Tante Ana
"At lære er at leve"
Harmoniske hormoner - om overvægt, blodsukker og hormoner
Af Mia Damhus
Hmm... det er nok den eneste danske bog, jeg hidtil har læst, der decideret gavner alle overvægtige, der ikke er overvægtige som følge af overspisning. Ja, ja... jeg har også hørt den med, at hvis der ikke indtages mere end der forbrændes - vil ingen være overvægtig. Det er rent ud sagt - bullshit! Gælder kun dem, der er sunde, raske OG overspiser.
Derimod er der alle andre - som stofskiftesyge f.eks., der lider af decideret appetitmangel eller endda madlede, hvor de kan reelt risikere underernæring netop som følge af, at det kan være så svært at få mad nok i sig, når maven snorer sig alene ved synet af en fuld madtallerken.... Ofte ender det med, at sulten alligevel får overtaget, når blodsukkeret falder og kroppen nærmest falder med, og så får man i sig noget nemt og hurtigt, fortsat ikke med en samlet kaloriemængde, der kan begrunde alt det kropsfedt man går og samler på - på trods af, at man reelt spiser meget mindre inkl. kaloriemængden, end alle andre.
Det samme gælder tusinder af unge og yngre kvinder, der slås med PCOs og ikke kan komme af med overvægten uanset hvor meget de træner, svømmer eller koststyrer, endsige kan de ikke få børn når de ønsker det.... osv. Foruden alle de andre, der "bare" har udviklet insulinresistensen uden følgesygdomme (endnu) fordi de følger slavisk statens helligko: De 8 kostråd. Er det ikke bare mystisk?
Næ! Der er ikke noget mystisk ved det, når man har læst Mia Damhus bog "Harmoniske hormoner" og specielt - når man som jeg - i forvejen har kendt til insulinresistens og finder lutter bekræftelser af mit eget viden i Mia Damhus bog.
Personligt mener jeg, at hvis sundhedsministeren ville nedlægge alle kampagner inkl. De 8 kostråd, der lancerer lutter insulin-triggere og giver os hormon-fjendske anvisninger om at spise masser af kulhydrater og skære ned på fedt - og i stedet overførte alle pengene til intensiv forskning i insulinresistens - ville alle ikke-overspisende overvægtige danskere blive lykkelige, mens alle medicinalvirksomheder, der sælger masser af medicin for livsstilssygdomme - ja, de ville blive fattige, æv! Og staten ville kunne beholde uhyrlige summer af penge i statskassen.... Hvorfor sker det mon ikke? Og hvem mon er vores sundhedsminister til for? At det ikke er for os borgere - er helt sikkert. Ikke som tingene kører. Bare se dig omkring.
Mia Damhus bog burde sendes gratis til alle danske husstande. Til de overvægtige og de (endnu) slanke. Hvis blot 20% af de danske overvægtige fulgte bogens anvisninger - ville fedmeepidemien i Danmark blive stoppet en gang for alle, idet så mange succeshistorier har det med at "smitte" om sig og når den anden bølge af positiv effekt på fedmen i samfundet kom - ville dette også begynde at øve indflydelsen på de næste generationer. Man lærer jo at leve og spise af sine egne forældre og søskende, ikke?
Til syvende og sidst gælder det jo om at genvinde de gamle tilstande fra 50-erne, 60-erne og 70-erne hvor man kunne gå på gader og stræder (i timevis) uden at støde på et eneste overvægtigt menneske. Som min voksen søn sagde fornylig, da vi så en gammel dansk film og han blev opmærksom på baggrundsbillederne i gaderne, hvor intetanende "statister" færdedes omkring - "mor, hvorfor mon har folk ikke været overvægtige dengang? Det var rigtig nok iagttaget - selv om gaderne ikke var fyldt med lutter atleter, kunne man godt se, at der var mødre med åleslanke taljer spadserende med deres børn. Der var kancelisterne i habitter, uden vomme og uden nakker, der bare flød over skjortekrave, ej heller teenagere eller gamle mennesker var overvægtige.... Ikke at der slet ikke var nogen undtagelser... det var der selvfølgelig. Men altså ikke dominerende i gadebilledet som det er nu. På trods af, at der stod frikadeller med brunsauce og kartofler på menuen hver dag eller næsten. Og på trods af, at dengang var der ikke kost-guruer, der i alle aviser offentliggjorde den ene advarsel efter den anden mod "forkert" kost. Hvordan kunne det gå til, at folk kunne opretholde deres vægt, selv om der var ingen til at fortælle dem, hvad de måtte eller ikke måtte spise?
Måske fordi den gang havde befolkningen ikke fået smadret deres hormoner ved at lade sig skræmme til at følge alle disse "sundhedsanvisninger" der havde medført rav i helbredet pga. en grundlæggende fejlopfattelse af, hvad vi har godt af og hvad skader os. ALDRIG har vi haft SÅ mange sygdomme i kredsløbet, hjertet og hormonsystemet, som nu - hvor vi netop lever, som "de kloge" mener vi skal! Gør det ikke indtryk? Det gør det på mig.
