Kvindedrab i Indien - en struktureret emneindgang
I de seneste 20 år er der sket en kraftig stigning i pigedrab, hustrudrab og aborter af pigefostre i Indien.

Udarbejdet af studerende Merete Puk Nielsen ved Danmarks Biblioteksskole i forbindelse med en studieopgave på 3. semester.
Sidst opdateret: 20. december 2000
Kilde: Web.Archive.org

Bemærk: Indholdet gengivet efter arkiveret kopi af hjemmesiden, hvorfor alle links fører ligeledes til arkiverede kilder, hvoraf de fleste, eller alle, muligvis ikke længere eksisterer online.

Bemærk: information sidst opdateret i 2000


Introduktion til Kvindedrab i Indien

Drab på pigespædbørn.

Tusindvis af nyfødte indiske piger lever kun få timer efter fødslen. De bliver slået ihjel, fordi sociale normer siger, at sønner er en gevinst, mens piger er en byrde. Det giver status at få en dreng samtidig med, at det giver en social sikkerhed i forældrenes alderdom. Pigespædbørn betragtes derimod som en udgift, fordi forældrene skal betale en stor medgift, når de engang skal giftes bort.

Drabene udføres som regel af faderen eller svigermoderen, der fjerner den nyfødte datter fra moderen eller tvinger hende til at dræbe sit barn.
Som regel foregår drabene ved, at de nyfødte piger får forgiftet mælk eller planteekstrakter, eller de bliver kvalt i salt, sand eller grovkorn. Grov og direkte forsømmelse er en anden hyppig årsag til, at nyfødte piger ofte dør af helt banale sygdomme som eksempelvis diarré. For 50 år siden var drab på pigespædbørn kun et udbredt fænomen blandt visse stammer i Indien.

I en ny rapport fra Center for Menneskelig Udvikling, Pakistan, fremgår det, at der inden for de seneste 20 år er sket en kraftig stigning i antallet drab på pigebørn.

I følge rapporten foregår drabene forskellige steder i Sydasien, men især i landsbyer i de indiske delstater Tamil Nadu, Gujarat, Bihar og Rajasthan, er drab på nyfødte piger hyppigt forekommende. Drabene anmeldes sjældent til politiet, men alle i Indien ved at det foregår (1,2,3).


Drab på kvinder.

Mord på kvinder, i forbindelse med uenighed om ægteskabsmedgift, er et voksende problem i Indien. Der findes talrige eksempler på, at unge brude brændes, hvis deres forældre ikke er i stand til at opfylde svigerfamiliens krav om medgift.

Den seneste landsdækkende statistik er fra 1991 og tæller 5157 mord, der direkte kan relateres til uenighed om medgiften . I 1987 var det registrerede antal 1912 medgiftsmord. Dog er de rigtige tal formentlig langt større, idet mange tilfælde slet ikke rapporteres til politiet, eller de registreres som selvmord eller ulykker.

Presset om medgift fortsætter ofte efter brylluppet. Det er ikke sjældent at brudgommens familie senere i ægteskabet forlanger penge eller forbrugsgoder, og hvis ikke kvindens forældre betaler, går det ud over hende. Det starter ofte i form af vold og mishandling, for at true kvindens familie, og ender i værste fald med mord (brænding).

I Sydindien er der flere eksempler på, at ægtemænd har druknet, hængt eller brændt deres koner for at kunne få en medgift mere. Den mest almindelige metode er antændelse af kvinden med petroleum - dødsfald af den karakter kan ofte forklares med ulykker i forbindelse med madlavning.

Fælles for alle mordene, uanset metoden, er at de bortforklares som ulykker eller selvmord, der ofte understøttes af det korrupte politi (3,4,5)


Årsager til drabene (ægteskabsmedgift og materialisme).

Siden 1961 har det officielt været forbudt i Indien at kræve medgift i forbindelse med giftermål. Alligevel er skikken udbredt, især blandt hinduer, og dybt forankret i traditionen, hvilket gør den svær at afskaffe. Det er ikke socialt accepteret at lade være med at betale en medgift.

Efter giftermålet flytter bruden som oftest til mandens hjem og indgår i hans familie. Ægteskabsmedgiften betragtes som en slags betaling for, at hun for fremtiden får mad og husly dér. Omvendt bliver ægteskabet af mange mænd og deres familier betragtet som en genvej til at sikre sig forskellige forbrugsgoder, f.eks. en radio, et fjernsyn eller en scooter.

