Viser resultater 1 til 3 af 3
Threaded View
-
10-04-08, 14:15 #1
Narkolepsi eller flugten fra TV-reklamerne?
Efter marathonturen på jobbet i weekenden kunne jeg altså ikke genvinde energien hverken i løbet af mandagen eller tirsdagen.... Ej heller i går. Æv.

Jamen det var jo onsdag i går og så var det "krimi-aften" på kanal 5. : Numbers, Criminal Minds, CSI New York, Special Victims Unit, CSI Miami og så Numbers igen. Krimi efter krimi fra kl. 20 og frem til kl. 01:40 midt om natten. Jeg gik derfor i seng med frugt, kaffe og smøgerne allerede kl. 20 med den hensigt at se et par afsnit eller tre, og så sove til jeg skulle op og på job ved 05-tiden.
Ja ja da.... Det endte altså med, at jeg faldt i søvn allerede under den første reklamepause i Numbers. Resten så jeg ikke. Jeg sov, men vågnede så en smule da den næste krimi begyndte, men..... faldt så i søvn igen i..... den første reklamepause! Og sådan gik det stødt igennem alle seks krimier.
Jeg vågnede lidt når den næste krimi begyndte og faldt så i søvn under den første reklamepause i hver film.... Og på denne måde aner jeg overhovedet ikke, hvad det alt sammen handlede om og hvorfor virker TV-reklamerne SÅ søvndyssende på mig, som de vitterligt gør.
Og nej, jeg burde ikke har været træt og søvnig i går. Jeg havde sovet mere end rigeligt både mandag og tirsdag, så hvorfor skulle jeg snorke i samtlige 9 timer, med afbrydelser på ca. 5 minutter - aner jeg altså ikke. Men lige så snart der kommer en reklameafbrydelse og der er ingen til at vække mig - blunder jeg bare helt væk og så sover videre som det var midt om natten.
Kunne det tænkes, at jeg er psyko-allergisk over for TV-reklamer?
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright


Besvar med citat

Bookmarks