Af Mia Damhus
Hmm... det er nok den eneste danske bog, jeg hidtil har læst, der decideret gavner alle overvægtige, der ikke er overvægtige som følge af overspisning. Ja, ja... jeg har også hørt den med, at hvis der ikke indtages mere end der forbrændes - vil ingen være overvægtig. Det er rent ud sagt - bullshit! Gælder kun dem, der er sunde, raske OG overspiser.
Derimod er der alle andre - som stofskiftesyge f.eks., der lider af decideret appetitmangel eller endda madlede, hvor de kan reelt risikere underernæring netop som følge af, at det kan være så svært at få mad nok i sig, når maven snorer sig alene ved synet af en fuld madtallerken.... Ofte ender det med, at sulten alligevel får overtaget, når blodsukkeret falder og kroppen nærmest falder med, og så får man i sig noget nemt og hurtigt, fortsat ikke med en samlet kaloriemængde, der kan begrunde alt det kropsfedt man går og samler på - på trods af, at man reelt spiser meget mindre inkl. kaloriemængden, end alle andre.
Det samme gælder tusinder af unge og yngre kvinder, der slås med PCOs og ikke kan komme af med overvægten uanset hvor meget de træner, svømmer eller koststyrer, endsige kan de ikke få børn når de ønsker det.... osv. Foruden alle de andre, der "bare" har udviklet insulinresistensen uden følgesygdomme (endnu) fordi de følger slavisk statens helligko: De 8 kostråd. Er det ikke bare mystisk?
Næ! Der er ikke noget mystisk ved det, når man har læst Mia Damhus bog "Harmoniske hormoner" og specielt - når man som jeg - i forvejen har kendt til insulinresistens og finder lutter bekræftelser af mit eget viden i Mia Damhus bog.
Personligt mener jeg, at hvis sundhedsministeren ville nedlægge alle kampagner inkl. De 8 kostråd, der lancerer lutter insulin-triggere og giver os hormon-fjendske anvisninger om at spise masser af kulhydrater og skære ned på fedt - og i stedet overførte alle pengene til intensiv forskning i insulinresistens - ville alle ikke-overspisende overvægtige danskere blive lykkelige, mens alle medicinalvirksomheder, der sælger masser af medicin for livsstilssygdomme - ja, de ville blive fattige, æv! Og staten ville kunne beholde uhyrlige summer af penge i statskassen.... Hvorfor sker det mon ikke? Og hvem mon er vores sundhedsminister til for? At det ikke er for os borgere - er helt sikkert. Ikke som tingene kører. Bare se dig omkring.
Mia Damhus bog burde sendes gratis til alle danske husstande. Til de overvægtige og de (endnu) slanke. Hvis blot 20% af de danske overvægtige fulgte bogens anvisninger - ville fedmeepidemien i Danmark blive stoppet en gang for alle, idet så mange succeshistorier har det med at "smitte" om sig og når den anden bølge af positiv effekt på fedmen i samfundet kom - ville dette også begynde at øve indflydelsen på de næste generationer. Man lærer jo at leve og spise af sine egne forældre og søskende, ikke?
Til syvende og sidst gælder det jo om at genvinde de gamle tilstande fra 50-erne, 60-erne og 70-erne hvor man kunne gå på gader og stræder (i timevis) uden at støde på et eneste overvægtigt menneske. Som min voksen søn sagde fornylig, da vi så en gammel dansk film og han blev opmærksom på baggrundsbillederne i gaderne, hvor intetanende "statister" færdedes omkring - "mor, hvorfor mon har folk ikke været overvægtige dengang? Det var rigtig nok iagttaget - selv om gaderne ikke var fyldt med lutter atleter, kunne man godt se, at der var mødre med åleslanke taljer spadserende med deres børn. Der var kancelisterne i habitter, uden vomme og uden nakker, der bare flød over skjortekrave, ej heller teenagere eller gamle mennesker var overvægtige.... Ikke at der slet ikke var nogen undtagelser... det var der selvfølgelig. Men altså ikke dominerende i gadebilledet som det er nu. På trods af, at der stod frikadeller med brunsauce og kartofler på menuen hver dag eller næsten. Og på trods af, at dengang var der ikke kost-guruer, der i alle aviser offentliggjorde den ene advarsel efter den anden mod "forkert" kost. Hvordan kunne det gå til, at folk kunne opretholde deres vægt, selv om der var ingen til at fortælle dem, hvad de måtte eller ikke måtte spise?
Måske fordi den gang havde befolkningen ikke fået smadret deres hormoner ved at lade sig skræmme til at følge alle disse "sundhedsanvisninger" der havde medført rav i helbredet pga. en grundlæggende fejlopfattelse af, hvad vi har godt af og hvad skader os. ALDRIG har vi haft SÅ mange sygdomme i kredsløbet, hjertet og hormonsystemet, som nu - hvor vi netop lever, som "de kloge" mener vi skal! Gør det ikke indtryk? Det gør det på mig.
