Stille nattetime

Stille nattetime, fjernt fornemmes byens tunge åndedrag under nattens blåsorte dyne.
Lydløse regndråber risler vemodigt, som evigt forvildede bække ned af mit vindue mod verden,
gadeygtens udviskede skyggelys genspejles i dråbernes dødedans mod glasset.
Natte tanker fra Mørkelandet lister ind, smyger sig med kvælertag – genopliver mit natskygge sind.