånden tage det for givet og ikke skønne på det. Har vi været nede i et hul, glæder vi os over lyset og alt det gode i vores liv, når vi kommer op igen. Den israelske forfatter Elie Wiesel har sagt, at ingen er i stand til at føle så megen taknemmelighed som en, der er kommet op fra nattens kongerige. En anden fordel ved at have prøvet at være i mørket er, at man får øje på andre, der er dernede. Man ved, hvor dårligt de har det, og hvor stort et behov de har for, at nogen vil hjælpe dem op i lyset igen. Eller i det mindste fortælle dem, at det er noget, der går over.
I deres bog "Lykketyvene" siger Torkil Berge og Arne Repål, at depression er en art selvmobning. Den deprimerede foragter sig selv, fordi han er svag og laver fejl, føler sig som en fiasko og derfor bliver fanget i depressionens malstrøm. Der er tale om en fejlfortolkning af en indre propaganda af negative tanker og billeder. Det er vigtigt at undersøge, om der er baggrund for disse tanker, ved at blive opmærksom på dem og snakke med andre om dem. Der skal opbygges selvtillid og positiv tænkning.
Den hjælp, en deprimeret har brug for, er ikke først og fremmest et glas med tabletter og en ny tid hos lægen. Det er at få hjælp til at forstå, hvad der er årsagen til, at han eller hun har det sådan, og en forsikring om, at der er gode muligheder for at genvinde sindsligevægt, livslyst og livsglæde. Der er brug for, at man bringes til at forstå, at der er meget, man selv kan gøre. Tabletterne kan hurtigt blive en forhindring for andre og mere virksomme midler mod depression og for en hjælp til at tolke sit liv rigtigt.
Desværre har udviklingen af psykiatrien medført en opfattelse af, at depressioner først og fremmest skyldes kemiske ændringer i hjernen, som skal kureres med medicin. Når dertil kommer, at der er udviklet spørgeskemaer med en række spørgsmål, som mange moderne mennesker uden videre kan svare bekræftende på, så bliver mange mennesker med for store belastninger i forhold til deres psykiske bærekraft i dag behandlet med medicin mod depression uden at være syge. Samtidig vil en del mennesker med egentlig depression blive overset, når der ikke er opmærksomhed fra omgivelserne på deres psykiske tilstand.
Der er mange ting, man selv kan gøre for at undgå at få en depression, og meget man kan gøre, hvis man har fået den. Men oftest vil man med en depression have svært ved at tage sig sammen til at gøre noget. Man har brug for familiens og venners hjælp, og man har brug for professionel hjælp. Ikke kun fra lægen, men også fra psykologen, psykoterapeuten og diverse alternative behandlere. Man må ikke gå alene med en depression. Det er også en god investering at konsultere en kostvejleder, ernæringsterapeut eller diætist, for kosten og kosttilskud er meget vigtige for at komme ud af en depression og holde den væk. Som ved alle andre sygdomme, både legemlige og psykiske, har man brug for en helhedsbehandling for at blive hel igen.
Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens hjemmeside