Medgiften stiger med indkomsten hos pigens forældre, og udgør også en stor økonomisk udgift for middelklasse-familier. Tilsvarende afhænger medgiften af brudgommens status - jo højere uddannelse og status manden har, jo mere forventer han og hans familie at få i medgift. Er han uddannet læge eller ingeniør, er det ikke ualmindeligt med et krav om 250.000 Rupees (ca.50.000 kr.) i kontanter. Er manden kontorist ligger kravet på ca. det halve. I andre tilfælde forlanger svigerfamilien og brudgommen en bil, en scooter, et TV eller andre forbrugsgoder.

I de senere år har især den øgede materialisme øget den medgift, pigens forældre skal betale til brudgommen og hans familie, og presset om medgift kan sagtens fortsætte efter brylluppet. Hvis brudgommen eller hans familie ikke selv har penge til nogle af de eftertragtelsesværdige forbrugsgoder på markedet, starter presset på brudens familie (1,2,3,4).


Aborter.

På talrige klinikker i Indien kan man få kønsbestemt fostret, og klinikkernes reklameslogans lyder: "Billigere alternativ til medgift" og "Bedre at betale 500 Rupees nu end 500.000 Rupees senere". Hvis fostret er en pige, findes der læger, som vil foretage en ulovlig abort.

Siden 1995 har det været ulovligt at foretage sådanne kønsbestemte aborter, og de må kun foretages, hvis der er fare for barnets mentale og fysiske helbred. Problemet er, at mange læger gerne vil tjene 3000-5000 Rupees, som en ulovlig abort indbringer, samtidig med at det bagefter kan være svært at bevise, at aborten har været kønsbestemt.

Kønsbestemmelsen foregår ved en skanning, og fostret skal være 4-5- måneder gammelt før en sådan metode kan afsløre kønnet, og så kan en abort være livsfarlig for moderen. 9 ud af 10 af aborter i Indien skønnes at være pigefostre, og i "ABC News Prime Time Live" (et ugentligt nyhedsprogram i U.S.A.) blev det i 1994 anslået, at 3000 pigefostre aborteres hver dag i Indien (3,6,7,8 ).


Fakta og tal.

I følge officiel indisk statistik var der i 1941 ca. lige mange piger og drenge i aldersgruppen nul til seks år. 50 år senere har billedet ændret sig, og Indiens seneste folketælling, som foregik i 1991, viser, at der i aldersgruppen nul til seks år er betydelig færre piger end drenge. Ligeledes fremgår det af tallene for den samlede befolkning, at fordelingen på de to køn er skæv - der "mangler" ca. 32 millioner kvinder i Indien - eller sagt på en anden måde: der er 927 kvinder pr. 1000 mænd.

Tallene skal endog tages med et vist forbehold, da de er næsten 10 år gamle. I dag er Indiens samlede befolkning på over 1 milliard mennesker (der fødes 29 i minuttet), og da drab på nyfødte piger og unge brude, samt ulovlige aborter efter kønstest, er et stigende problem, tyder meget på, at differencen mellem de to køn er vokset, og enkelte kilder anslår, at der er ca. 50 millioner flere mænd end kvinder i Indien (3,8,9,10).


Kilder.

  1. Olsen, Nis: Indien mangler 18 millioner døtre. - Politiken. - 02-04-2000
  2. Larsen, Elisabeth Tine: Omkostningerne ved medgift - Drab på pigebørn. - Indisk Børnehjælps Nyhedsblad. - 03-09-1998
  3. Houmark Andersen, Iver: Nyfødte piger er i livsfare. - Information. - 20-10-2000
  4. Methling, Inge: Mord eller medgift. - Politiken. - 26-01-1995
  5. Lavik, Roar: Kronik: Man dræber da pigebørn - i Indien. - Jyllands Posten. - 22-08-1998
  6. Olsen, Nis: Her er nyfødte piger i livsfare. - Politiken. - 02-04-2000
  7. Houmark Andersen, Iver: Døtrene dræbes i Indien. - Information. - 20-10-2000
  8. Rajan, Julie: Will India's Ban on Prenatal Sex Determination Slow Abortion of Girls? Artikel fra Hinduism Today. URL: http://web.archive.org/web/200412010...nfanticide.htm
  9. Census of India, 1991. India at a Glance. Broard Age groupes. URL: http://web.archive.org/web/200412110...net/broad.html
  10. Census of India, 1991. India at a Glance. Population. URL: http://web.archive.org/web/200412042...net/popu1.html


Uddybende baggrundsstof.

Faglitteratur, Casestudier, Links: URL: http://web.archive.org/web/200405011...grundsstof.htm

Bemærk: Indholdet gengivet efter arkiveret kopi af hjemmesiden, hvorfor alle links fører ligeledes til arkiverede kilder, hvoraf de fleste, eller alle, muligvis ikke længere eksisterer online.

Bemærk: information sidst opdateret i 2000